Amerikanske AutoGuide og danske MiR fusionerer Det nye samlede selskab beskæftiger 450 medarbejdere. Udvikling, produktion og salg har allerede resulteret i, at over 7000 mobile robotter transporterer varer i virksomheder i mere end 60 lande.

Amerikanske AutoGuide og danske MiR fusionerer

Mobile Industrial Robots og AutoGuide Mobile Robots er nu samlet til én unik leverandør af autonome mobile robotter (AMR), som skal kunne styres af samme software. Selskaberne, der i dag begge er en del af koncernen Teradyne, får navnet Mobile Industrial Robots (MiR), og hovedkontoret placeres i Odense

Markedet for autonome mobile robotter (AMR) er i kraftig vækst, og med denne fusion vil det samlede MiR blive i stand til at imødekomme kunders ønske om simpel automation af intern logistik. 

Mobile Industrial Robots tilbyder autonome mobile robotter til flytning af paller op til 1350 kg og små- og mellemstore emner, og med tilførslen af ressourcerne fra AutoGuide Mobile Robots bliver virksomheden i nær fremtid også i stand til at levere AMR til flytning af meget tung last og paller.

Med fusionen er det MiRs vision at skabe verdens største produktportefølje af autonome mobile robotter til industrien og logistikbranchen, så kunder får mulighed for at vælge én leverandør af alle typer AMR.

Fusionen af MiR og AutoGuide er trådt i kraft ved udgangen af september 2022. I forvejen har de to selskaber i Teradyne-koncernen været fremsynede og gennem længere tid arbejdet på en løsning til at anvende samme flådestyringssoftware til deres produkter.

Det var dette samarbejde, der fik virksomhederne til at fremskynde fusionen; At være én organisation forenkler og forbedrer det interne udviklingsarbejde, mens processerne for virksomhedernes kunder også bliver mere simple med én leverandør. 

Det nye samlede selskab beskæftiger 450 medarbejdere, heraf 250 ingeniører. Deres arbejde med udvikling, produktion og salg har allerede resulteret i, at mere end 7000 mobile robotter transporterer varer i virksomheder i mere end 60 lande.

AMR’er kan hente, transportere og levere paller eller andre tunge laster automatisk selv i meget dynamiske omgivelser. Robotteknologien frigør medarbejdere, som i stedet kan udføre andre og mere værdiskabende opgaver.

Ny topchef efter fusionen
I spidsen for den nye fusionerede organisation står Walter Vahey som President for MiR. Han har siden 2004 været en del af topledelsen i Teradyne og var meget involveret i Teradynes opkøb af først MiR i 2018 og dernæst af AutoGuide i 2019.

- Med fusionen kommer MiR til at stå endnu stærkere på det globale marked for autonome mobile robotter. Vi kommer til at kunne imødekomme kundernes ønske om én leverandør af AMR, der alle har samme intuitive, brugervenlige betjening og flådestyring. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at kunne præsentere en hel unik flåde af AMR til at optimere intern logistik, siger Walter Vahey, President MiR.

De hidtidige Presidents for MiR og AutoGuide får nye roller: Søren Nielsen træder ind i en interim rolle som CTO i MiR indtil udgangen af 2022, mens Tim Moriarty indtræder som ansvarlig for Teradynes Business Development Office.

Søren Nielsen glæder sig til fortsat at følge MiR:

- Jeg har været med på rejsen hos MiR gennem næsten fem år, hvor vi er gået fra at være 50 medarbejdere med en stærk entreprenørånd, til i dag, hvor vi er en multinational virksomhed og den førende leverandør af mobile robotter til industrien.

- Jeg er meget stolt af at have været med til at skrive MiRs historie og været med til at ændre den måde, virksomheder håndterer deres interne logistik på. MiR er nu klar til at tage endnu et skridt ind i en ny, spændende æra, og selvom det bliver uden mig, ser jeg frem til at følge med på sidelinjen, siger CTO i MiR, Søren Nielsen.   

Solid global tilstedeværelse
Mobile Industrial Robots blev stiftet i 2013, og AutoGuide Mobile Robots startede i 2018 som et spinout-selskab fra Heartland Automation.

Det nu fusionerede selskab  MiR har et globalt distributionsnetværk af forhandlere. Udover hovedkontoret i Odense i Danmark, er MiR til stede med regionskontorer i Boston, New York, San Diego, Chelmsford, Massachusetts, Georgetown, Singapore, Frankfurt, Barcelona, Tokyo, Seoul og Shanghai.

-hawin

5/10 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul