Freja Transport & Logistics kører med Lithium-ION på lageretTrafikken er tæt på transitterminalen i Taastrup, hvor tusindvis af varer er på visit hver eneste dag.

Freja Transport & Logistics kører med Lithium-ION på lageret

N.C. Nielsen har leveret seks Linde E16 el-truck med egenudviklede Lithium-ION batterier til Freja Transport & Logistics. Det holder den interne transport kørende i døgndrift hele ugen i transitterminalen i Taastrup

Transitterminalen hos Freja Transport & Logistics A/S i Taastrup er en ren myretue. Hele ugen fra søndag aften til fredag aften myldrer det med alverdens stykgods, der er på lynvisit i terminalen, inden det sendes videre ud i verden.

Terminalen er et vitalt fordelingscenter for strømmen af varer, der kommer fra eller er på vej til de fire nordiske lande, det europæiske kontinent og øvrige danske lagre i Stilling, Padborg og Skive.

Døgnet rundt tømmes en lind strøm af varer fra nogle af virksomhedens 2.500 trailere, der efter et kort ophold ekspederes videre i mindre fragtbiler til kunder i hele landet.

Dertil understøtter terminalen i Taastrup sø- og luftfragtforsendelser samt øvrige paneuropæiske lande, hvor især det nye polske HQ i Szczecin er et stort transport- og logistikcenter, der understøtter Frejas aktiviteter i Østeuropa.

Hurtig strøm med quickloadere

Flåden af Linde E16 el-truck med Lithium-ION batterier holder sjældent stille. Når de holder stille er det som oftest for at tanke strøm i de to specialudviklede quickloadere, der på bare få minutter kan øge køretiden betydeligt. Det betyder, at pauserne er tilstrækkelige til at holde Linde el-truckene fuldt funktionsdygtige i hele ugen.

Terminalchef Teddy Hansen fra Freja Transport & Logistics i Taastrup glæder sig over N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier. 

- Med Lithium-ION batterierne har vi opnået en bedre driftssikkerhed end tidligere. Vi sparer tid ved ikke at skulle skifte batterier og ikke tænke på påfyldning af vand. Lithium-ION batterierne er helt klart nemmere at have med at gøre. De passer sig selv og kan hurtigt mellemlades i vores quickloadere. Alt i alt giver batterierne os både driftsmæssige og økonomiske fordele, udtaler terminalchef Teddy Hansen fra Freja Transport & Logistics i Taastrup.

Lithium-ION i vækst

Flere og flere N.C. Nielsen-kunder vælger Lithium-ION batterier som energikilde, og mere end 400 Linde el-truck er nu i drift rundt omkring i danske virksomheder. Tallet forventes at stige yderligere i den kommende tid, da efterspørgslen stiger i takt med de positive erfaringer:

Lithium-ION batterier sørger for optimal drift på lageret.

- Vi er overbeviste om, at Lithium-ION er fremtidens batteriteknologi. De kan tilpasses individuelt til virksomhedens behov og byder på en række forretningsmæssige fordele. De præsterer bedre end traditionelle blysyrebatterier, lever længere, er mere energieffektive, kan mellemlades og bringer et bæredygtigt og miljømæssigt argument med sig. Det kan vist kun gå fremad for denne teknologi, pointerer salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

-hawin

 Terminalchef Teddy Hansen fra Freja Transport & Logistics i Taastrup glæder sig over N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier. 

4/12 2018
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul