Plan for infrastruktur får blandede reaktioner
Den nye brede aftale om de fremtidige investeringer i den danske infrastruktur høster både ros og ris. Hos DI mener man at aftalen betyder, at der kommer markante og nødvendige forbedringer af infrastrukturen til gavn for alle danskere – også for virksomhederne. I Ingeniørforeningen IDA mener man dog at planen er udtryk for silotænkning og har for lidt fokus på hvordan vi flytter os fra motorvejene over i grønnere transportformer som tog og cykel
- Der er tale om en historisk stor, bred og langsigtet aftale, som både støber fundamentet for fremtidens samfund og skaber den nødvendige vished for erhvervslivet. Det er bredt samarbejde, når det er bedst, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Aftalen om infrastrukturen er vedtaget af hele Folketinget, og den er fuldt finansieret. Det skaber den sikkerhed for investeringerne, som virksomhederne efterlyser, mener DI.
Med aftalen vil der ske markante og nødvendige investeringer i vejene. Det eksisterende motorvejsnet bliver udbygget, så større byer som Næstved og Viborg bliver forbundet til en motorvej. Den østjyske motorvej E45 bliver udvidet, og man tager hul på at etablere den midtjyske motorvej i etaper ved Billund og Viborg.
Herudover kommer der en tredje limfjordsforbindelse, en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, og der bliver sat penge af til de to store udviklingsprojekter i København – Lynetteholmen og Holmene ved Avedøre.
Det nye jernbanespor på Nordvestfyn bliver bygget tidligere end ellers planlagt. Der kommer batteritog flere steder i landet, og i de større byer bliver der etableret tracéer, hvor kun busser har adgang. Endelig er der sat 3 milliarder kroner af til investeringer blandt andet i cykelstier.
- Der er fundet en god balance mellem investeringer i den kollektive trafik, cykelstier og veje. Og der er også en god geografisk balance i planen. Den vil være med til at give Danmark en infrastruktur i verdensklasse, siger Lars Sandahl Sørensen.
- I de kommende år ønsker vi, at der skal ske en grøn omstilling af transportsektoren. Vi skal blandt andet have flere biler og tog, som kører på grøn strøm. Den udvikling skal ske samtidig med, at vi forbedrer vores mobilitet, så vi kan transportere os selv og vores varer rundt i landet uden at holde i lange køer eller opleve andre forsinkelser. Med aftalen er der mulighed for, at begge ønsker kan gå i opfyldelse, siger DI’s administrerende direktør.
Som en del af aftalen er der afsat 275 millioner kroner til grøn omstilling af den tunge transport. Og der skal gennemføres en reform af taksterne i den kollektive trafik, så flere hopper over i busser og tog. Det er noget, som DI længe har efterlyst.
DI har både før og under forhandlingerne spillet konstruktivt med. I april fremlagde DI sit eget forslag til en investeringsplan, og en væsentlig del af ønskerne er kommet med i aftalen.
- Partierne i Folketinget viser samlet med aftalen, at de har forståelse for erhvervslivets behov. Jeg vil gerne takke for et rigtigt godt samarbejde om denne historisk langsigtede investeringsplan, siger Lars Sandahl Sørensen.
Silotænkning præger planen
Hos Ingeniørforeningen IDA er man ikke lige så begejstrede for aftalen. Her ser man Infrastrukturplanensom et udtryk for silotænkning.
Godt nok synes man det er fint at et samlet folketing har landet en bred og langsigtet aftale for, der tilgodeser både lokale og landsdækkende behov. Aftalen er nemlig et tiltrængt opgør med det, vi har oplevet op gennem 10’erne, hvor partierne har halset efter kortsigtede og forskelligartede aftaler, mener IDA.
I foreningen mener man dog også at Infrastrukturplanen efterlader en række ønsker tilbage. Der er simpelt hen for lidt fokus på, hvordan vi flytter os fra motorvejene over i grønnere transportformer som tog og cykel.
- Jeg kan i infrastrukturaftalen slet ikke se sammenhængen mellem den kollektive trafik, cyklisme og bilisme. Det, vi ser med den aftale, er en masse siloopdelte initiativer og investeringer. Den tager slet ikke højde for, hvordan vi får flyttet folk fra bilen og over i den kollektive trafik eventuelt i kombination med cyklen. Vi havde gerne set en mere helstøbt aftale, der havde samtænkt transportformerne i langt større grad, end det der er tilfældet i infrastrukturplanen, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
I foreningen peger man på at Infrastrukturplanen indeholder en række gode elementer, når den peger på, at al togdrift i fremtiden baseres på el, der er sat penge af til cyklisme, prioritering af offentlig transport og investeringer i ladeinfrastruktur for elbiler.
Den lægger et godt fundament, som man dog skal arbejde videre med, mener IDAs trafikekspert Svend Tøfting:
- Vi har fået en infrastrukturplan og ikke det, vi havde ønsket os – nemlig en grøn mobilitetsplan. Der er afsat en million til at undersøge en grøn takstreform, hvilket er noget af det, vi i IDA også har peget på. Det er vigtigt, at man netop ser på fordelingen af, hvad det koster at blive transporteret. Vi kan eksempelvis komme trængslen til livs med i hvert fald 50 procent, hvis vi kan fjerne fem procent af trafikken i spidstimerne på vores store motorveje.
Som IDA's formand ser situationen, bryster Infrastrukturplanen sig af at være klimaneutral, hvorfor den blandt andet også høster opbakning fra samtlige partier. Men partierne burde have skruet endnu højere op for de grønne ambitioner i aftalen.
- Det kan godt være, at investeringsplanen er klimaneutral, men det er jo slet ikke godt nok. Den skulle jo faktisk reducere udledningerne og dermed være med til, at også transporten bidrager til at reducere vores udledninger, så vi kan komme i mål med vores klimaambitioner, siger Thomas Damkjær Petersen.
-hawin
