Der er bud efter de tunge truck

Der er bud efter de tunge truck

ProTruck A/S har netop afleveret en skræddersyet og speciel Hyster sværlast truck til NLMK Dansteel A/S i Frederiksværk

Leverancen er den sidste i en serie på over 50 kørende enheder, som ProTruck  A/S har leveret i løbet af 2017 til NLMK Dansteel A/S, som også tidligere var kendt som Det Danske Stålvalseværk.

Den nye jumbo truck har en kapacitet på 62 tons, er bygget med ekstra lang akselafstand og leveret med en specialbygget mono-mast for at sikre maksimal frisigt og robusthed. Maskinen anvendes til tung håndtering af såkaldte stål slabs (rå blokke) samt forædlede, valsede emner.

Overblik hele vejen rundt

Maskinen er udstyret i tæt samarbejde med ledelse og brugere på stålvalseværket, og der er lagt stor vægt på ergonomi og sikkerhed i konfiguration af maskinen. Blandt andet er den udstyret med et nyt og banebrydende 360 graders kamera system, som på et display i kabinen konstant viser aktivitet 360 grader rundt om maskinen. For en maskine i denne dimension, som er 11 meter lang og 4,5 meter bred, giver det stor tryghed og sikkerhed for brugeren.

Hyster trucken markerer samtidig et skift fra gammel teknologi til top-moderne Hyster teknologi for kunden. Motoren i den nye Hyster bruger således over 20 % mindre brændstof end kundens tidligere maskine, ligesom emissioner er væsentligt lavere.

Tunge el-truck til de krævende brugere

Carers nye og banebrydende A-serie af højtydende el-truck bygges med løftekapacitet fra 8 til 10 tons. Maskinen drives af en trio af moderne og højt-ydende vekselstrøms elmotorer: To styk 15 KW AC køremotorer og en AC løftemotor med hele 52 KW.

Motorerne roterer med helt op til 5400 omdrejninger i minuttet og har masser af drejningsmoment, hvilket giver rigtigt gode præstationer og en kørehastighed på hele 20 km/h.

- Det er absolut markedsledende præstationer for el-truck i denne størrelse, og Carers nye A-serie sætter dermed standarden for el-truck i 8-10 tons klassen, siger salgs- og marketingdirektør hos ProTruck, René Bertelsen.  

God ergonomi og fravær af vibrationer

Energikilden er et 96 volt batteri, som sidder bag en hængslet låge i begge sider. Batteriet kan således enkelt og hurtigt skiftes gennem chassis-siden.

- Maskinen er fra starten udviklet med en førerkabine i flot design og høj kvalitet. Kabinen er flydende ophængt på gummibøsninger i alle fire hjørner, hvilket isolerer støj og vibrationer fra køre- og løftemotorer til et minimum. Kabinens ergonomi er da også fremragende og mastprogrammet er udviklet i tæt samarbejde med truckførere i hele Europa, med tanke på maksimal frisigt og sikkerhed, siger René Bertelsen.

Som han forklarer, er ProTruck lagerførende i både 8, 9 og 10 tons Carer eltruck og er klar til at fremvise og demonstrere de italienske eltruck for kunderne.

-hawin

8/12 2017
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul