Hædret som Gazelle for femte år i træk

Hædret som Gazelle for femte år i træk

Paper Consult sprang ind i det nye år som gazellevinder. Det er femte år i træk, og bag hæderen ligger en strategisk og struktureret indsats og en insisteren på at forsyne kunderne med de rigtige løsninger

Af Hans Windeløv

For femte år i træk er etiket- og pakketapegrossisten, Paper Consult, kåret som Børsen Gazelle. Med kåringen for året 2021 viser leverandøren at de lever op til kundernes tillid om enkle, personlige og proaktive løsninger i et marked, som på grund af pandemien har været præget af usikkerhed og foranderlighed i godt to år.

Kriterierne for at blive udnævnt som Gazellevirksomhed handler blandt andet om, at virksomhederne skal fordoble deres omsætning eller bruttoresultatet i løbet af fire regnskabsår.

For Paper Consult hænger den kontinuerlige fremgang og kraftige vækst sammen med, at virksomheden hele tiden lægger alle kræfter i at finde de løsninger, der matcher kundernes specifikke behov.

- Vi agerer proaktivt og afsøger hele tiden markedet for at finde de rigtige produkter til kunderne. Det betyder, at vi bruger tid og ressourcer på at sætte os ind i vore kunders forretningsområder og får en forståelse af de opgaver, de løser for deres kunder. Den tillid belønner vores kunder ved at forlænge vores samarbejdsaftaler, siger Steen Larsen, direktør i Paper Consult.

Fleksible aftaler med kunderne
Særligt de seneste to år har budt på udfordringer. Mangel på råvarer har gjort det sværere at skaffe produkterne og løsningerne til kunderne. Steen Larsen kommer ind på, at leverandøren har lagt sig ekstra i selen for at kunne servicere kunderne.

- Har produkterne været svære og nærmest umulige at skaffe, har vi sat os for at finde nye og andre løsninger. Derfor er vi gået i endnu tættere dialog med kunderne om mulighederne for at fremtidssikre leverancerne.

- Udsolgte varer har besværliggjort ’stop-and-go’-indkøbssituationen og har ført til, at vi er begyndt at lave fleksible aftaler med kunderne. De varer, vi stadig kan skaffe, køber nogle kunder lidt mere volumen af ad gangen, andre etablerer lager og nogle lægger på lager hos os.

- Samtidig orienterer vi os hele tiden om markedssituationen og er opdateret med henblik på, hvad der findes af alternativer. På den måde kan vi reagere, inden kunderne løber tør for varer og finde nye produkter, der lever op til deres krav. Det er en strategi og kundepleje, som efterhånden er godt indlejret i vores virksomheds-DNA.

- Det skaber gensidig tillid mellem os og kunderne, hvilket rigtig mange af dem har belønnet ved at forlænge samarbejdet med os, samtidig med at nye kommer til, siger Steen Larsen.

En solid spiller på markedet
I løbet af det seneste års tid har Paper Consult også ændret virksomhedsstatus fra et anpartsselskab til at aktieselskab. Det har været vigtigt for at signalere, at man er en solid spiller på markedet, og at man har styr på tingene og økonomien.

- Vores nørderi, viden og ekspertise om løsninger inden for både etiketter, pakketape og andre varer til lagre og distributionscentre sørger for, at vores kunder bliver forsynet med de varer, der er en uundværlig del af pakke- og godsforsendelser, siger Steen Larsen.

Med opgraderingen af Paper Consults hjemmeside gør virksomheden det endvidere nemmere for både nye og eksisterende kunder at orientere sig om nye produkter og løsninger, samtidig med at det er blevet nemmere at bestille varer og komme i dialog med virksomhedens medarbejdere.

- Vi har jo også løbende mandet op med flere kompetente medarbejdere. Det gør os i stand til at møde fremtidens udfordringer og løse mange af de problemstillinger, som særligt inden for de seneste par år har trængt sig på i hele branchen. Derfor er det dejligt at blive belønnet med en Børsen Gazelle for femte år i træk. Det er et ret klart statement om, at vi gør det godt, og at kunderne har tillid til os. Netop tillid og tryghed er for os grundstenen i et langvarigt samarbejde.

25/4 2022
  • Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    transport ›Flere end 500.000 elbiler på vejene og en kold start på året giver ekstra travlhed hos landets autoriserede el-installatører
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse
  • Molslinjen skal have ny direktør

    Molslinjen skal have ny direktør

    transport ›Efter knap tre år har Kristian Durhuus fratrådt stillingen som CEO for Danmarks største færgerederi. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) leder efter anden profil
  • Bygget  på håndtryk og tillid

    Bygget på håndtryk og tillid

    transport ›I snart 50 år har Gert Hansen arbejdet med Iveco og bygget forretninger op fra bunden. For direktøren i REA Erhvervsbiler er relationer, nærvær og ansvar stadig kernen i en sund forretning – også i en branche i hastig forandring
  • Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    transport ›Flere "grønne" skibe og maritime teknologier på globalt plan. Det er ønsket med det Memorandum of Understanding, Erhvervsminister Morten Bødskov i denne uge har underskrevet under et besøg i Kina