Dansk platform giver robotter et fælles sprog

Dansk platform giver robotter et fælles sprog

OnRobot i Odense lancerer nu systemet WebLogic, der gør det muligt både at programmere robotter fra otte af de største producenter, og samtidigt at anvende alle OnRobots robot-gribere som 'end of arm tooling' på et stort udvalg af robotarme

Dermed bliver langt mere intuitivt at automatisere med et bredt udvalg af cobots og letvægtsrobotter.

OnRobot A/S har etableret en ny grænseflade til end-of-arm-værktøjer, som vil forenkle automatisering drastisk og dermed gøre det hurtigere og nemmere for producenter at udnytte det fulde potentiale af kollaborative robotter.

Med blot et enkelt system, en enkelt programmerings- og træningsplatform og et enkelt leverandørforhold får producenter nu adgang til et bredt udvalg af værktøjer, komplet robotkompatibilitet og stort set ubegrænsede muligheder inden for kollaborative applikationer. Denne nye One-System løsning øger installationshastigheden, så producenterne sparer tid og penge og hurtigt kan få gavn af automatiseringen.

Stærkere gribere med nemmere montering
Samtidig med den nye One-System løsning, som forenkler automatiseringen, fortsætter OnRobot med at forbedre sine end-of-arm-værktøjer, for at leve op til nye markedskrav. RG2- og RG6-griberne er blevet redesignet, så de nu er stærkere, mere følsomme og lettere at montere.


Griberne leveres nu også med sikkerhedsafskærmning, der er TÜV-certificeret i kategori 3, PLd-niveau, som standard. Gecko Grippers puder er blevet optimeret med en maksimal nyttelast på op til 6,5 kg afhængig af materiale.

One-System løsning inkorporerer elektronik i integreret Quick Changer
Den nye og fælles mekaniske og elektroniske grænseflade for alle OnRobots end-of-arm-værktøjer kan bruges sammen med et bredt udvalg af førende kollaborative og lette industrielle robotbrands. En ekstra Dual Quick Changer har de samme nye egenskaber, samtidig med at den giver mulighed for at benytte to værktøjer i en og samme cyklus.
Mix og match alt efter applikationsbehov og for at maksimere udnyttelsen af robotten.

- Producenterne stiller stadig højere krav til deres robotapplikationer, og end-of-arm-værktøjer er blevet nøglen til, at de kan optimere deres investeringer, forklarer OnRobots CEO, Enrico Krog Iversen, og uddyber:

- Integrationen af vores Quick Changer på tværs af vores aktuelle produktudvalg gør det nemmere end nogensinde at skifte mellem værktøjer og robottyper, hvilket giver en større grad af fleksibilitet, reducerer spildtid og sikrer dermed en mere effektiv produktion og et hurtigere automatiseringsafkast. Det bringer os endnu et skridt tættere på en fælles OnRobot One-System løsning, som gør det nemt, hurtigt og billigt for producenter at bygge kollaborative applikationer, uanset hvilke robotter de vælger.

Fælles platform på tværs af værktøjs- og robotbrands
Med OnRobot Quick Changer, som nu er integreret i alle OnRobots værktøjer, sørger et enkelt kabel nu for en universel grænseflade for værktøjer og kommunikation, så det ikke er nødvendigt at frakoble kabler, når værktøjerne skal udskiftes. Udvidede kommunikationsmuligheder understøtter desuden et bredt udvalg af robotplatforme.

Til Universal Robots:

Til Universal Robots' robotarme leverer OnRobot nu en fælles URCap, som gør det muligt for alle værktøjer at arbejde sammen, selv i et og samme program. Ved brug af eksempelvis Dual Quick Changer kan producenterne bruge en RG2 to-fingergriber sammen med en VG10 vakuumgriber i en og samme cyklus og dermed opnå bedre udnyttelse af en enkelt UR-robot. Takket være den fælles programmeringsløsning kan UR-robotter nu installeres hurtigere end nogensinde.

Feltbusløsning til andre robotbrands:

Alle OnRobot-produkter leveres nu med en fælles kommunikationsplatform, der benytter standard-feltbusprotokoller, hvilket gør det nemt at programmere værktøjerne uanset hvilken robot, der bruges. Med de nye feltbusprotokoller vil producenterne nemt kunne definere softwareværdier og anvende flere funktioner via et standard-ethernetkabel, hvilket understøtter en højere grad af kompleksitet via en enkel plug-and-produce-tilgang, der ikke kræver yderligere kabler. Installationstiden kan reduceres fra 3 timer til 30 minutter, så producenterne kan komme hurtigt i gang med at bruge deres kollaborative applikation.

OnRobot WebLogic for digitalt I/O for alle robottyper:

Den nye OnRobot One-System løsning har en OnRobot WebLogic-grænseflade beregnet til robotter, der tilsluttes via digitalt I/O. Ved hjælp af IP-adressen på OnRobot Compute Box kan producenterne logge på via OnRobot WebClient fra en telefon eller anden netværkstilsluttet enhed for at overvåge robotten eller oprette simple robotprogrammer. Producenterne kan forudindstille værdier og udvikle detaljeret programmeringslogik ved hjælp af feedback-værdierne fra OnRobots gribere og sensorer og dermed sikre en højere grad af kontrol. Dette gør OnRobots værktøjer kompatible med et endnu større udvalg af robotarme, hvilket betyder, at producenterne nemt kan integrere end-of-arm-værktøjer med deres eksisterende udstyr.

-lipe

 

11/9 2019
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire