Danfoss Drives vinder DIRA Automatiseringsprisen 2021

Danfoss Drives vinder DIRA Automatiseringsprisen 2021

-Kompromisløs, fremtidssikret og inspirerende for mange virksomheder. Det er nogle af de ord, som juryen bruger om dette års vinder af DIRA Automatiseringsprisen. Prisen for automatiseringsløsningen, som er udviklet i samarbejde med BILA, blev uddelt i formiddag ved åbningen af årets HI-messe. Se video om løsningen

DIRA Automatiseringsprisen 2021 går til Danfoss Drives i Gråsten, som er en del af industrigiganten Danfoss.
Virksomheden, der efter at have produceret frekvensomformere på samme måde i mere end 15 år, som også indebar mange manuelle processer,var mere end klar til at tage næste skridt med automation.

Danfoss Drives har fremstillet frekvensomformere på samme halvautomatiske måde i mere end 15 år, og stod for få år siden med opgaven at udvikle næste generation.
Her greb Danfoss Drives muligheden for at nytænke både produkt og processer og dermed hele måden, hvorpå de producerer de mange hundrede varianter på. Automation er således indtænkt i hver lille detalje i produktet og de teknologier, som skal lokalisere, gribe, montere og transportere kits og det færdige produkt.

Det kan ifølge dette års jury inspirere både store, mellemstore og små virksomheder.

- Det er fedt, at en stor virksomhed som Danfoss Drives tager det på sig, at de vil præsentere sådan en løsning for omverdenen. De har tænkt hele værdikæden ind, som mange små virksomheder egentlig gør og bør. Hvordan kan vi selv kigge ind ad? Hvordan kan vi gøre noget ved vores produkter og dermed være på forkant? De har kigget bagud for at gøre det mere enkelt og simpelt fremadrettet, og de har gjort det kompromisløst, fortæller en af jurymedlemmerne Dorte Zacho Martinsen fra BM Silo.
Og det er ikke de eneste rosende ord, som juryen har at sige om dette års vinder.

- Der er mange ting ved denne automatisering, som vi kan lære noget af. De har modulariseret både produkt, udstyr og alt deromkring. Det er imponerende. De har tænkt hele vejen rundt, og det sikrer dem i fremtiden, tilføjer Ole Madsen fra Aalborg Universitet.

En imponerende rejse
Med uddelingen af DIRA Automatiseringsprisen er håbet netop, at andre virksomheder, personer eller institutioner kan blive inspireret til at anvende robotteknologi i deres branche, så vi kan bevare den danske konkurrenceevne, fastholde danske arbejdspladser og ikke mindst forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, der hver dag har med fysisk hårdt og gentagende arbejde at gøre.

Og det er Danfoss Drives et klart eksempel på.

- Det er en inspirerende og imponerende rejse, som Danfoss Drives har været på – og de vil nok fortsætte på den langt ud i fremtiden. De har konverteret en manuel arbejdsgang til en fuldstændig automatiseret proces, og de har gjort det ved at inddrage alle elementer fra Industri 4.0. Det giver i den grad en højere kvalitet og forbedrer også arbejdsmiljøet, fortæller jurymedlem Nigel Edmondson fra MADE, der også er imponeret over, at automatiseringsløsningen har været med til at fastholde en del af produktionen i Danmark.
Danfoss Drives har valgt at lave løsningen i samarbejde med BILA Automation.

-lipe

5/10 2021
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul