Den perfekte arbejdsmakkerSom navnet antyder i Platform Basket Spider 22.10 STD bælteliften, er den lidt som en edderkop, som uden problemer kan komme ind på meget smalle steder.

Den perfekte arbejdsmakker

Heino Ebbesen, indehaver af Ebbesens Entreprise, har investeret i en bæltelift, som har gjort en stor forskel i det daglige arbejde, når han fælder træer i vanskeligt terræn

Som en edderkop med sine lange ben, smyger Platform Basket Spider 22.10 STD bælteliften sig sikkert og stabilt af sted, og som en ægte edderkop kan den også komme ind på selv de smalleste steder.

Det har Heino Ebbesen, indehaver af Ebbesens Entreprise på Bornholm opdaget, og han er mere end begejstret for at have udvidet sit udstyr med bælteliften.

Han er solskinsøens eneste vognmand, som har en fældegrab, og han har mange opgaver både fra det offentlige og private, hvor han skal fælde meget store træer i vanskeligt terræn, og her er hans nye arbejdsmakker altså Platform Basket Spider 22.10 STD bælteliften.

Med Platform Basket Spider 22.10 STD bælteliften kan Heino Ebbesen, indehaver af Ebbesen Entreprise, nemt fælde høje træer.

- Den er virkelig fed, gennemtænkt og nem at arbejde med, og så har den udstyr som ingen andre bæltelifte. Jeg kan klare alle svære træfældningsopgaver.

- Den giver mig en langt større fleksibilitet og sikkerhed i min hverdag, og jeg kan varetage endnu flere specialopgaver. Førhen har jeg stået på et stillads, når jeg skulle fælde kæmpetræer, og det undgår jeg nu.

- Den er fantastisk, og jeg kan ikke forestille mig en bedre løsning, fortæller Heino Ebbesen.

Det var en træfældningsopgave på en yderst stejl skrænt, som afgjorde, at han besluttede sig for at investere i bælteliften.

- Scantruck fandt en god løsning, så jeg kunne få den leveret hurtigt, og det var virkelig en positiv oplevelse. Allerede samme dag, som jeg hentede bælteliften ved færgen, kom den i brug. Den har gjort stor gavn, selv om jeg kun har haft den i kort tid.

Specialtrailer gør det nemt
Foruden bælteliften har Heino Ebbesen også købt en specialtrailer, så han nemt kan transportere bælteliften.

Heino Ebbesen er yderst begejstret for sin nye bæltelift, som har skabt mere fleksibilitet og effektivitet i de mange træfældningsopgaver.

Det betyder blandt andet, at han kan rykke hurtigt ud til kunderne, da han ikke bruger mere end nogle minutter på at spænde traileren fast og få bælteliften op på den.

- Det er virkelig nemt at få den op og ned fra traileren, som er fuldstændig stabil at køre med, og det gør det både nemt og rart, især når jeg skal ind på steder, der kan være lidt besværlige rent terrænmæssigt, siger Heino Ebbesen, som lejer sin lift ud til andre virksomheder på Bornholm, når han ikke selv bruger den.

Salgskonsulent for lifte hos Scantruck, Flemming Jakobsen fortæller, at bælteliften er den største af sin slags, som kan køres på en 3,5 ton trailer.

Det er, som i Heino Ebbesens tilfælde, en smart kombination, da det dermed ikke kræver en lastbil at transportere den.

Den specialbyggede trailer kan nemt spændes på en almindelig bil, og det gør, at Heino Ebbesen snildt kan transportere bælteliften ud til opgaver.

- Bælteliften er virkelig god til at komme ind over forhindringer som for eksempel tage, og samtidig justerer den selv benene, så den står sikkert og ikke vælter.

- Smal og bred opstilling er standard og muliggør opstilling på trange steder. Den er rigtig god til opgaver som for eksempel Heino Ebbesens, siger Flemming Jakobsen.

Heino Ebbesen er også meget positiv stemt over, at bælteliften laver meget få spor efter sig, hvilket er en fordel, hvis han for eksempel skal fælde træer i private menneskers haver eller på kirkegårde - det kræver en vis form for respekt, som han siger.

-hawin


FAKTA:

  • Bælteliften kan gå op i 22 meters højde
  • Den kan komme ind på meget smalle steder og fylder under en meter i bredden
  • Kurven kan løftes af og bæres for sig selv, og da den er af aluminium, vejer den ikke meget
  • Platform Basket Spider 22.10 STD bælteliften har special designet støtteben, så den kan stå sikkert og stabilt i meget skråt og vanskeligt terræn
  • Heino Ebbesen har træfældningsopgaver i enge, baghaver, strande, skrænter, kirkegårde, skoler, institutioner og lignende
  • Foruden træfældning udfører Ebbesens Entreprise opgaver indenfor blandt andet kran- og containerkørsel, gravearbejde og kørsel af grus og skærver
7/3 2025
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense