OK og Vestas klar med grøn strøm til elbiler fra verdens største batteridrevne ladestander

OK og Vestas klar med grøn strøm til elbiler fra verdens største batteridrevne ladestander

Danske elbilsejere får nu mulighed for at lade op med grøn vindmøllestrøm. OK og Vestas er gået sammen om en lynladerstation ved den fynske motorvej, der kan oplade elbiler med grøn strøm via et stort batteri, som er synkroniseret med en Vestas-vindmølle

Hvordan kan man sikre, at strømmen er grøn, når elbilen lades op på ladestandere koblet til elnettet? Det har energiselskaberne Vestas og OK sat sig for at svare på i form af et projekt, der allerede til november i år skal resultere i to lynladestandere, der lader via et batteri, som er digitalt synkroniseret med OK’s egen Vestas-vindmølle i Gilbjerg ved Billund.

Ladesystemet er verdens største af sin art og skal give erfaringer til parterne bag projektet, så løsningen potentielt kan rulles ud i større skala.   

- Med denne løsning sikrer vi sammen med OK, at persontransporten kan elektrificeres med vedvarende energi også når vindmøllen står stille. Nu skal vi indsamle erfaringer og bliver klogere på området, for vi ser et globalt potentiale i at kunne tilbyde konkurrencedygtige løsninger, der leverer grøn strøm til elbiler uden at ladestanderen nødvendigvis skal placeres lige ved siden af en vindmølle, siger Andreas Svendstrup-Bjerre, projektleder hos Vestas inden for energiløsninger og lagring.   

Batteriet lader fra elnettet, men en nyudviklet software synkroniserer batteriet digitalt med en specifik vindmølle og sikrer, at det kun lader, når vindmøllen producerer strøm. Batterisystemet er udviklet af Vestas og har en kapacitet på 900 kW og kan levere 650kWt, hvilket gør det til Danmarks største batteri i kommerciel drift.

- Hvis vi i Danmark skal nå i mål med vores ambitiøse CO2-reduktionsmål, er det helt afgørende, at vi udvikler effektive og forbrugervenlige løsninger, der gør det nemt for danskerne at tage det grønne valg. Som en verdensleder inden for bæredygtige energiløsninger med hovedsæde i Danmark, handler det om at tage lederskab for den grønne omstilling og sammen med vores partnere udvikle nye bæredygtige løsninger, siger Vestas bæredygtighedschef, Lisa Ekstrand. 

OK: Vi lytter til kundens behov

En del af motivationen hos OK er at tilegne sig viden om samspillet mellem batteri og ladestandere, og projektet går hånd i hånd med selskabets vision om at være en nøglespiller på fremtidens energimarked, lyder det fra Thor Folmann Krarup, OK’s produktchef for e-mobilitet: 

- Som kundeejet selskab har vi en særlig stor forpligtelse til at lytte til kundernes behov og teste nye teknologier til gavn for kunderne. Og i sidste ende markedsmodne de innovative idéer. Derfor undersøger vi hele tiden nye teknologier, og projektet her ser vi som én af de løsninger, der er reelle perspektiver i for forbrugeren, siger Thor Folmann Krarup.

- I den forbindelse er det uden tvivl væsentligt, at det sker i samarbejde med en så betydende aktør inden for vindmølleenergi som Vestas. Så det er vi selvfølgelig også glade for, tilføjer produktchefen i OK.

Lynladerstationen er placeret ved OKs tankstation ved afkørsel 50 ved Odense på den fynske motorvej E20. 

-hawin

 

Fakta om teknologien:

* 900 kW-batteriet er bygget ind  i en 20-fod container og er pt det største batteri i Danmark – Vestas driver  yderligere et  batteri på 1.200 kW og 346 kW i kommerciel drift.

* Ladesystemet er det største af sin art i verden, hvor man kombinerer et batteri med grøn strøm med ladestandere til elbiler   

* Batteriet er via et tilpasset SCADA-system synkroniseret med OKs egen Vestas-vindmølle i Gilbjerg og oplader fra elnettet med få sekunders nøjagtighed, når vindmøllen producerer strøm 

 

21/9 2020
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer