SDK Freja mangedobler bundlinjen i nyt regnskab

SDK Freja mangedobler bundlinjen i nyt regnskab

Til trods for et år præget af pressede forsyningskæder samt opgaven med at skulle integrere to virksomheder til én, har danske SDK Freja leveret sit bedste regnskab nogensinde med en omsætning på over seks milliarder kroner og et overskud før skat på 244 millioner kroner hvilket er knap en firedobling sammenlignet med året før

Shipping- og logistikvirksomheden SDK Freja præsenterer deres første hele 12 måneders regnskab, efter sidste års fusion.

Virksomheden har formået at hæve sin omsætning til over seks milliarder kroner, hvilket er mere end en fordobling af omsætningen, svarende til 128 procent, sammenlignet med forrige regnskabsår.

SDK Frejas regnskab lander ovenpå et turbulent år med en COVID-19-pandemi, der endnu ikke har sluppet sit tag, en ny krig i Europa, ny lovgivning fra EU og et stort pres på forsyningskæderne, som har betydet, at shipping og logistik har været mere kompliceret end nogensinde før.

- Til trods for en global shipping- og logistikbranche, som har været præget af endnu et år med store udfordringer, har vi på tværs af gruppen set markant fremgang på både top- og bundlinje, hvilket ikke mindst skyldes en kæmpe indsats fra vores dygtige medarbejdere, siger Søren Gran Hansen, Group CEO for SDK Freja.

Han uddyber:

- Både strategiske virksomhedsopkøb samt en vedvarende investering i vores IT-platform har effektiviseret vores interne forretningsgange og styrket vores løsninger overfor vores kunder.

Med dette års regnskab har SDK Freja mere end tidoblet sit overskud før skat (EBT), over en femårig periode, til 244 millioner kroner.

Den økonomiske ballast vil i endnu højere grad bringe virksomheden i en stærk position til at fortsætte vækststrategien de kommende år.

Muligheder og udfordringer
I to af koncernens forretningsenheder, henholdsvis SDK og Freja, har året budt på lige dele muligheder og udfordringer, som har stillet krav til kompleksiteten af virksomhedens løsninger til kundernes individuelle opgaver. ’

- Opgaverne indenfor stevedoring, agency og chartering har været præget af, at de sædvanlige transportmønstre har ændret sig. Markederne er steget i kompleksitet, hvilket har krævet, at vi løbende har måtte omstille os hurtigt. Vi har desuden oplevet et markant øget pres på både havne og lagerfaciliteter, som følge af en voksende global økonomisk vækst. Årets resultat peger dog på, at vi er lykkedes med opgaven, ikke mindst takket være et fremragende samarbejde mellem vores kunder og medarbejdere, siger Lars Jespersen, Group CEO SDK.

Hos Freja er oplevelsen af et presset marked den samme, men også her har udfordringerne samtidig udgjort en mulighed for at udvikle forretningens kompetencer.

- I år har både været udfordrende og begivenhedsrigt. Mangel på kapacitet inden for både vej-, sø- og lufttransport samt lagerfaciliteter har udfordret vores kunders forsyningskæde til det maksimale, hvilket har betydet, at vi har skulle nytænke processer og samtidig være utrolig fleksible og i konstant tæt dialog med kunderne for at finde den optimale løsning. Vores medarbejderes evne til løbende at skaffe ekstra kapacitet, samt at tilpasse os et omskifteligt marked er en væsentlig årsag til vores fremgang, siger Ulrik Rasmussen, Group CEO Freja.

Foruden en vellykket integration af SDK Logistics og Freja, som har givet større synergier end forventet, er der i det seneste regnskabsår desuden tilføjet svenske IRT Logistics og norske Thoresen Transport til Freja, som har styrket virksomhedens nordiske markedsposition.

Opkøb skaber vækst
Den proaktive opkøbsstrategi for SDK Freja er led i en større fremtidig strategi, som kan spores tilbage til virksomhedens ejerskab, det familieejede A/S United Shipping and Trading Company. En tilgang som udgør en styrke for SDK FREJAs fortsatte udvikling.

- Vores familieejerskabs opbakning til opkøb sikrer os i Gruppen både mandat og tilslutning til en fortsat stærk forretningsudvikling gennem yderligere strategiske tilføjelser. Sidste år fusionerede vi Freja med SDK Logistics og siden da, har vi fortsat vores dedikerede fokus på at gennemføre værdiskabende virksomhedsopkøb, hvorfor vi kontinuerligt evaluerer potentielle opkøbskandidater. Det er en hjørnesten i vores strategi for udviklingen af SDK Freja, siger Søren Gran Hansen.

SDK Freja har desuden med årets opkøb af 49 procent af aktiekapitalen i det danske DSH og Nordic Waste føjet et nyt forretningsben til virksomhedens portefølje.

Nordic Waste er specialiseret inden for oprensning af forurenet jord med det mål at genanvende mest muligt af det oprensede materiale direkte eller i nyudviklede produkter til hovedsageligt byggebranchen, herunder infrastrukturprojekter.

Årets stærke resultat sammen med SDK Frejas strategiske udvidelser gennem opkøb indenfor både nye og eksisterende forretningsområder, giver tilsammen virksomheden et stærkt udgangspunkt for de kommende år.

-hawin

28/6 2022
  • Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    transport ›Flere end 500.000 elbiler på vejene og en kold start på året giver ekstra travlhed hos landets autoriserede el-installatører
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse
  • Molslinjen skal have ny direktør

    Molslinjen skal have ny direktør

    transport ›Efter knap tre år har Kristian Durhuus fratrådt stillingen som CEO for Danmarks største færgerederi. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) leder efter anden profil
  • Bygget  på håndtryk og tillid

    Bygget på håndtryk og tillid

    transport ›I snart 50 år har Gert Hansen arbejdet med Iveco og bygget forretninger op fra bunden. For direktøren i REA Erhvervsbiler er relationer, nærvær og ansvar stadig kernen i en sund forretning – også i en branche i hastig forandring
  • Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    transport ›Flere "grønne" skibe og maritime teknologier på globalt plan. Det er ønsket med det Memorandum of Understanding, Erhvervsminister Morten Bødskov i denne uge har underskrevet under et besøg i Kina