AGV-eventyret fortætterJan B. Sørensen ceo Bila og Majbritt Svane sales manager global AGV her med en selvkørende truck.

AGV-eventyret fortætter

Med en vækst på omkring 50 procent alene i år og udsigt til snart at have solgt de første 1000 selvkørende trucks globalt, gløder optimismen hos Global AGV

- Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden er lys. De sidste 12 måneder har været de bedste nogensinde. Samtidig vokser vores pipeline eksplosivt, både med danske og internationale kunder.

- Vi bliver kimet ned af maskinintegratorer, der gerne vil forhandle vores selvkørende truck i hele verden, fortæller Majbritt Svane, sales manager hos Global AGV.

Hun fortsætter:

- Jeg er sikker på, vi står ved foden af et kæmpe vækstbjerg. Lige nu er kundernes største udfordring, at de ikke kan skaffe arbejdskraft. De skal være mere effektive.

- Og de skal af med ensidigt gentaget arbejde, så de kan lave et flot ESG-regnskab. Vores selvkørende truck løfter dem på alle tre områder.

Slipper for monotont arbejde
Global AGV er en del af Bila-koncernen, hvis ceo, Jan B. Sørensen, for ti år siden fik den gode idé at erstatte truckførere, der kører de samme ruter igen og igen, med avanceret software.

Så nu kører trucken uden fører og flytter tårne af paller fra A til B og helt ud til lastbilsrampen til sidst.

Dermed slipper de ansatte for monotont arbejde og kan overføres til mere spændende opgaver, mens en AGV – Automated Guided Vehicle – klarer de faste og gentagne ruter.

Majbritt Svane kommer ind på at AGV'en bringer stor værdi ind i kundernes drift. Ikke mindst fordi AGV’en mange steder er tilbagebetalt på under et år.

- Hvis den fx frigiver to mand, som du kan sætte til at lave noget andet, giver det straks øget produktivitet, forklarer Majbritt Svane.

Tilføj selv nye ruter
Global AGV langer ikke bare selvkørende trucks over disken, men analyserer og optimerer hele virksomhedens produktionsflow.

Derefter indkaldes de nye ejere til obligatorisk kursus i at programmere trucken selv, så de selv kan ændre eller tilføre ruterne  for maskinerne.

- AGV’en er ikke sværere at programmere end en robotplæneklipper. De fleste lærer det hurtigt. Fleksibiliteten er noget af det, vores kunder er allermest glade for, siger Majbritt Svane.

Nemt at få flyttet sine paller
Global AGV er udviklet nogenlunde samtidig med de autonome mobile robotter (AMR). Men ifølge Majbritt Svane er de to typer autonome køretøjer ikke konkurrenter. De byder nemlig på hver sine fordele og komplementerer hinanden:

- En AGV kan overtage en trucks opgaver én-til-én. Den klarer alle de simple, gentagne palleflyt, hvor der er stor volumen. En mobil robot har nogle andre fordele.

- Jeg synes, de to systemer supplerer hinanden fint. Ikke mindst i en tid, hvor der er kamp om at få god arbejdskraft og produktionerne løbende skal effektiviseres. Så skal det bare være nemt at få flyttet sine paller.

- Vi er sikre på, at det har så stor en fremtid, at vi simpelthen går efter at blive verdensleder indenfor selvkørende trucks i fremtiden.

-hawin

4/9 2025
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul