Et godt partnerskab styrker en forretning i udvikling

Et godt partnerskab styrker en forretning i udvikling

Mitsubishi Forklift Trucks har leveret en nye flåde af trucks til Kruuses samlede lageroperationer. Det styrker processerne i vareflowet, minimerer omkostningerne til reparationer af materiellet og betyder, at virksomheden er godt rustet til håndtering af stigende varemængder

Jørgen Kruuse A/S er hovedleverandør til veterinærbranchen og leverer kvalitetsprodukter til dyreklinikker og dyrehandlere i Norden og det meste af verden. Der er fart på hos virksomheden. Det betyder, at varehåndtering og interne logistikprocesser skal køre helt optimalt.

Efterspørgslen og kravene om hurtig og sikker levering har for nyligt fået virksomheden til at optimere deres drift med indsættelsen af en hel ny flåde af gaffel- og lagertruck fra Mitsubishi Forklift Danmark.

God dialog om de specifikke behov
Beslutningen om at udskifte deres maskiner er en konsekvens af flere sammenfaldende ting.

Samtidig med at Kruuse de seneste par år har oplevet stigende omkostninger på reparationer af de ældre maskiner, stod en stor del af de egenejede maskiner nemlig til udskiftning.

Det ville medføre betydelige omkostninger. Derudover havde forretningen udviklet sig på en måde, hvor et stort antal korttidslejemaskiner var blevet anskaffet, for at kunne klare den stigende efterspørgsel, hvilket var for dyrt.

Der var dermed tale om en flåde at truck med stor aldersforskel på maskinerne, samtidig med at de var erhvervet på forskellige finansielle aftaler.

Kruuse indgik derfor en ny aftale med sin faste samarbejdspartner Mitsubishi Forklift Trucks om levering af en hel flåde af nye trucks på en rentalaftale med en samlet serviceaftale tilknyttet, som gælder for alle maskiner.

I processen med at udvælge de nye maskiner var det derfor vigtigt, at parterne havde en god dialog omkring Kruuses specifikke behov og de opgaver, der er forbundet med deres drift.

Det sikrede, at man fik de rigtige maskiner til de rigtige opgaver.

Bedre beskyttelse og ergonomi
I forbindelse med valget af de nye maskiner er der lagt stor vægt på sikkerhed og ergonomi.

Der er blandt andet installeret kamera på de nye trucks, som forbedrer udsynet og arbejdet i højden. De nye palletrucks er forsynet med faste sider, der gør, at medarbejderne er bedre beskyttet.

Samtidig er der også etableret højdeløft på dem. Det sikrer at plukkearbejdet foregår i en ergonomisk korrekt højde, som derved reducerer belastningen for medarbejderne.

Nye maskiner – øget trivsel
De nye maskiner blev gradvist leveret over en periode på nogle måneder.

Og de blev godt modtaget. Medarbejdernes positive tilbagemeldinger handlede både om ergonomien og om, at maskinerne er lettere at køre med.

Tilfredsheden med maskinerne har faktisk resulteret i en forbedret trivsel blandt medarbejderne.

Det er Warehouse Manager hos Kruuse, Sean Weeks, glad for. Han forklarer, at et af de væsentlige fokusområder i driften har været oppetiden for materiellet.

Den kæmpede man nemlig med tidligere, men også her har indsættelsen af den nye flåde resulteret i en værdifuld forbedring.

- Vi har en drift, der skal køre hele tiden. Jo flere timer maskinerne holder stille, jo dyrere er det. Nu kører maskinerne hele tiden og skaber høj driftssikkerhed, siger Sean Weeks.

Stærkt partnerskab
Kruuse er en trofast kunde hos Mitsubishi Forklift Danmark. Samarbejdet går mere end 16 år tilbage.

Det stærke partnerskab bygger på leverandørens dybe forståelse af Kruuses forretning, og for det behov kunden har for, at der bliver fokuseret på personlig kontakt fra både sælgeren og den dedikerede servicetekniker, der er tilknyttet.

- De mange år sammen gør, at vi har en samarbejdspartner, der kender forretningen og vores behov rigtigt godt, og som er i stand til at agere efter det, så det giver et godt samspil.

- Det gælder både i forhold til service og i forhold til ageren og responstid, hvis nogle maskiner er nede. Men heldigvis kommer servicemontøren ikke så jævnligt som før, siger Sean Weeks med et smil.

-hawin

 

Kruuses nye flåde ser sådan ud:

10 stk. SBV16P – AXiA stabler med ståplade og sikkerhedstag
6 stk. PBF20N3R – PREMiA ES elpalletruck med fast ståplade og faste sider

18 stk. OPB12N2FP – VELiA ES plukketruck

7 stk. RB16N2S - Reachtruck med 7,5 meter løftehøjde med kamera

3 stk. PBV20PD – PREMiA EM dobbeltstabler (som kan køre med to paller ad gangen)

1 stk. FB16ACNT – EDIA EM 3-hjulet eltruck med lukket kabine

 

2/7 2024
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense