Ladestationer på fremmarch for borgere og kunder

Ladestationer på fremmarch for borgere og kunder

Ladestationer til elbiler har været i kraftig vækst de seneste år i takt med, at der er kommet flere danske elbilejere. Nu accelereres udbredelsen i stigende grad fra virksomheder og kommuner, der tilbyder ’tankning’ af strøm til borgere og kunder

Elbilerne er for alvor begyndt at trille på de danske veje. Det har givet travlhed hos den landsdækkende elinstallatør og installatør af landestandere, ELCON, der dagligt installerer over 100 landepunkter fordelt over hele landet.

I takt med udbredelsen af elbiler oplever elinstallatøren, at et stigende antal offentlige institutioner og virksomheder bidrager til udbygningen af lade-nettet for at kunne servicere borgere og kunder, der ønsker at oplade bilen.

Det gælder alt lige fra byggemarkeder til borgerservice og andre offentlige lokationer, hvor der i større skala kan tankes strøm imens der f.eks. handles eller løbes ærinder. 

- Markedet har oplevet en eksplosiv vækst i de sidste par år som følge af, at flere og flere danskere har sat sig bag rattet i en elbil. Vi ser nu også, hvordan institutioner og virksomheder etablerer ladestationer som en service for brugere, borgere og kunder.

- Det er et klart tegn på, at den grønne omstilling prioriteres højt både i det offentlige og i erhvervslivet, og vi er stolte over at bidrage til elektrificeringen af samfundet ved at levere skræddersyede ladeløsninger, siger Palle Jensen, der er divisionsdirektør for ELCON, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi.

Antallet af ladepunkter overstiger væksten i elbiler
Ifølge en ny rapport fra Transportministeriet er der alene i første kvartal af 2023 etableret 1910 nye offentlige ladepunkter over hele landet.

Det svarer til en stigning på 21 procent i forhold til sidste kvartal af 2022 og betyder, at der i marts 2023 var godt 11 elbiler pr. ladepunkt mod 14 elbiler pr. ladepunkt i september 2022.

Det er en forbedring på 16 procent, og udviklingen af ladepunkter har nu overhalet antallet af nyregistrerede elbiler. Ifølge Palle Jensen er udbygningen af ladeinfrastrukturen i Danmark helt essentiel, hvis den grønne omstilling af transporten skal lykkes.

- Ladeinfrastrukturen spiller en afgørende rolle i at motivere flere danskere til at vælge elbiler og sikre den nødvendige omstilling fra fossile brændsler til elektricitet i biltransporten. Ved at etablere ladestandere og tilbyde nem opladning over hele landet, vil det understøtte ambitionen om at få flere til at skifte til en elbil, så vi som samfund kan nå den vigtige 2030-målsætning om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen, siger Palle Jensen.

Behovet for ladepunkter bliver ikke mindre de kommende år, vurderer Palle Jensen.

- Den ambitiøse politiske målsætning om en million grønne biler i 2030 vil betyde, at infrastrukturen skal udbygges markant. Med vores landsdækkende kundecenter er vi klar til at håndtere opgaver i hele landet fra ét sted, siger Palle Jensen.

ELCON har siden 2010 installeret ladeløsninger i hele Danmark.

-hawin

6/6 2023
  • En mere effektiv driftsmodel

    En mere effektiv driftsmodel

    transport ›Danske Fragtmænd bliver ny teknikdistributør for Lemvigh-Müller. Aftalen kombinerer driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse og mindre CO2-udledning
  • Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    transport ›Byggeriet af Molslinjens tre batteridrevne mega-katamaraner er nu i gang i Tasmanien, og med en ny animationsvideo og hjemmeside kan danskerne følge projektet frem mod første afgang i 2028. Se video:
  • Descartes opkøber Idelic

    Descartes opkøber Idelic

    transport ›Opkøbet tilfører data til Descartes Global Logistics Network (GLN) og styrker virksomhedens AI-baserede tilbud til vognparker
  • Køletransport med tre energikilder

    Køletransport med tre energikilder

    transport ›Amerikanske Nivalis har opkøbt europæiske SolarEdge e-Mobility for at blive markedsførende med lastbiler, der kan køre på en kombination af solenergi, e-aksel og opladning fra elnettet
  • Kortlæg besparelsespotentialet

    Kortlæg besparelsespotentialet

    transport ›Høje brændstofpriser presser flådevirksomheder verden over. Ifølge flådestyringsløsningen, Webfleet kan virksomheder afbøde disse effekter ved at optimere brændstofforbruget
  • Månedæk lander på Space Symposium

    Månedæk lander på Space Symposium

    transport ›Bridgestone udvikler og leverer avanceret dækteknologi – fra Jorden til Månen. Det sidste sker som led i den globale dækproducents bestræbelser på at støtte rummobilitet
  • Stigende godsmængder over Øresund

    Stigende godsmængder over Øresund

    transport ›Sidste år steg den samlede vejtrafik på Øresundsbroen med 2,1 procent. Og væksten er drevet af godstransport og pendling, viser årsrapporten fra Øresund Konsortiet
  • - Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

    - Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

    transport ›For for år siden var mangel på arbejdskraft transportvirksomhedernes største hindring for høj udnyttelse af kunstig intelligens. Nu har cybersikkerhed overhalet, viser ny rapport fra Cisco