Danmarkspremiere på ny Manitou på ScanMek

Danmarkspremiere på ny Manitou på ScanMek

Første præsentation af teleskoplæsseren MLT961-145 V+L med 9 meter løftehøjde på Scantrucks egen maskinmesse 18. og 19. januar

Det bliver med en vaskeægte danmarkspremiere på programmet, når Scantruck A/S fredag den 18. og lørdag den 19. januar slår portene op for årets ScanMek i hovedkvarteret på Katkjærvej i Skive.

Foruden den nye Manitou teleskoplæsser MLA-T 533-145 V+, som med sin knækstyring vakte stor opmærksomhed på Agromek i slutningen af november, ruller Scantruck også den nye ni-meter teleskoplæsser MLT961-145 V+L ind til præsentation. Og det bliver første gang, den lader sig se i Danmark.

Manitou-konstruktørerne har forsynet den nye 12 tons tunge læsser med en John Deere-motor, der yder 141 hk. Maskinen har
en løftekapacitet på op til 6000 kg og altså en løftehøjde op til ni meter.

- Den nye MLT961-145 V+L er en opdatering af den tidligere model MLT960, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at dyste med den knækstyrede MLA-T 533-145 V+ om Manitou-folkets opmærksomhed på ScanMek. Men i øvrigt er Scantruck så privilegeret, at vi igen kan byde på flere nyheder bredt fordelt på vores store importprogram. Mest markant er, at vi
udvider netop antallet af importmærker med de amerikanske GMG-saxlifte i ikke færre end 13 modeller, fortæller salgschef
Claus Bjerregaard hos Scantruck.

MLA-T 533-145 V+ har bragt Manitou tilbage som producent af dem, der kendes på knækket. Den nye teleskoplæsser vakte berettiget opsigt ved danmarkspremieren på Agromek for en god måneds tid siden.


Også tyske Weycor har meldt sig med en nyhed til programmet af minilæssere. Weycor AR520 HS Highlift har afløst modellen
AR80 som led i en total opdatering af samtlige gummihjulslæssere til at imødekomme de nye emissionsstandarder. 6,5 tons læsseren AR520 HS Highlift har lagt sig i front til opdateringen og fik international premiere på GaLaBau-messen i Nürnberg i Tyskland i september. I Danmark blev maskinen præsenteret og modtaget godt på Agromek. Nu gælder det så ScanMek i Skive.

Klar til intelligent snak
Hos Scantrucks store, gule mærke i entreprenørmaskiner, Komatsu, kommer intelligensen i fokus. Intelligent Machine Control, forkortet IMC, har entreprenørbranchens helt store bevågenhed, og japanske Komatsu har placeret sig allerforrest i udviklingen af systemet.
Komatsu har skabt de avancerede maskinstyringssystemer som integrerede dele af maskinerne. Samtidig har Scantruck etableret sin helt egen afdeling med specialister i maskinstyring, og naturligvis specielt i Komatsu-styringerne, som findes på både gravemaskiner og dozere.
Komatsus IMC-maskinstyringssystem bygger på GPS-elementer fra Topcon, som Scantruck er direkte forhandler af. Som Topcon-forhandler kan Scantruck levere maskinstyring også til Komatsu-maskiner, som ikke leveres med IMC direkte fra fabrikken.

Også entreprenører med andre maskinmærker kan få monteret Topcon-maskinstyring.
På ScanMek satser IMC- og Topcon-eksperterne på at få en maskinstyrings-snak med både erfarne brugere og de maskinførere og entreprenører, som gerne vil høre nærmere om den fagre nye maskinstyrings-verden.

Foruden generelt at præsentere alle de nye maskiner, sørger ScanMek for igen at kunne byde på også et stort udvalg af brugte. Scantruck har Skandinaviens største brugtcenter for entreprenør- og landbrugsmaskiner, og her præsenteres brugt-
muligheder i lange rækker.  

Pølsemanden tæller
- Vi regner med at få besøg af i omegnen af 5000 gæster i løbet af de to ScanMek-dage. Alle maskininteresserede er jo velkomne til ScanMek, og man skal hverken have billet eller igennem et tælleapparat. Derfor baserer vi vores vurderinger af besøgstallet på enkle, men klare parametre. Nemlig pølsemandens optælling af stegte pølser over disken samt forbruget af suppe, sodavand, øl og kaffe. Sidste år blev det til 7060 pølser, og det var en stigning i forhold til 2017 på hele 860, siger salgschef Claus Bjerregaard.


For ham og alle Scantruck-kollegerne er der også et andet tal, der er yderst interessant i forbindelse med ScanMek. Nemlig antallet af solgte maskiner. Da ScanMek fejrede 10 års jubilæum i fjor, blev resultatet flere end 50 maskinhandler direkte på messen.

- Når der handles maskiner på en udstilling eller messe, er det ofte mere eller mindre aftalt mellem køberne og vores sælgere på forhånd, at man lige skal give det endelige håndslag på messen. Men der er også de helt uvarslede handler, hvor messegæster simpelthen kommer på dagen for at handle om en maskine, de har haft kik på et stykke tid. Dem var der altså flere end et halvt hundrede af sidste år. Det er naturligvis med til at øge spændingen forud for ScanMek 2019, siger Claus Bjerregaard.

-lipe


 

7/1 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul