Helt ny overenskomst for servicebude

Helt ny overenskomst for servicebude

Dagligvarekoncernen Salling Group er nået til enighed med 3F Transport om en ny overenskomst for servicebude, der leverer dagligvarer hjem til danskerne i føtex Hjemmelevering

Siden marts har føtex-servicebude leveret varer hjem til danskerne på Sjælland og særligt i hovedstadsområdet. Fra dag ét har det været vigtigt for dagligvarekoncernen at bruge sine egne servicebude, der arbejder på ansættelsesbetingelser som følger af en ældre virksomhedsoverenskomst.

3F Transport har sidenhen rakt ud til Salling Group for at drøfte muligheden for en ny særskilt virksomhedsoverenskomst, idet der er tale om en helt ny medarbejdergruppe på et nyt forretningsområde. Den positive dialog har nu ført til, at der ligger en helt ny virksomhedsoverenskomst klar til medarbejderne i føtex Hjemmelevering.

HR-direktør i Salling Group Louise Gade påpeger, at den nye overenskomst understreger ønsket om, at servicebudene er direkte ansat under føtex Hjemmelevering.

- Det har været afgørende for os, at det er vores egne servicebude, som leverer dagligvarerne hjem til danskerne. På den måde sikrer vi, at servicen er i top, og at servicebudene arbejder og bliver lønnet på ordentlige vilkår under en velbalanceret virksomhedsoverenskomst, siger Louise Gade og tilføjer, at der er tale om et helt nyt forretningsområde, og derfor har 3F Transport og Salling Group brugt hinanden aktivt for få afdækket det nye beskæftigelsesområde.

På samme måde er der tilfredshed med den nye aftale hos 3F Transport, for hvem ordentlige arbejdsforhold og medarbejdervilkår er en mærkesag.

- Jeg er meget glad og stolt over, at det er lykkes at sikre en ny virksomhedsoverenskomst for de chauffører, der kører for Salling Group. Onlinehandlen er i vækst - det har Salling Group været bevidste om fra start og har sikret ordentlige forhold for deres medarbejdere. Det bygger den nye overenskomst videre på, så forbrugerne fortsat kan vælge sikkerhed for fair transport og ordnede forhold, når de bestiller dagligvarer.

- Samtidig kan den nye overenskomst forhåbentligt medvirke til at skabe lignende rammer hos andre virksomheder, der leverer varer direkte til forbrugernes dørtrin eller andre ydelser via en app. Vi har haft en god og konstruktiv dialog med Salling Group, og det er afgørende med arbejdsgivere som Salling Group, der tager ansvar for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked, siger Jan Villadsen, formand for 3F Transport.

Den nye overenskomst træder i kraft 1. januar 2022.

- Vi er glade for den gode og konstruktive dialog, som 3F og vi har haft, og at vi nu står med en ny virksomhedsoverenskomst, der dækker servicebudene. Konkret betyder virksomhedsoverenskomsten, at servicebudene vil opleve, at der på nogle områder vil blive givet mere end i dag og at der på andre områder vil være andre vilkår end hidtil, siger Louise Gade. 

De medarbejdere, som den nye overenskomst dækker, kan forvente at modtage en ny ansættelseskontrakt, der uddyber de nye vilkår i god tid inden da.

-hawin

1/9 2021
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter