Support-biler i Tour de France rullede på genbrugte plastikflasker

Support-biler i Tour de France rullede på genbrugte plastikflasker

I Tour de France kørte support-bilerne i år på dæk fremstillet af genbrugte flasker af plastik. Cirka 40 plastikflasker får nyt liv i et sæt dæk til en support-bil. Continental har udviklet en ny teknologi, der gør både en mere bæredygtig og effektiv genanvendelse af flaskerne mulig

Plastikflasker, der har været anvendt til f.eks. kildevand, er blevet genbrugt i dæk på support-bilerne i Tour de France.

Dækproducenten Continental har nemlig udviklet teknologien ContiRe.Tex, der gør det muligt helt at erstatte konventionelt fremstillet polyester i dækket med genbrugsflasker.

- Hos Continental har vi i de seneste 150 år arbejdet for at fremme mobilitet. Vores arbejde i de sidste mange år har været centreret om at finde vejen til også at favne bæredygtighedsdagsordenen i vores produkter. Derfor er det ikke kun godt nyt, at vores ContiRe.Tex-teknologi nu er i serieproduktion, men også at vi som stolt hovedsponsor af Tour de France kan sende supportbilerne sikkert fra start – endda på dansk jord - på dæk, der er fremstillet af genbrugte flasker, fortalte administrerende direktør hos Continental Dæk Danmark, Georg Nielsen i forbindelse med afholdelsen af 'Touren'.

Et hidtil uudnyttet potentiale
En specialudviklet ContiRe.Tex-teknologi anvender polyestergarn, som er fremstillet af genbrugt PET (en form for polyester).

Flaskerne med PET, der bliver genanvendt, kommer udelukkende fra regioner uden et lukket genbrugskredsløb, dvs. det er flasker, som ikke ville blive genbrugt på anden vis.

Faktisk bliver halvdelen af alle plastikflasker i verden i dag ikke genbrugt – men det ændrer ContiRe.Tex-teknologien nu på.

Mindre kemi, mere effektivt
Transformationen fra brugt flaske til nyt dæk sker uden mellemliggende, kemiske trin. Dét gør teknologien meget mere effektiv end andre standardmetoder til forarbejdning af PET-flasker til polyestergarn.

Og polyesteren, der er produceret med denne teknologi, kan fuldt ud erstatte den polyester, man konventionelt har anvendt i dækket.

Et sæt standarddæk til personbiler anvender materialet fra ca. 40 genbrugte PET-flasker; alt afhængig af dækkenes størrelse bliver mellem 9 og 15 PET-flasker genanvendt i ét dæk.

- Med ContiRe.Tex-teknologien har vi fundet måden at genanvende uden unødige kemiske processer, og det er præcis der, vores ambition i vores arbejde med at få mere bæredygtighed ind vores produkter, kommer godt til udtryk. For når vi genanvender, skal det gøres klogt, og ikke skabe andre udfordringer som mere kemi i processen, tilføjer Georg Nielsen.

Mere bæredygtige dæk i hele Europa
I september 2021 præsenterede Continental ContiRe.Tex-teknologien for første gang, og i april 2022 kom den i serieproduktion.

Nu kan Continental-dækkene bestilles af forhandlere og fås i hele Europa. I øjeblikket tilbyder dækproducenten tre modeller i fem dimensioner hver med polyester fremstillet af genbrugte PET-flasker.

De tre modeller, der er skabt med den bæredygtige ContiRe.Tex-teknologi, er: PremiumContact 6, EcoContact 6 og helårsdækket AllSeasonContact.

-hawin

 

FAKTABOKS:
Continental-koncernen Continental udvikler fremtidens teknologi og serviceydelser til en mere bæredygtig og forbundet mobilitet af mennesker og gods. Teknologikoncernen blev grundlagt i 1871 og tilbyder sikre, effektive, intelligente løsninger til køretøjer, maskiner, trafik og transport. I 2021 genererede Continental et foreløbigt salg på €33,8 milliarder og beskæftiger i øjeblikket mere end 190.000 mennesker i 58 lande og markeder. Den 8. oktober 2021 fejrede virksomheden sit 150-års jubilæum.

2/8 2022
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler