Dematic afslutter AMR-projekt på Radials hollandske logistikcenterBin-to-picker AMR'er indlagrer paller i et automatiseret højlager og transporterer dem til plukkestationerne til udførelse af split-case-ordrer. (Foto: Dematic)

Dematic afslutter AMR-projekt på Radials hollandske logistikcenter

Dematics største AMR installation nogensinde forbedrer omnichannel-forhandleren, Radials effektivitet på lageret i Groningen, Holland

Dematics største AMR installation nogensinde forbedrer omnichannel-forhandleren, Radials effektivitet på lageret i Groningen, Holland

Dematic har for nylig afsluttet implementeringen af en autonom mobil robotløsning (AMR) hos B2C-eksperten inden for e-handel, Radial Europe, som er et datterselskab af bpostgroup.

De 299 nyinstallerede AMR'er flytter paller og kasser til overførselsstationer og plukkestationer på logistikcentret i Groningen, Holland.

Med Dematic-løsningen har Radial forbedret sine lagerprocesser og forventer betydeligt højere effektivitet i ordreudførelsen. For Dematic er der tale om den største AMR-ordre på verdensplan til dato.

- Vores skræddersyede end-to-end-løsning understøtter Radials mål om at forbedre effektiviteten, øge fleksibiliteten og sikre fremtidig skalerbarhed, hvilket igen vil føre til en forbedret oplevelse for medarbejdere og kunder.

Dematic har moderniseret Radial Europes intralogistik i Groningen med 299 autonome mobile robotter (AMR) (Foto: Dematic).

Det forklarer Kevin Heath, global direktør for robotteknologi hos Dematic, der designer, installerer og supporter intelligente automatiserede løsninger.

Tre typer AMR’er
Radial bruger primært AMR-systemet til at behandle e-handelsordrer til tøj kollektioner. Systemet har tre centrale anvendelsesområder, hvor der anvendes tre typer AMR'er:

Pallet-to-picker AMR'er transporterer indkomne paller til et stort lagerområde. Derfra transporteres de til transferstationer og til plukreoler ved pakkestationerne. Den samme proces foregår derefter i omvendt rækkefølge.

Bin-to-picker AMR'er håndterer det automatiserede højlagers plastkasser (bins) og transporterer plukkede kasser til plukkestationerne, hvor der bliver plukket til split-case-ordrer, herunder ordrer, der består af mange individuelle produkter eller artikelvarianter.

For at understøtte dette har reolsystemet en kapacitet på omkring 65.000 pladser til kundevarer.

Dematic-løsningen er opdelt i tre centrale anvendelsesområder og omfatter tre typer AMR: pallet-to-picker robotter, bin-to-picker AMR og transportrobotter til ordrehylder. (Foto: Dematic)

Ordre-hylde-transport AMR'er håndterer transporten af ordrer på en hylde med flere niveauer, som leveres til pakkestationerne.

Dobbelt gevinst for Radial
Dries De Love, executive vice president hos Radial Europe, forklarer, at der er tale om en dobbelt gevinst for Radial.

- Løsningen øger effektiviteten, hvilket resulterer i bedre service og lavere omkostninger for vores kunder.

- Oven i det ser vi ergonomiske forbedringer og sikkerhedsfordele for vores medarbejdere, hvilket resulterer i en stærkere samlet præstation.

Projektet på Radials anlæg i Groningen markerer en milepæl for Dematic.

Sammen med KION-partneren Quicktron har de leveret en innovativ fuldskala AMR-løsning og har også stået for implementeringen af den.

- Det er en vigtig kontrakt, som har hjulpet med at etablere en ’best sikkerhedspraksis’ for den innovative teknologi, en strategi for kundeservice og levering af reservedele i EMEA-regionen og en skabelon for den bedste service til AMR'er globalt, opsummerer Heath.

Værdifuld indsigt
Projektet har givet Dematic værdifuld indsigt i anvendelse, design og implementering af AMR-systemer.

- Det har givet os mulighed for at udvide vores ekspertise betydeligt inden for anvendelse, design og implementering af AMR-ordrehåndteringssystemer, og vi har til hensigt at fortsætte med at udvide dette forretningsområde globalt, siger Heath.

-hawin

 

12/12 2023
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul