Bobcat finder vej til LB TruckNIC Denmark i Glyngøre har investeret i en Bobcat-truck fra LB Truck. Her er det Søren Bro, LB Truck (tv.) og produktionsleder hos NIC Denmark, Poul Møller Madsen og den nye elektriske Bobcat, B35NS.

Bobcat finder vej til LB Truck

SPONSORERET INDHOLD: LB Truck er blevet forhandler af Bobcats material handling-udstyr. Det skaber gode muligheder for at levere skræddersyede løsninger til kunderne, mener truckforhandlerens direktør, Søren Bro

Før var de orange. Nu er de hvide. Men selvom det er stort set samme maskiner inde under malingen, er indehaveren af LB Truck, Søren Bro, ikke i tvivl om, at der nu er tale om et stærkere brand. Det handler naturligvis om Bobcats gaffel- og warehousetruck.

- Vi har været forhandler af Doosans truckløsninger i mange år. Det er et brand, som både vi og vores kunder har været utroligt tilfredse med. Det har ikke ændret sig, siger Søren Bro med et smil.

Han hentyder til, at Doosan for flere år siden købte Bobcat og i den forbindelse lagde sin Industrial Vehicle-division ind under Bobcat brandet og etablerede en division for Material Handling-udstyr.

Nu er de første rebrandede Doosan-maskiner på markedet i form af de hvide Bobcat gaffel- og warehousetruck.

Det er maskiner, som LB Truck allerede har leveret nogle stykker af til sine kunder.

Den rigtige strategi
Søren Bro er da også sikker på, at det er den helt rigtige strategi, Doosan har valgt.

For selvom Bobcat aldrig har produceret eller forhandlet gaffel- og warehousetruck, er brandet så kendt for sine entreprenør- og landbrugsmaskiner, at navnet alene kan være med til at skabe interesse for deres material handlingudstyr.

- Alle kender Bobcats entreprenørmaskiner, og navnet er nærmest blevet synonym med den skridstyrede minilæsser, mindre og større gravemaskiner og produkter af høj kvalitet.

- Men Bobcat er også kendt for sin serviceorganisation og for sine effektive distributionsled, fortæller Søren Bro.

Hvor Doosans lager lå i Belgien, etablerer Bobcat sit lager for truck til det europæiske marked i Tyskland. Det mener LB Truck-direktøren skaber optimale muligheder for samarbejdet med forhandlerne.

- Det øger leveringssikkerheden og betyder hurtigere forsyning af maskiner og reservedele til forhandlerne. Det bliver i sidste ende en kæmpe fordel for vores kunder også, forklarer Søren Bro.

Fortsat service af Doosankunderne
LB Truck har solgt Doosans maskiner siden 2006. Dengang var man forhandler af en håndfuld forskellige truckbrands og leverede kun nogle få Doosanmaskiner om året til kunderne.

Men i 2015 og fremefter tog det fart, og LB Truck har siden leveret de orange truck til en lang række kunder.

- Kunder, som kun bruger en enkelt truck en gang om ugen til simple operationer, investerer ofte i de noget billigere mærker. Doosans maskiner blev bedre og bedre, og var samtidig også til at have med at gøre rent prismæssigt.

- Det betød, at vi kunne vokse med kunderne og også tiltrække nye og større virksomheder med behov for stærkt materiel til varehåndtering.

- Med Doosan begyndte vi at levere til kunder, hvis interne logistikdrift krævede, at maskinerne kørte fuld tid i skiftene, fra de tidlige morgentimer til ud på aftenen eller længere endnu. Det er kunder, som vi i godt ti år har leveret truck og serviceydelser til.

- Dem lader vi naturligvis ikke i stikken. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu er blevet Bobcatforhandler og dermed har adgang til porteføljen af maskiner og reservedele, som stadig trækker på Doosans ingeniør- og udviklingsarbejde.

Innovativ tilgang til udvikling
Direktøren er endvidere sikker på, at rebrandingen af maskinerne betyder, at Bobcats know-how og visionære og innovative tilgang til udviklingen af entreprenør- og landbrugsmaskiner også kommer til at gælde for maskinerne til varehåndtering.

- Automatisering fylder mere og mere i logistikvirksomheder og i industrien. Både manuelt betjente maskiner og AGV’er skal spille sammen med resten af lagerets eller produktionens processer.

- Her bringer Bobcat en masse viden til torvs fra deres entreprenør- og landbrugsmaskiner, som, jeg er sikker på, bliver værdifuld for udviklingen af materiel til varehåndtering.

- Det er vigtigt for os, at vi som leverandør fremadrettet kan levere de maskiner, kunderne har behov for. Lige nu samarbejder vi med andre leverandører om levering og implementering af eksempelvis AGV-løsninger.

- Fremadrettet satser vi på, at vi kan levere en samlet flåde af Bobcatmaskiner. Også på området for selvkørende truck.

Det er på Fur, det sker
Det var Søren Bros far, Leon Bro, som etablerede LB Truck i 1884. Firmaet ligger stadig på øen Fur i Limfjorden og er gennem årene vokset, så der nu er 12 medarbejdere fordelt på montører, truckmekanikere, administration og salg.

Det er på værkstedet, medarbejderne klargør nye truck, som skal ud til kunderne. Det handler blandt andet om at klargøre dem med Xite GNB-batterier, som LB Truck forsyner alle nye el-drevne truck med.

Uanset om det er Lithium-Ion eller blysyre batterier. Det er også på værkstedet mekanikerne udfører større reparationer på materiellet, som er for omfattende at udføre ude hos kunderne.

- Men ellers kører vi ud og servicerer og udfører det årlige lovpligtige eftersyn af maskinerne på kundernes adresser, siger Søren Bro.

100 brugte udlejningstruck på lager
Det er også i lokalerne på Fur, at flåden af brugte udlejningstruck hører hjemme.

Det er et område, som har været i vækst i et godt stykke tid. Nogle kunder lejer en eller flere truck i deres skemalagte peakseasons, mens andre lejer, fordi de gerne vil se deres aktuelle vækstpotentiale an, inden de køber en eller flere truck.

Andre igen får måske nogle nye projektopgaver, som man ikke udelukkende kan klare med maskinerne i flåden.  

- Vi har altid 100 brugte truck på lager og kan levere alle typer og klasser, hvis kunderne i en periode skal supplere deres faste maskinpark, siger Søren Bro.

LB Truck er leveringsdygtig i et stort udvalg af forskellige maskiner. Både hvad ordreproducerede maskiner, udlejningstruck og brugte maskiner angår.

Det er udstyr, som afspejler, at varehåndtering de seneste år er blevet et vigtigt område hos rigtig mange virksomheder.

- Effektive lager- og logistikoperationer hos både små, mellemstore og store kunder kræver udstyr, der matcher opgaverne. Både truckførere og logistikchefer sætter sig ind i tingene og ved en del om, hvad de har brug for.

- Derfor skal vi være skarpe, når det drejer sig om at levere det rette materiel. Og samtidig skal vi også kunne rådgive om de detaljer, facts, pointer og specifikationer, som kunderne trods alt ikke har styr på, forklarer Søren Bro.

Bestil din gaffeltruck i webshoppen
Det er dog ikke kun i det personlige møde med folkene fra LB Truck, at kunderne kan orientere sig om udvalget af maskiner. Truckforhandleren har for nylig etableret en webshop, hvor man kan købe det udstyr, man har brug for.

- Også det hænger sammen med professionaliseringen hos kunderne. De kender udstyret og sætter sig ind i, hvad de skal bruge. Dermed behøver de ikke nødvendigvis tage telefonen og tale med en sælger.

- De klarer købet hurtigt og nemt i webshoppen, siger Søren Bro og fortæller, at der da også har været godt gang i webshoppen i den seneste tid.

Samarbejdet og relationerne med kunderne er da også noget, direktøren sætter pris på. Han glæder sig til at præsentere de nye Bobcat-maskiner for kunderne og er sikker på, at de hvide gaffeltruck vil styrke kundernes varehåndtering og effektivisere deres processer.

- Vi er klar til dialogen med kunderne om de løsninger, de har brug. Bobcats maskiner gør det muligt at honorere brugernes mange krav og lave kundespecifikke løsninger. Det ser vi frem til at tale nærmere med vores kunder om, siger Søren Bro med et smil.  

27/5 2024
  • Dyrskuegæster var med på en rask handel i Roskilde

    Dyrskuegæster var med på en rask handel i Roskilde

    truck ›Håndslag på både nye og brugte maskiner på travl Scantruck-stand under det årlige dyrskue i Roskilde
  • Scantruck mærker stor interesse for nye Weycor

    Scantruck mærker stor interesse for nye Weycor

    truck ›Allerede rift om den nye 3-serie fra tyske Weycor, som også rummer de første elektriske hjullæssere
  • Ny Toyota Traigo48-serie

    Ny Toyota Traigo48-serie

    truck ›Med 3- og 4-hjulede modeller i forskellige størrelser er Traigo48-serien skræddersyet til at opfylde behovene hos kunder, der kræver alsidighed og produktivitet i forbindelse med læsning, aflæsning, stabling og horisontal transport
  • Scantruck er klar til dyrskuerne

    Scantruck er klar til dyrskuerne

    truck ›Der bliver noget for både land og by, når landets største maskinfirma sætter kursen mod årets dyrskuer. Sæsonen starter i Roskilde, hvor Scantruck igen leverer pladsens højeste flagstang med sin Manitou-rotationsteleskoplæsser der har en løftehøjde på 35 meter
  • N.C. Nielsen lancerer ny højeffektiv el-truck

    N.C. Nielsen lancerer ny højeffektiv el-truck

    truck ›Linde 1251 er et resultat af mange års udviklingsarbejde. Serien opfylder stort set alle tænkelige transportbehov inden for moderne logistik med løftekapaciteter mellem 1,4 og 2,0 ton og tophastighed på 20 km i timen
  • Emballagevirksomhed vil skabe fælles nordisk retursystem for plastpaller

    Emballagevirksomhed vil skabe fælles nordisk retursystem for plastpaller

    truck ›Smart Retur styrker sin position i Danmark og tager næste skridt med lancering i Finland. Udvidelsen skal fuldende den nordiske tilstedeværelse og bane vejen et samarbejde, der skal sikre effektiv og bæredygtig pallelogistik på tværs af landegrænserne
  • Første kortlægning af perspektiverne for humanoide robotter

    Første kortlægning af perspektiverne for humanoide robotter

    truck ›Menneskelignende robotter vurderes at kunne blive en væsentlig del af fremtidens arbejdsmarked, særligt i sektorer med mangel på arbejdskraft eller behov for øget fleksibilitet. Nu fortæller Teknologisk Institut for første gang i en rapport om potentialerne, barriererne og fremtidsperspektiverne
  • Universal Robots lancerer sin hurtigste cobot nogensinde

    Universal Robots lancerer sin hurtigste cobot nogensinde

    truck ›Den danske producent af kollaborative robotter præsenterer i denne uge sin UR15 på Automate-messen i Detroit. Robotten kan løfte 15-17 kg og egner sig især til f.eks. bil-, metal- og forarbejdsningsindustrien og elektronik og teknologibranchen