Baoli inviterer indenfor hos forhandlerne i DanmarkBaolis trucks i showroom’et hos Bechmann Trucks i Ribe her sammen med Jan Sørensen (tv.), fra Bechmann Trucks, og landechef for Baoli Danmark, Martin Madsen.

Baoli inviterer indenfor hos forhandlerne i Danmark

SPONSORERET INDHOLD: Gaffeltruckbrandet Baoli – som er en del af KION Group koncernen - verdens næststørste producent af gaffeltrucks - inviterer i en artikelserie indenfor hos forhandlerne i Danmark. Vi starter den første historie med et besøg hos Bechmann Trucks i Ribe

Det er den tyske storkoncern, Kion Group, som står bag brandet med de kinesisk producerede, blå Baolitrucks.

Massive investeringer i udvikling af nye truckserier skal imødekomme efterspørgslen på budgetpris trucks, som udgør en stadig større del af truckmarkedet i Europa.

Det fortæller Martin Madsen, der som landechef står i spidsen for Baoli Danmark.

- Kion Group har foretaget nogle seriøse valg med hensyn til at bakke hele Baoli-organisationen op.

- Man har skilt brandet ud som et selvstændigt ben i porteføljen af gaffeltruckmærker, så der nu er tre ligeværdige leverandører af trucks og udstyr til varehåndtering under samme paraply; Linde, Still og Baoli.

Kion Group har endvidere lagt en masse kræfter i at styrke hele Baolis organisation både på hovedkontorsniveau og på fabrikkerne.

Martin Madsen, landechef hos Baoli Danmark. 

Produktionen på den nye fabrik i Kina følger tyske regler og standarder, som man også kender fra Linde og Stills fabrikker.

Det betyder, at kvaliteten af de kinesisk producerede trucks er ret høj, hvilket både de nye og kommende truckserier vidner om, siger Martin Madsen.

Optimerer alle led i fødekæden
Han fortæller, at Baolis hovedkvarter i Milano også har strammet gevaldigt op på serviceringen af de europæiske forhandlere.

Det er alt sammen ændringer, som vækker glæde hos den sønderjyske forhandler, Bechmann Trucks i Ribe.

Indehaveren, Jan Sørensen, har haft Baolis trucks i sortimentet i nogle år og har solgt en del maskiner både i lokalområdet og andre steder i Danmark.

Imidlertid har det igennem årene haltet en smule med servicen fra Baoli, hvor blandt andet leveringen af reservedele godt kunne trække ud.

Bechmann Trucks i Ribe er forhandler af Baolis Material Handling løsninger. Her er det indehaveren af Bechmann Trucks, Jan Sørensen.

At der er nye boller på suppen, blev Jan Sørensen dog forvisset om, da han besøgte Baolis stand på LogiMAT tidligere i år.

- Det var repræsentanter fra ledelsen i Baoli, som forklarede, at hele set-up’et for salg, service, support og reservedele er blevet optimeret.

- Ligeledes har kvaliteten af trucks fået endnu et løft, der er lager tilgængeligt og derfor hurtig levering af trucks. Det er mærkbare forbedringer, siger Jan Sørensen.

Teknisk back-up-service via Hotline
Som forhandleren kommer ind på, er det altafgørende, at forsyningskæderne er i orden, når man skal både sælge og servicere maskinerne.

- Kundernes tillid kan man ikke gå på kompromis med. Står maskinen stille ude hos dem, er hurtig reparation og service et must.

- Derfor er det også et stort fremskridt, at reservedelslageret er flyttet fra Italien til KION Group`s eget setup i Slovakiet. Det sikrer hurtigere håndtering og kortere leveringstider, siger Jan Sørensen.

Baoli har også oprettet en teknisk supporttjeneste fra hovedkvarteret i Italien. Her kan forhandlere og deres mekanikere komme i kontakt med fagtekniske folk, som kan guide i forbindelse med reparationer, enten via telefon eller på Teamsmøder.

- Vi yder en absolut høj serviceback-up for vores kunder, men tingene kan jo drille. Derfor er det betryggende, at der nu også er en engelsktalende supporttjeneste fra Baoli, som kan hjælpe, når man ringer, siger Jan Sørensen.

Mindre opgaver – og kritiske miljøer
De kunder, der køber Baolis maskiner, er typisk virksomheder, der ikke nødvendigvis har behov for en premium-truck, der potentielt sprænger budgettet.

Palleløfterne hører til Baolis store sortiment af truckløsninger, som Bechmann Trucks forhandler.

- Man har ikke brug for maskiner, som kører i f.eks. to- eller treholdsskift, men har måske snarere behov for en truck, stabler eller palleløfter, som løser velkendte opgaver, når der er behov for det.

- Det kan være i landbruget og byggeindustrien eller virksomheder med et mindre lager. Indimellem har vi solgt brugte maskiner til kunder, der håndterer gods og varer i kritiske og hårde miljøer.

- Det kan være maling eller landbrugsmaterialer, som risikerer at kommer i kontakt med maskinerne. Sammen med den kontinuerlige brug slider det på udstyret, som kunderne derfor kalkulerer med, måske kun holder i op til fem år.

- Ofte køber man brugte trucks til den slags opgaver. Men man kan altså få en helt ny Baoli-truck til samme pris.

- Når man sammenholder kvalitet, service og den korte leveringstid, satser vi i det hele taget på, at Baoli bliver et vigtigt brand i budgetmarkedet, siger Jan Sørensen.

Spark gerne dæk i Ribe
Bechmann Trucks har i årenes løb solgt et ganske imponerende antal Baoli-trucks og er godt kendt i Baolis organisation.

Det italienske hovedkvarter fokuserer løbende på at optimere forholdene for de lokale forhandlere i hele Europa. Generelt har Baoli vokseværk og vinder markedsandele i hele Europa.

Palleløfterne hører til Baolis store sortiment af truckløsninger, som Bechmann Trucks forhandler.

Den vigtigste årsag hertil er at have maskinerne tilgængelige, og netop derfor har Jan Sørensen etableret et helt nyt og flot showroom med god plads til udstilling samt en kaffebar.

- Jan Sørensen har et indgående kendskab til Baolis trucks og til organisationen bag.

- Og med det flotte, nyetablerede showroom med udstilling af Baolis produktporteføjle af trucks, stablere og palleløftere - og kaffebar – ja, så er der en åben invitation til, at kunder altid kan lægge vejen forbi og både sparke dæk og testkøre dem, forklarer Martin Madsen.

Ny model lineup på trapperne
Hos Baoli hæfter man sig ved, at der de seneste år har været stor efterspørgsel på budgettrucks.

- Samtidig er der en tendens i markedet til, at andelen af kinesiske budgettruck på det europæiske marked vil stige i de kommende år.

- Det er fremtidsudsigter, vi hilser velkommen hos Baoli. Og det er fremtidsscenarier, vi ønsker at imødekomme. Både ved at udvide vores forhandlernetværk, og ved at udvikle og producere budgettruck af høj kvalitet, siger Martin Madsen.

Baoli udvikler da også løbende nye truckserier. Blandt andet med et helt nyt model lineup med nyt design i den elektriske serie fra 1,5 til 3,5 ton.

Den nyligt lancerede el-truckserie, KBE, fra 2,5 til 3,5 ton er allerede i brug hos en del slutkunder i Danmark. En helt ny 3-hjulet 1,5 til 2,0 ton eltruck bliver fra efteråret 2024 lanceret på de danske marked.

 

18/9 2024
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul