Der står stadig Still på trucken

Der står stadig Still på trucken

22 timer i døgnet, seks dage om ugen summer lagerhotellet hos Dansk Transport Kompagni i Padborg af aktivitet. Det kræver pålideligt grej, når mange lastbiler dagligt skal læsses og losses. Derfor satser DTK på Still som hovedleverandør af gaffeltrucks, reachtrucks, dobbeltstablere og andet lagerlogistikudstyr på sit lagerhotel

Dansk Transport Kompagni, i daglig tale DTK, er en transport- og logistikvirksomhed, der kan levere både transport-, logistik-, 3 PL- samt lagerhotelydelser i høj kvalitet til egne kunder samt til andre logistikvirksomheder og speditører.

Netop fokus på egne kunder førte for en halv snes år siden til, at DTK blev totalleverandør af lager- og logistikydelser til en dansk koncern, der er blandt verdens førende producenter af elektriske aktuatorer, dvs. motorer, der kan omdanne elektrisk energi til mekaniske bevægelser.

l forbindelse med at vælge truckflåde til lagerhotellet i Padborg lærte DTK af kundens gode erfaringer og valgte derfor at fortsætte med Still.

Domineret af STILL

Kundens truckflåde var domineret af Still-produkter, og efter DTK’s positive erfaringer med driftssikkerhed, serviceniveau og fleksibilitet står der fortsat StillL på stort set alle DTK’s i alt cirka 25 trucks og andet lagerlogistikudstyr.

- Vi oplever Still som en meget seriøs leverandør, der forstår vores behov for konkurrencedygtige, effektive og ikke mindst driftssikre lagerlogistikløsninger, siger Susanne Provstgaard.

- Vi har en fast kontaktperson hos Still i Kolding, Brian Majeske, og han har fuldt fokus på vores behov. Han forstår, at vi driver en virksomhed i næsten døgndrift, så der er ikke plads til nedbrud. Han har skræddersyet serviceaftalerne på vores udstyr, så vi kan sove trygt om natten, tilføjer Susanne Provstgaard.

Still-flåden hos DTK består af et bredt udvalg af blandt andet gaffeltrucks, reachtruck og dobbeltstablere. Udstyret anvendes både til at læsse og losse lastbiler og containere ved læsseramper, til håndtering af paller på højlageret samt plukkeopgaver direkte fra reolerne til opbygning af komplette paller til afskibning.

Lagermedarbejderne er opdelt i teams med fem til seks mand i hver, og de er meget selvkørende med fordeling af arbejdsopgaver, kontrol og ikke mindst opladning, vedligeholdelse og rengøring af de forskellige typer trucks. Stort set hele truckflåden er elektrisk, og de få gasdrevne trucks, der er tilbage i flåden, bliver snart udskiftet med elektriske trucks.

Høj medarbejdersikkerhed

- Hos DTK har vi en kunde, der sætter driftssikkerhed og miljøegenskaber i højsædet. Samtidig er DTK meget fokuseret på medarbejdersikkerhed, så udstyret skal være i orden. Det sikrer vi gennem regelmæssige serviceeftersyn og de lovpligtige kontroller, fortæller Stills Distriktschef Brian Majeske.

- DTK er også en af de virksomheder, som har taget vores sikkerhedsplakater til sig, så de hænger overalt på lageret, hvor truckførerne færdes. Susanne er meget opmærksom på, at truckførerne følger både service- og sikkerhedsinstrukserne, og vi er glade for at kunne hjælpe også på dette område, tilføjer Brian Majeske.

- Vi bliver holdt til ilden, for DTK benchmarker os hele tiden mod konkurrenterne. Det gælder både på driftsøkonomi, driftssikkerhed og serviceniveau, og vi kan glæde os over, at vi hidtil har klaret os rigtig godt i den konkurrence. Vi har for nylig leveret seks nye enheder til DTK inklusiv serviceaftale, og det taler vel for sig selv, fastslår han.

Lokal servicetekniker

Også DTK’s logistikchef Martin Holm Johannsen glæder sig over samarbejdet mellem DTK og Still.

- Vi er så heldige, at vores faste Still-servicetekniker bor lokalt i vores område. Han er meget ærekær og lægger vægt på at servicere os i en fart, hvis vi har et teknisk problem. Teknikeren planlægger selv serviceeftersyn og lovpligtige sikkerhedseftersyn i forhold til vores anvendelse af grejet, så det altid er i tiptop stand, fastslår Martin Holm Johannsen.

- I vores serviceaftaler har vi indbygget en driftssikkerhedsklausul der gør, at Still skal rykke ud inden for en bestemt tid, fra vi fejlmelder en truck. De skal desuden stille erstatningsmateriel til rådighed, hvis de ikke kan få udstyret op at køre inden for en aftalt tid. Den klausul har vi dog ikke haft brug for endnu, så det viser, at Still er deres serviceansvar bevidst, tilføjer han.

Endnu et eksempel på det tætte samarbejde mellem DTK og Still er, at DTK ved flere lejligheder har haft nye produkter og sågar prototyper til test i den daglige drift.

- Vi har bl.a. testet en ny type plukketruck for Still. De kender vores driftsforhold og ville gerne sikre sig, at den nye konstruktion kunne leve op til det hårde slid i den virkelige verden. Både vi og vores medarbejdere tog opgaven på sig, og som forventet klarede prototypen sig over forventning. Det kræver gensidig tillid at blive betroet en sådan opgave, men det gik fint til glæde for begge parter, forsikrer Martin Holm Johannsen.

-hawin

 

6/11 2018
  • Special of the Year og Intralogistiksoftware

    Special of the Year og Intralogistiksoftware

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne. Denne gang i kategorierne: Special of the Year og Intralogistiksoftware
  • To iF Design Awards til Jungheinrich

    To iF Design Awards til Jungheinrich

    truck ›Jungheinrich vinder to iF Design Awards 2026 for fremragende produktdesign for henholdsvis AMR robot - EAE 212a og Reach truck - ETV 216i
  • Samling af kræfterne styrker synergien

    Samling af kræfterne styrker synergien

    truck ›Tektra, KMS Service og KMS Rental samles og styrker indsatsen som dual-brand forhandler af Hyster-Yale Materials Handling
  • IFOY Award - dansk deltagelse

    IFOY Award - dansk deltagelse

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”IFOY Start-up of the Year”. Vi ser på deltagerne. Denne gang gælder det kategorien for industritrucks
  • IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire konkurrerer om prisen ”IFOY Start-up of the Year”. De skal alle gennemgå IFOY-auditten på Test Camp Intralogistics i Westfalenhalle Dortmund i april
  • Fem gange platin i træk

    Fem gange platin i træk

    truck ›Jungheinrich har for femte gang i træk opnået højeste ”score” i Ecovadis’ bæredygtighedsvurdering, hvilket honoreres med en Platin-udmærkelse
  • Ny batteriteknologi på LogiMAT

    Ny batteriteknologi på LogiMAT

    truck ›Clark Europe præsenterer sin nye lithium-ion batteriteknologi, Clark Fusion på LogiMAT-messen i Stuttgart. Batterierne er specielt udviklet til hele Clarks sortiment af elektriske 48 og 80 volt gaffeltruck 
  • Automatisk modvægt på lageret

    Automatisk modvægt på lageret

    truck ›EXV-CB iGo er Stills nye automatiserede højløftende modvægtspalletruck til fleksibel varehåndtering på lageret og i logistikcentret