Intelligent kamera til de blinde vinkler

Intelligent kamera til de blinde vinkler

Dometic lancerer CAM1000 - et drejeassistentsystem, som skal forhindre dødelige ulykker forårsaget af blinde vinkler. Kameraet er i stand til at skelne mellem bløde trafikanter og andre objekter, og lever op til de nye lovkrav i Tyskland

Antallet af cyklister, der kommer til skade eller bliver dræbt på vejene i blindvinkelulykker, er konstant stigende. For at dæmme op for problemet har de tyske juridiske myndigheder revideret de tekniske krav til køretøjer og lanceret et incitamentsprogram. For at støtte initiativer, der både kan redde liv på vejene og samtidig overholde de nye juridiske krav, har Dometic udviklet et intelligent drejeassistentsystem, der er nemt at montere. Det nye Dometic CAM1000 blindvinkelkamera er designet til hurtigt at fange chaufførens opmærksomhed.

Baseret på AI
For at undgå at blive ignoreret af chauffører, vil CAM1000 kun udløse alarm i tilfælde af virkeligt relevante farer. Drejeassistentkameraet skelner således pålideligt mellem eksempelvis cyklister og fodgængere og faste objekter såsom trafiklys og gadelamper. Det sker ved hjælp af den intelligente billedbehandlingssoftware, der minimerer risikoen for falske alarmer. Når systemet udsender en alarm, ved chaufføren, at der er en reel fare for kollision i den blinde vinkel. CAM1000, der er udviklet som en universalløsning, kan bruges på næsten alle erhvervskøretøjer og passer perfekt til Dometic 2019 skærmserien. Integrerede infrarøde LED'er garanterer god billedkvalitet – selv når det er mørkt.

Nem montering
Dometic har også innoveret monteringen.

Alle komponenter, inkl. GPS-sensoren, de infrarøde LED'er og betjeningspanelet, er integreret i det kompakte kamerakabinet. Det skal blot tilsluttes strømforsyningen, og det er ikke nødvendigt at bruge andre af køretøjets systemer. Derudover kræver det ikke gentagen kalibrering. Afstandsmærker vist på skærmen gørjustering af kameraet nemmere under opstart. I de fleste tilfælde kan eksisterende skærme genbruges.

På markedet i det nye år
I november 2018 udstedte det tyske ministerium for transport og digital infrastruktur en anbefaling, der omdefinerer de tekniske krav til velegnede løsninger beregnet til forebyggelse af ulykker i blinde vinkler. Det nye lovkrav indebærer desuden at i Tyskland gives der et tilskud på 1500 EUR pr. erhvervskøretøj. Efter omfattende test har Dometic CAM1000 bestået alle inspektioner og er berettiget til det offentlige tilskud i Tyskland.

Om Dometic
Dometic er en globalt førende virksomhed inden for mærkevareløsninger på områderne mad- og drikkevarer, klima, strøm og kontrol, sikkerhed samt hygiejne og sanitet. Dometic har afdelinger i Nord- og Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien og tilbyder produkter til brug i fritidskøretøjer, lastbiler og biler, fritids- og arbejdsbåde samt til mange andre anvendelser. Vores motivation er at tilbyde intelligente og pålidelige produkter med enestående design. Vi sælger vores produkter i ca. 100 lande, og vi har et globalt distributions- og forhandlernetværk til rådighed for vores kunder. Dometic har ca. 8.000 ansatte i hele verden, nettoomsætningen var i 2018 på mere end 18,0 milliarder SEK (2,0 milliarder USD), og hovedsædet ligger i Stockholm, Sverige.

-lipe

18/10 2019
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›KV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study