Element Logic opkøber amerikanske SDI Industries

Element Logic opkøber amerikanske SDI Industries

Element Logic, der står bag de velkendte AutoStore-robotanlæg i Danmark, udvider sin forretning til USA og Latinamerika via opkøb af den amerikanske automationsleverandør, SDI

Element Logic har opkøbt den amerikanske virksomhed SDI Industries. Dermed udvider Element Logic sine aktiviteter til 13 nye lokationer.

- Jeg ser frem til at få SDI Industries med ombord. Opkøbet er en vigtig milepæl i vores strategi om at blive den førende globale integrator af automatiserede lagerløsninger. Med SDI ser vi en utroligt god mulighed for at komme ind på det meget attraktive amerikanske marked sammen med en partner, der accelererer vores vækststrategi, siger Dag-Adler Blakseth, medstifter og koncerndirektør i Element Logic.

Tæt på kunderne
SDI er en amerikansk leverandør af nøglefærdige automatiseringsløsninger og sorteringssystemer.

Virksomheden blev grundlagt i 1977 og har over 40 års erfaring med systemintegration og automatiserede løsninger.

Virksomheden har otte lokationer på tværs af USA samt lokationer i Brasilien, Chile, Colombia, Mexico og Peru.

- Vi er glade for at blive en del af Element Logic-gruppen og få en partner med en fælles vision, en lignende virksomhedskultur og mange års ekspertise. Vi ser frem til at vokse sammen med Element Logic og de muligheder, partnerskabet vil give, siger Krish Nathan, administrerende direktør i SDI Industries.

Også den danske direktør Nikolaj Bjørn Eriksen er positiv over for købet.

- Hos Element Logic er vi en flad organisation, da vi ønsker at være tæt på vores kunder i alle led. Vi mener, at SDI Industries passer godt ind i vores kultur, og vi glæder os også til at samarbejde over Atlanten, siger Nikolaj Bjørn Eriksen, administrerende direktør hos Element Logic Danmark.

Vil udrulle AutoStore-løsninger på det amerikanske marked
Element Logic har mere end 275 medarbejdere i hele Europa, som designer, installerer, leverer og opererer skræddersyede robotløsninger på varelagre i alle størrelser inden for en lang række industrier.

I Danmark beskæftiger Element Logic Danmark cirka 25 medarbejdere på hovedkvarteret i Odense. Element Logic Danmark har leveret robotlageranlæg til blandt andre Proshop, Hummel, Sanistål, EET Group, DSV Prime Cargo og Kids-world.

Gennem opkøbet af SDI udvider Element Logic nu sine aktiviteter i USA og Latinamerika og udvider medarbejderstaben med mere end 200 eksperter.

Ud over muligheden for at udrulle AutoStore-løsninger på tværs af det amerikanske marked vil opkøbet desuden bidrage til at udvide Element Logics produktportefølje til også at omfatte løsninger for sorteringsudstyr.

Første opkøb med Castik Capital som ejere
Element Logic blev i juli 2021 opkøbt af en fond, der forvaltes af den europæiske kapitalfond Castik Capital. SDI er Element Logics første opkøb, siden Castik Capital indtrådte i ejerkredsen.

Ledergruppen i SDI vil geninvestere i Element Logic og fortsætte som medansvarlig for den videre udvikling af SDI og Element Logic på det amerikanske marked.

Opkøbet af SDI Industries vil blive endeligt gennemført i andet kvartal 2022.

-hawin

31/3 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul