El-drevet lift bidrager til sikker vedligeholdelse

El-drevet lift bidrager til sikker vedligeholdelse

Arbejdernes Andels Boligforening, AAB, har købt en Platform Basket Spider 20.95e fra Scantruck, til arbejdet med at udskifte tusindvis af vinduer i fredet og bevaringsværdigt byggeri i Aarhus

I næsten 200 år har bygningerne på Bindesbølls Allé 41 i Risskov ved Aarhus huset borgere med psykiske lidelser. Men i dag er psykiatriske hospital omdannet til Bindesbøll Byen med blandt andet lejligheder, hvoraf Arbejdernes Andels Boligforening, AAB, udlejer 231 af dem.

Bygningerne er bevaringsværdige eller fredede, så der er helt særlige krav til vedligeholdelsen af blandt andet vinduerne, som stammer fra opførelsen i 1852, og i øvrigt alle sammen erhåndfremstillet.

Thomas Boel, ejendomsservicetekniker hos AAB, er i gang med et omfattende projekt, da han skal have samtlige cirka 36.000 stykker vinduesglas ned for at vedligeholde dem, og det kræver, at helt særlige reglementer bliver overholdt. Det betyder også, at han har brug for en stabil maskine, han kan arbejde i. Til formålet har AAB derfor erhvervet sig en Platform Basket Spider 20.95e fra Scantruck.

- Jeg tager alle vinduerne af ét for ét for at tjekke for råd, afskalling af maling eller for at afklare, om der skal nyt glas i. Jeg bruger liften, så jeg forsigtigt kan tage vinduesrammen af. Liften gør, at jeg kan komme op i højden og ind over bedene på en nem og sikker måde, så jeg ikke behøver at komme ind i lejlighederne, siger Thomas Boel.

 Maskinen nivellerer sig selv på plads på ganske kort tid, og den står både sikkert og stabilt, og samtidig er den nem at arbejde i og med, siger Thomas Boel, ejendomsservicetekniker hos AAB

For ham er en af de væsentligste faktorer ved Platform Basket Spider 20.95e, at den er sikker og nem at arbejde i.

Med en sele fastspændt rundt om livet tilkoblet kurven, står han sikkert og slipper dermed for at arbejde fra en stige eller et stillads.

- Sikkerheden er meget høj, og kurven er stabil at stå i - også når det blæser kraftigt. Liften er meget nem at nivellere, og det tager ikke mere end nogle sekunder fra benene er slået ned, til den har nivelleret sig selv på plads og står sikkert. Højden på armen betyder også noget, og den gør, at jeg kan stå i en ergonomisk god højde, fortæller Thomas Boel.

Kurven, som han arbejder i, har en kapaciteten på 250 kilo, og det er en stor fordel, ligesom det, at liften kan komme cirka 20 meter op i højden.

 Fra venstre: Thomas Boel og Christian Frost sammen med Freddy Lange Nielsen fra Scantruck, er alle begejstrede for Platform Basket Spider 20.95e’s funktionalitet.

En maskine 100 procent på el
En ekstra, ikke uvæsentlig, detalje ved Platform Basket Spider 20.95e, er at den kører på strøm.

Det betyder blandt andet, at Thomas Boel slipper for at vække beboerne i Bindesbøll Byen tidligt om morgenen på grund af en motordrevet maskine. Samtidig har han mulighed for at kommunikere med sine kolleger, når de er på jorden, mens han arbejder i kurven, da de ikke bliver overdøvet af motorstøj.

I det hele taget sender AAB kun roser i retningen af maskinens funktionalitet, men også til supporten hos Scantruck.

- Vi har fået virkelig god vejledning. Vi vidste, vi havde brug for en lift, men ikke hvilken lift. Det har vi fået rigtig god hjælp til. Samtidig er det et stort plus, at den kører på el, for i AAB har vi en mission om, at vi skal være uden fossile brændstoffer i 2027, siger Christian Frost, som er bygningsansvarlig hos AAB

Det er en af de første maskiner af sin slags på el, som Scantruck har solgt.

- Vi vil gerne være med på den grønne omstilling. Platform Basket Spider 20.95e har et litiumbatteri, så hvis maskinen løber tør, kan man blot tilkoble strøm, så kører den igen. Og på grund af typen af batteri, er det også muligt at ‘klatlade’, uden batteriet bliver ødelagt af det. I det hele taget er den en god maskine med høj sikkerhed og stabilitet, og så har den en fantastisk rækkevidde, forklarer Freddy Lange Nielsen, distriktschef for Scantruck.

-lipe

 

4/8 2025
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg