Element Logic Danmark styrker ledelsen med salgsdirektør

Element Logic Danmark styrker ledelsen med salgsdirektør

Kim Ebbe Jakobsen fra Odense skal være med til yderligere at styrke den kommercielle profil hos markedets førende leverandør af AutoStore-robotlageranlæg i et marked med voksende efterspørgsel på lagerautomation og softwareløsninger

Kim Ebbe Jakobsen – i daglig tale kaldet Ebbe - bliver en del af ledelsesgruppen i Element Logic Danmark, der leverer højt automatiserede robotlageranlæg til både større og mindre virksomheder
på tværs af en lang række brancher.

-Det tiltaler mig, at vi sælger en løsning, der er dynamisk og så at sige ’levende’. Som kunde kan man starte med et anlæg, der passer til nuværende behov, og så kan man udvide derfra efter behov, siger Kim Ebbe Jakobsen og fortsætter:

- Det er ekstremt spændende og motiverende at være med på hele rejsen med at forstå vores kunders forretning, deres ambitioner og behov for derefter at designe den rigtige løsning til den enkelte kunde og være med til, at de kan indfri deres strategi,

En ’hands-on’-type
Kim Ebbe Jakobsen kommer med mere end 20 års erfaring med salg, marketing og ledelse. Senest har han været nordisk salgsdirektør i Einhell Nordic, og før det var han bl.a. salgschef hos Bosch Power Tools og regionschef i Würth Danmark.

I sin nye stilling kommer han til at køre et tæt parløb med Element Logic Danmarks administrerende direktør Nikolaj Bjørn Eriksen, der indtil nu har været salgsansvarlig. Med ansættelsen af Kim Ebbe
Jakobsen vil Nikolaj Bjørn Eriksen fremadrettet dedikere mere af sin tid til forretningsudvikling og ledelse, men han vil fortsat indgå som en aktiv del af salgsteamet.

-Ligesom Nikolaj er jeg meget en ’hands-on’-type, der godt kan lide at have hænderne nede i materien. Jeg sætter stor pris på at snakke med kunderne, sætte sig ind i deres behov og være med til at løse deres udfordringer, siger Kim Ebbe Jakobsen.

Stadig et stort uudnyttet potentiale
Han bliver en del af en dansk organisation i rivende udvikling, der omsætter for et trecifret millionbeløb og pt. beskæftiger over 40 medarbejdere med kompetencer inden for blandt andet lagerautomation og logistikrådgivning, projektledelse, software til logistik, design, salg og service.

Blandt de danske kunder finder man såvel større som mindre virksomheder inden for både B2B- og B2C-segmentet, herunder virksomheder som Matas, Proshop, Hummel, Sanistål, Imerco, System Transport, Kids-world og thansen – senest har sidstnævnte rykket et AutoStore-robotanlæg helt ind i en ny butik i Rødovre.

-Mange virksomheder er i disse år inde og kigge på deres logistik og lagerautomation, som en vigtig parameter for at styrke deres forretning og konkurrenceevne. Så der er stadig et stort uudnyttet potentiale for de teknologier, vi tilbyder som feks. AutoStore-robotlager samt automationsløsninger til pluk og pakning af ordrer, og jeg ser virkelig frem til at være med til at forløse det potentiale, siger den nye salgsdirektør.

Element Logic-koncernen har hovedsæde i Norge og beskæftiger på verdensplan over 900 medarbejdere. Virksomhedens løsninger sælges i Europa, USA, Latinamerika og Asien.

-lipe

24/4 2024
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense