Nordjysk container-virksomhed etablerer nyt forretningsområde

Nordjysk container-virksomhed etablerer nyt forretningsområde

Flere danske teknologivirksomheder vil gøre deres anlæg transportable til udenlandssalg og får dem bygget direkte ind i containere. Det har fået container-virksomheden Boxit til at satse på et nyt forretningsben

I snart tyve år har Boxits primære fokus været på opbevaring i depotrum og containere for både virksomheder og private i Danmark, men nu satser virksomheden også på specialdesigns, da de har oplevet en stor efterspørgsel fra industrien.

Især har virksomheder inden for vandrensning- og behandling set fidusen i at bygge anlæggene direkte ind i containere, og det er der grunde til: 

- Hvis man bygger et anlæg og sælger det til udlandet, skal det ofte skilles ad før fragt og samles igen bagefter. Og ofte er det kun virksomhedens egne specialister, der kan montere anlægget korrekt. Bygger man det direkte i containeren, kan det sættes sammen på eget værksted med egne folk, og man behøver kun at gøre det én gang. Derefter kan det sendes som en almindelig skibscontainer, fortæller Kim Viggo Ørbæk Jensen, der er salgschef for containerafdelingen hos Boxit.

Stor efterspørgsel på danske containeranlæg
Det er især anlæg til rensning af vand, Boxit bygger ind i containerne, og virksomheden har oplevet, at anlæggene efterspørges i stigende grad på internationalt plan i takt med, at flere virksomheder er blevet opmærksomme på miljøhensyn og på at genanvende spildevand.

Hos virksomheden Liqtech arbejder man med løsninger til rensning af væske og gasser, og virksomheden har installeret utallige vandbehandlingssystemer over hele verden.

Den Hobro-baserede internationale virksomhed har derfor set fidusen i at etablere anlæggene direkte i containere og dermed spare på både skibsfragt og mandetimer.

– Der er installeret alt teknisk udstyr på forhånd og isoleret samt installeret lys og elektricitet, da anlægget kræver løbende overvågning og servicering. Hver eneste tekniske detalje er tænkt ind i opbygningen. I loftet er der eksempelvis monteret skinner og en bom til kran, så det tunge udstyr i anlægget nemmere kan komme på plads, fortæller Magnus Thomsen, der er afdelingsleder for specialdesignede containere i Boxit og tilføjer:

– Anlægget udleder meget varme, og der kan blive op til 60 grader i containeren, hvorfor der også er monteret køleanlæg. Der er desuden anvendt hvid maling, som mindsker den ydre varmepåvirkning fra kraftigt sollys, der kan være på de lokationer, der skal bruge anlægget. Når vi laver denne type løsninger, er det i et tæt samarbejde med virksomhedens egne ingeniører, så vi sørger for at opfylde alle de behov, der måtte være i den enkelte sag.

Satser stort på ny afdeling
Afdelingen for specialdesignede containere hos Boxit får snart sine helt egne lokaler i Hasselager lidt uden for Aarhus, der vil brede sig over et areal på 1.800 kvadratmeter og dermed være mere end tre gange så stor som virksomhedens hidtil største afdeling i Risskov.

- Når vi vælger at bygge så stort, er det fordi, flere og flere af vores erhvervskunder har specifikke ønsker til deres containerløsninger, som vi selvfølgelig gerne vil hjælpe med. Der bliver satset stort, men vi tror på, at Boxit kan tage en større plads på markedet for specialdesignede containere, siger Kim Viggo Ørbæk Jensen.

Byggeriet af afdelingen for specialdesigns har stået på i længere tid, og de nye produktionsfaciliteter i Hasselager står klar til at blive officielt indviet i de kommende måneder.

-hawin

31/1 2023
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse
  • Molslinjen skal have ny direktør

    Molslinjen skal have ny direktør

    transport ›Efter knap tre år har Kristian Durhuus fratrådt stillingen som CEO for Danmarks største færgerederi. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) leder efter anden profil
  • Bygget  på håndtryk og tillid

    Bygget på håndtryk og tillid

    transport ›I snart 50 år har Gert Hansen arbejdet med Iveco og bygget forretninger op fra bunden. For direktøren i REA Erhvervsbiler er relationer, nærvær og ansvar stadig kernen i en sund forretning – også i en branche i hastig forandring
  • Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    transport ›Flere "grønne" skibe og maritime teknologier på globalt plan. Det er ønsket med det Memorandum of Understanding, Erhvervsminister Morten Bødskov i denne uge har underskrevet under et besøg i Kina
  • Flere vælger vinterdæk

    Flere vælger vinterdæk

    transport ›Sommerens ændring af færdselsloven, som betyder at kørsel med sommerdæk i vinterføre kan straffes med bøde, har påvirket dækvalget denne vinter, hvor flere bilister har skiftet til vinterdæk