Nyt pallesystem kan spare hver 10. godstransport

Nyt pallesystem kan spare hver 10. godstransport

Som en del af arbejdet med at reducere miljøbelastningen fra vejtransporten, tester PostNord i øjeblikket pallestativerne SpaceInvader, der kan øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent

Pallestativerne gør det muligt at stable paller i højden, og dermed kan der opbevares og transporteres mere gods på mindre plads. Det betyder færre lastbiler på vejene og en reduktion af bl.a. CO2.

- SpaceInvader mindsker vores miljøbelastning fra vejtransporten, da vi ved hjælp af stativerne kører færre godstransporter. Efter de første seks uger har vi sparet hver tiende godstransport som følge af en øget fyldningsgrad. De sparede ture, har reduceret CO2-udledningen og forureningen fra NoX med 8,64%, siger Lars Nguyen Høeg, transportkonsulent, i PostNord Logistics.

For hver ekstra palleplads i lastbilstraileren, der udnyttes, spares der 3 kg. CO2 pr. 100 kørte km. I lastbilerne er der plads til 33 enkeltstående paller, og ved at dobbeltstable pallerne med SpaceInvader, øges fyldningsgraden til 60 paller. Det resulterer i færre lastbiler og kørte kilometer pr. ton varer distribueret og dermed et lavere brændstofforbrug, som i sidste ende reducerer både CO2-udledning og luftforurening – som f.eks. NoX.

- Vi har en klar mission om at effektivisere logistikbranchen, og derfor er vi rigtig glade for, at PostNord ser potentialet i vores løsning. Jeg forventer, at de vil opleve de mange gevinster som systemet bringer for eksempel grønnere transport og reducerede omkostninger. Projektet er kommet godt fra start, og vi glæder os til at evaluere det samlede potentiale med PostNord efter testperioden, siger Steen Frederiksen, adm. Direktør hos SpaceInvader.

PostNord tester både 120- og 80 cm stativer på godsterminalerne i Taulov, Aarhus og Herning. Stativerne er fremstillet i aluminium med 9 ton statisk bæreevne, fås i forskellige størrelser og vejer under 10 kg. Testene bliver kørt frem til udgangen af året, hvorefter en endelig evaluering skal afgøre, om det er noget, der skal investeres yderligere i. De seneste 10 år har PostNord Danmark reduceret virksomhedens samlede CO2 udledning med 67%. Det er bl.a. sket gennem et bevidst arbejde med at effektivisere opfyldningen af bilerne.

-lipe

6/11 2019
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.