Sofalogistik i øjenhøjde

Sofalogistik i øjenhøjde

Logistikken er en central del af forretningen hos det danske livsstilsbrand Sackit, der opererer i spændingsfeltet mellem B2B og B2C. Levering af produkter som sækkestole, møbler og elektronik til både hoteller og privatkunder stiller nemlig høje krav til fleksibilitet, præcision og evnen til at håndtere gods i mange formater og størrelser

Sackit har siden sin start i Aalborg i 2012 været på en kontinuerlig vækstrejse. Med 2025 i sigte og lancering af nye fleksible udendørs sofaer samt nye farver på eksisterende modeller, følger også stigende krav til virksomhedens logistik.

Kombinationen af B2B og B2C – hvor størstedelen af leverancerne går til slutbrugere – kræver en transportpartner, der både kan håndtere små leverancer og skabe overblik i en kompleks forsyningskæde.

Tidligere havde Sackit udfordringer med transportører, der ikke ønskede at håndtere gods som deres voluminøse sækkestole. En særlig udfordring var de høje strafgebyrer, som fulgte med pakkepostløsninger.

Ifølge cfo Christian Thyrrestrup var det netop evnen til at finde konkrete løsninger på disse udfordringer, der førte til samarbejdet med Dachser i foråret 2024.

- Vi har mange mindre leverancer fra flere forskellige lokationer – bl.a. Aalborg, Skødstrup og Toreby. Det kræver en transportpartner, der kan håndtere den kompleksitet, og det fandt vi her. Vi prioriterede en løsning, der kunne rumme både kompleksitet og skalerbarhed – og det kunne Dachser, siger han. 

Et eksempel på denne tilgang er ændringen i håndteringen af sækkestolene. I samarbejde med Dachser blev emballagen tilpasset med pallefødder, så produkterne bedre kunne integreres i transportnettet og dermed reducerede skader og ekstraomkostninger.

Et samarbejde i øjenhøjde
Samarbejdet mellem Sackit og Dachser er ikke kun bygget på løsninger – det er også forankret i lokal nærhed. Dachsers afdeling i Kolding håndterer en stor del af transporten, mens åbningen af en ny Dachser filial i Aalborg har skabt endnu tættere kontakt.

Den fysiske tilstedeværelse tæt på Sackits hovedaktiviteter giver mulighed for mere direkte sparring, hurtigere respons og et samarbejde, hvor begge parter har føling med hinandens hverdag. Sales Manager Monika Kasten har fulgt opstarten tæt og fremhæver vigtigheden af en smidig implementering og løbende dialog.

- Vi lægger vægt på at være i tæt kontakt og justere, når der er behov for det – især i starten, hvor ting som emballage og IT skabte nogle bump på vejen. Vi arbejder hele tiden på at være proaktive og få det til at fungere for kunden i praksis, forklarer Monika Kasten.

Når logistikpartneren fysisk er til stede, giver det desuden en anden form for synlighed og ansvar.

- Vi kan se hinanden i øjnene, når der er noget, der skal løses – og det gør en forskel, siger Christian Thyrrestrup, og kommer ind på at det netop dét, der gør forskellen:

- Når logistikken ikke fylder i min dagligdag, er det et tegn på, at samarbejdet fungerer. 

Med eksport til Sverige og Norge, samt toldhåndtering og statusmøder om nye krav som Digitoll, er logistikken ikke bare en praktisk nødvendighed – den er en vigtig del af Sackits vækststrategi. Samarbejdet skal kunne tilpasse sig nye produkter og strukturelle ændringer, og det stiller krav til både fleksibilitet og stabilitet.

- Man kan ikke bare stille en palle med et spisebord på fortovet. Det handler om at sikre en god kundeoplevelse hele vejen ud, tilføjer han.

Sackit opererer ud fra devisen om kun at sælge produkter, de selv ville eje – og det princip afspejler sig også i kravene til deres logistikpartner.

Med blikket rettet mod en forenklet og effektiv supply chain i 2025, vil partnerskabet med Dachser fortsat blive justeret, så det matcher ambitionerne. Ikke med en perfekt løsning fra dag ét, men med et samarbejde, der udvikler sig i takt med forretningen.

-hawin

 

 

5/5 2025
  • Bring leverer pakker 100 procent elektrisk i hele Danmark

    Bring leverer pakker 100 procent elektrisk i hele Danmark

    transport ›Fra 1. juni er Bring det første større leveringsfirma i Danmark som leverer 100 procent elektrisk på last mile på alle pakkeleverancer i landet. Alle varebiler op til 4,25 ton køres på el
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton