3D-print er inde i en solid global vækst

3D-print er inde i en solid global vækst

Det er ikke længere en produktionsklar proces, der kun bruges til nicheprodukter. 3D-print er også på vej til mere mainstream fremstilling, konkluderer amerikanske Wohlers Report for 2020

Flere og flere virksomheder tager 3D-print til sig, og udviklingen går hurtigt. Lige nu er der stort fokus på at øge hastigheden af 3D-printere og automatisere processerne til efterbehandling, så fremstillingsomkostningerne reduceres yderligere - og så steg det globale salg af maskiner og services i 2019 med 21 procent til en omsætning på ca. 12 milliarder USD. Det er viser en ny global 3D-print rapport, som netop er udkommet.

Den amerikanske Wohlers Report betragtes af mange som biblen inden for prognoser og statistikker for 3D-print. 2020-udgaven af rapporten udkom for nylig, og her fremgår det, at det globale marked for 3D-print fortsætter den store vækst - og at potentialet er langt større end vi ser i dag.

Det samlede salg af maskiner og services til 3D-print steg sidste år med 21 % til cirka 12 milliarder USD, og der blev solgt 22.115 industrielle maskiner, hvilket er en vækst på 14,7 % i forhold til året før.

- Tallene fra Wohlers Report understreger, at der er en fortsat bevægelse mod mere industriel brug af teknologien. Dog kan vi også se, at salget af de billigere 3D-printere ligeledes er gået op efter at have stagneret i 2018, fortæller Jeppe Byskov, souschef på Teknologisk Institut, som råder over Danmarks eneste Center for Industriel 3D-print.

Inden for metal 3D-print er der også stor vækst - især i salget af materialer, hvor metal oplevede en vækst på 27,9 procent - kun overgået af polymerpulver som fx nylon.

Wohlers bemærker, at metal 3D-print gør et imponerende indhug i produktionen af slutkomponenter, og at der hos virksomhederne er en øget villighed til at ændre produktionsprocesser, når 3D-print viser sig at være mere omkostningseffektiv eller i stand til at forbedre produktydelse og værdi.

3D-print ER klar til industrien

Rapporten konkluderer, at 3D-print nu har nået et punkt, hvor materialeudviklingen sammen med hastigheden og pålideligheden af maskinerne samt de tilhørende softwaremuligheder har skabt en produktionsklar proces, der ikke kun bruges til nicheprodukter men også til mere mainstream fremstilling. Det gælder specielt inden for metal, hvor 3D-print er nu accepteret som en omkostningseffektiv produktionsproces til nogle af de mest krævende emner.

Teknologien bliver derfor i stigende grad integreret i produktionslinjer sammen med en række andre processer, som i fællesskab skal sikre kvaliteten af slutproduktet. Efterhånden som 3D-print er modnet til serieproduktion, handler det derfor mere om løsningerne og mindre om selve teknologien.

- Flere og flere begynder at interessere sig for, hvad 3D-print kan gøre for dem, og hvornår det giver mening at bruge det. Det er nogle vigtige spørgsmål at stille sig selv, for i dag kan vi printe det meste, men det betyder ikke, at det giver mening at printe det. Vi ser dog, at potentialet er der hos størstedelen fremstillingsvirksomhederne – det handler derfor om at finde frem til, hvad der skal printes, og udnytte de muligheder teknologien giver for at skabe merværdi i produkterne lyder det fra Jeppe Byskov.

Nu hvor 3D-print er klar til fabriksgulvet, handler det om at optimere på processerne, og ifølge Wohlers Report fokuserer udviklingen lige nu på at øge printhastigheden og automatisere efterbehandlingsprocesserne, så produktionsomkostningerne reduceres yderligere. Samtidig udvikles der software til bl.a. byggesimulering, som skal gøre systemerne endnu mere pålidelige og samtidig reducere de menneskelige vurderinger, der i øjeblikket er forud for et print.

Danmark er med - men savner flere kompetencer

Danmark er naturligvis også med i rapporten, og med tal fra AM-Hubs seneste rapport kan vi se, at 25% af danske virksomheder i dag bruger 3D-print - stadig mest til prototyper men i stigende grad også til slutproduktion. Dog fremgår det, at der er behov for mere fokus på uddannelse og træning, da dansk industri oplever en udfordring, når der skal rekrutteres medarbejdere med 3D-print kompetencer. I AM-Hubs rapport udtrykkes denne bekymring bl.a. af Grundfos og Danfoss:

- Det er vigtigt for os og Danmarks konkurrenceevne, at SMV’erne og vores kommende medarbejdere har de rette kompetencer inden for 3D-print. Teknologien er nødt til at komme ind i uddannelserne nu, lyder det fra Thorsten Brorson Otte, Additive Manufacturing Manager hos Grundfos.

Kigger vi ud i fremtiden, spår Wohlers Report, at 3D-print vil fortsætte væksten. I dag tegner teknologien sig kun for ca. 0,09 procent af fremstillingsmarkedet, men hvis den tager bare fem procent, ville det betyde en omsætning omkring 640 mia. USD - og Wohlers mener, at potentialet er større end det.

Den fulde rapport på mere end 380 sider kan bestilles hos Wohlers Associates.

-hawin

 

23/3 2020
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul