Brugte robotter tager en tur mere i logistikmanegen Alene de sidste 10 år har 70 robotter fået ny ejer med BILAs hjælp. Andre robotter er blevet skilt ad til reservedele, så kunder hurtigt kan få her og nu hjælp af BILAs serviceteam.

Brugte robotter tager en tur mere i logistikmanegen

for små og mellemstore produktionsvirksomheder er brugte robotter ofte en god løsning, når de skal købe første robot. I automationshuset BILA arbejder serviceafdelingen målrettet med at opspore og opkøbe ”arbejdsløse robotter” rundt omkring i Europa for dernæst at klargøre dem til en ny ”karriere” et andet sted.

BILA har endnu ikke skrottet en hel robot. Gode robotter har en lang levetid, bare de bliver serviceret og vedligeholdt. Eksempelvis har mange Kawasaki-robotter et langt liv.

Det ved BILA som skandinavisk forhandler af de japanske robotter i mere end tre årtier. I Nordnorge kører eksempelvis en brugt Kawasaki-robot i døgndrift på 24. år i en fiskeproduktion.

På den måde har automationshuset i Nykøbing Mors arbejdet med cirkulær økonomi, længe før det i det hele taget blev et begreb.

Alene de sidste 10 år har 70 robotter fået ny ejer med BILAs hjælp. Andre robotter er blevet skilt ad til reservedele, så kunder hurtigt kan få her og nu hjælp af BILAs serviceteam til at komme op at køre igen, selv i en tid med komponentmangel.

- Lige nu har vi ni brugte robotter på lager. Der er rift om dem, og vi har solgt ekstraordinært mange i år, men heldigvis kan jeg stadig opstøve flere. Modellerne varierer fra gang til gang, men de kan typisk bruges til opgaver inden for håndtering, pakning og palletering, fortæller Brian Ejsing, der er Team Leader, Service Nord, BILA, og samtidig i 10 år har været hovedansvarlig for BILAs formidling af brugte robotter.

Interessen for brugt robotteknologi er voksende, og derfor opsporer automationshuset BILA brugte robotter i hele Europa. Indkøbere kan slippe med at betale omkring en tredjedel af prisen på en ny robot, når de vælger at investere i et anlæg med en brugt robot.

Der er iøjnefaldende økonomiske fordele ved BILAs cirkulære forretningsmodel. Modellen gør det muligt for BILA at sælge mere uden at bruge nye materialer og ressourcer. 

Indkøbere kan slippe med at betale omkring en tredjedel af prisen på en ny robot, når de vælger at investere i et anlæg med en brugt robot.

- Det er jo dejligt, når noget både er bæredygtigt og en god forretningsmæssig finte for alle parter. Når der installeres automationsanlæg, især hos større virksomheder, bliver ældre robotter af og til overflødige i dén produktion. Det kan være, når emner udgår. Så ringer de til mig og spørger, om BILA vil aftage robotudstyret. Det vil vi som regel gerne, uanset robotfabrikat. For så kan vi bedre hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at få råd til at automatisere, siger Brian Ejsing.  

Flere og flere vil købe brugt
Interessen for brugt robotteknologi er voksende, og derfor går Brian Ejsing også mere opsøgende til værks med opkøb, genbrug og videresalg af brugte robotter.

Via annoncering og kontakter i hele Europa opsporer han robotter og får dem fragtet til Danmark, hvor de bliver serviceret og eventuelt også retrofittet.

Herefter bliver robotterne købt eller lejet af kunder både i ind- og udland, hvorfor BILA også eksporterer brugte robotter.

De robotter, der viser sig ikke at kunne repareres, skilles ad, og de dele, der kan bruges som reservedele til andre robotter, gemmes til dette formål, så alle råvarer genbruges. Det er i øvrigt ikke altid kun selve robotten, der kan genbruges hos nye kunder.

Produktionschefen hos Hounö, Rasmus Revsbæk, er godt tilfreds med både at have automatiseret en proces til en overkommelig pris.

Øvrige komponenter som sikkerhedsafskærmning, borde, baner og værktøjer er standardkomponenter, der også har en høj genanvendelsesgrad. De kan genbruges i nye lignende installationer eller mere specifikke projektopgaver.  

En af de brugte robotter fra BILA har f.eks. nu fået en masse at lave hos ovnproducenten Hounö i Randers. Tidligere blev den brugt af en nordjysk produktionsvirksomhed, hvor den automatiserede produktion af smykkeæsker til Pandora. Men nu er den i fuld sving med at afrense rustfrie svejsninger indvendigt i kombiovnenes kabinetter med en laser.

Produktionschefen hos Hounö, Rasmus Revsbæk, er godt tilfreds med både at have automatiseret en proces til en overkommelig pris.

- Vi kunne ikke finde en hyldevare, der passede til os, og derfor har vi valgt at udvikle løsningen selv, hvor vi selv har sammensat de nødvendige komponenter. Vi har bl.a. købt en brugt robot hos BILA i stedet for en ny. Samtidig har vi samlet to processer i den samme robotcelle. Udover afrensning med laser bliver der svejset stag fast i cellen til at stabilisere ovnen, siger Rasmus Revsbæk Hansen.

-hawin

31/10 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul