10 sendestationer til blodprøver på Viborgs nye regionshospital

10 sendestationer til blodprøver på Viborgs nye regionshospital

Tempus600 systemet skal om et par år transportere størstedelen af de over 600.000 prøveglas, der i dag bliver håndteret manuelt i Midtjylland

Af Lisbeth Petersen

Her i løbet af efteråret bliver de første Tempus600 sendestationer taget i brug på Regionshospitalet i Viborg.

Og når et nyt 24.000 kvadratmeter akuthus på regionshospitalet i Viborg til næste år tager imod de første patienter, vil blodprøver fra fem sendestationer suse gennem de 300 meter rør, der forbinder hver station med et automatiseret analyseanlæg i laboratoriet.

Alt i alt vil hospitalet installere 10 sendestationer i forbindelse med en omfattende til- og ombygning, som koster over 1,1 milliard kroner og skal stå færdig i 2020.

Under projekteringen af byggeriet blev de forskellige afdelingers ledelser spurgt, om de havde behov for en form for rørpostsystem.

Og det blev afdelingen for Blodprøver og Biokemis ønske om Tempus600, der blev opfyldt, fordi det målrettede transportsystem til blodprøver var dét, der ville give den største gevinst.

- Systemet er nemt at installere, da de tynde plastikrør kan lægges op i hulrummet over det nedsænkede loft, hvor der i forvejen er ventilationssystemer og anden rørføring. Det betyder også, at systemet er fleksibelt og for eksempel nemt kan flyttes med en afdeling til et andet sted på hospitalet. Og så er det hygiejnisk og kræver næsten ingen vedligeholdelse, siger Frank Andersen, som er ledende bioanalytiker.

Nye arbejdsgange og store tidsbesparelser
Den vigtiste gevinst ved det moderne rørpostsystem er dog den effektivisering af både transport og analysesvar, som installationen skal føre med sig.

- Tempus600 bliver koblet sammen med et nyt automatiseringsanlæg, hvor prøverne automatisk bliver ført ind, analyseret, lagret til eventuelle yderligere undersøgelser og til sidst kasseret, når de ikke længere er brugbare. Og hvor det tidligere har taget mellem én og fire timer at have svar på blodprøverne - alt efter om det er rutine- eller livsvigtige prøver – vil afdelingerne, og dermed patienterne, fremover kunne få svar på morgenens blodprøver væsentligt hurtigere og oftest til stuegang, fortæller Frank Andersen, og tilføjer:

- Vi har placeret de 10 sendestationer meget strategisk i bygningerne. Så selv om en af dem skulle gå ned, vil der stadig være forholdsvis få skridt hen til en anden. Og planen er, at bioanalytikerne, i stedet for som før at tage prøver fra måske 25 patienter ad gangen, i fremtiden kun tager prøver fra et par stykker, og med det samme går til en sendestation. Herfra vil det tage ca. et minut at transportere blodprøven gennem røret og direkte ind i automatiseringsanlægget i laboratoriet.

For medarbejderne i laboratoriet giver Tempus600 nye arbejdsgange og et mere jævnt arbejdsflow, når prøverne ankommer løbende.

Bioanalytikerne i Viborg tapper hvert år blod i omkring 600.000 prøveglas fra ca. 250.000 patienter og analyserer desuden blodprøver taget hos de praktiserende læger.

Og selv om Frank Andersen ikke vil love specifikke, fremtidige svartider, inden rørsystemet er taget i brug, fortæller erfaringerne fra andre hospitaler, at der vil blive tale om en markant effektivisering og tidsbesparelse.

Vejle Sygehus har for eksempel nedsat svartiden på en almindelig blodprøve fra op til tre timer og ned til en time, mens livsvigtige hasteprøver kan være færdiganalyseret på kun en halv time. Og på Odense Universitetshospital har medarbejderne reduceret 80 procent af den tid, der tidligere gik med at pakke, aflevere og åbne transportkasser med blodprøver.

 

De tynde plastrør kan nemt skjules i loftets hulrum sammen med andre installationer. Her bliver et af de 300 meter lange rør, der skal forbinde en af sendestationerne med blodprøvelaboratoriet på det nye akuthospital i Viborg, monteret.

Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Regionshospitalet Viborg

 

Når hele det omfattende ny- og ombyggeri er færdigt i Viborg, vil blodprøver fra patienter på næsten alle afdelinger blive transporteret fra i alt 10 strategisk placerede sendestationer direkte til det automatiserede analyseanlæg. Alene i det nye akuthus i de to forreste bygninger bliver der installeret fem sendestationer. Illustration: Projektgruppen Viborg

26/10 2017
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul