Verdens største PtX-anlæg indviet i SønderjyllandEuropea Energy's færdige anlæg i Kassø. Øverst til højre ses virksomhedens solcellepark, der bl.a. leverer strømmen. Foto: European Energy

Verdens største PtX-anlæg indviet i Sønderjylland

Tirsdag blev European Energys kommercielle anlæg til produktion af e-methanol officelt åbnet i Aabenraa. Anlægget vil nu omdanne strøm fra sol og vind til 42.000 tons grønt brændstof bl.a. til Mærsks containerskibe og til produktion af plast, og samtidig styrke Aabenraa Havns grønne ambitioner

Af Lisbeth Petersen

PtX-anlægget i Kassø er 100 procent privat finansieret af den danske virksomhed European Energy, der har hovedsæde i Søborg, og som i forvejen har etableret en stor solcellepark i Kassø i Aabenraa Kommune.

Anlægget er pt. verdens største - og Danmarks eneste - af sin slags, og har ved fuld drift kapacitet til 42.000 ton e-metanol om året.

 Rå-metanolen destilleres i det 32 meter høje destilleringstårn, før det omdannes til e-metanol. Foto: European Energy

Knud Erik Andersen, som er medstifter af og administrerende direktør for European Energy, siger:

- Opstarten af driften på Kassø markerer et stort skridt fremad i forhold til at bringe Power-to-X-teknologier i brug i den virkelige verden. Det er vedvarende energi i praksis, der forandrer vores måde at bruge elektricitet på.

 Knud Erik Andersen, medstifter af og adm. direktør for European Energy ved indvielsen tirsdag. Foto: European Energy

Laura Mærsk og LEGO-klodser
Rederigiganten A.P. Møller-Mærsk er en af de første - og den største - aftager af brændstofferne, da der er indgået aftale om, at halvdelen af produktionen udskibes til via Aabenraa Havn. Mærsk benytter dernæst e-metanolen i sine metanolskibe, i første omgang til containerskibet Laura Mærsk.

Blandt Kassøs andre kunder finder man flere af Danmarks største virksomheder, da både LEGO og Novo Nordisk vil anvende e-metanolen som erstatning for de fossile elementer i deres plastprodukter.

   Laura Mærsk er rederiets første methanoldrevne containerskib. Foto: A. P. Møller-Mærsk

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark, som arbejder for den grønne omstilling på energiområdet, deltog også i åbningen, og adm. dir. Kristian Jensen kalder Kassø e-metanolanlæg " et fyrtårnsprojekt og et vidnesbyrd om den pionerånd og fortsatte innovationskraft, vi besidder i den grønne omstilling herhjemme.

-I takt med at vores egne, nationale udledninger går ned, er det tiltagende vigtigt, at vi løfter blikket og ser på, hvordan vi kan nedbringe de internationale udledninger. Her kan grønne PtX-brændstoffer fortrænge brugen af sorte brændsler i både skibs- og luftfarten, siger Kristian Jensen, og fortsætter:

- Det er først og fremmest godt for klimaet, men det øger også vores energiuafhængighed og sikrer en robust, europæisk forsyning, hvilket er mindst lige så vigtigt i disse usikre, geopolitiske tider, siger Kristian Jensen.

Anlæg understøtter Aabenraa unikke position
Åbningen af Kassø-anlægget vil også få stor betydning for Aabenraa Havn, som sammen med Aabenraa Kommune i årevis har arbejdet for at skabe gode rammer for fremsynede virksomheder med grønne intentioner.

 Foto: Aabenraa Havn

- Med produktionen af solenergi, omdannelsen til e-metanol og udskibningsmuligheden indenfor samme kommunegrænse, er infrastrukturen med de korte afstande helt unik, understreger havnedirektør, Henrik Thykjær.

Konkret vil PtX-brændstoffet bliver transporteret med lastbiler fra produktionsanlægget i Kassø til transportvirksomhedens IATs tankanlæg på havnen, hvor Laura Mærsk kan bunke direkte.

-Den maritime industri vil jo nok blive den største aftager, og så vidt, vi er orienteret, skal brændstoffet til LEGO og Novo Nordisk også transporteres videre med tankskibe herfra, siger Henrik Thykjær, som også oplever et stigende antal henvendelser fra virksomheder.

- I januar kunne vi byde velkommen til cleantech-virksomheden, Kvasir Technologies, som vil opføre sit første anlæg til produktion af biofuel på Aabenraa Havn, og sammen med indvielsen af European Energy’s anlæg tiltrækker det flere og nye erhvervsvirksomheder, som er interesserede i at komme i dialog med os og understøtte vores ambition om at være frontløber indenfor den grønne omstilling, fortæller havnedirektøren.

14/5 2025
  • Bring leverer pakker 100 procent elektrisk i hele Danmark

    Bring leverer pakker 100 procent elektrisk i hele Danmark

    transport ›Fra 1. juni er Bring det første større leveringsfirma i Danmark som leverer 100 procent elektrisk på last mile på alle pakkeleverancer i landet. Alle varebiler op til 4,25 ton køres på el
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton