Fremtidens robotteknologi kan opleves i Odense

Fremtidens robotteknologi kan opleves i Odense

Omkring 900 forskere og industriledere fra 30 lande mødes til Europas største robotkonference, European Robotics Forum 2023 d. 14 til 16. marts 2023 i Odense. I år er der særligt fokus på Odenses udvikling fra Danmarks femtestørste by til en robothovedstad på linje med München, Silicon Valley og Boston

Hvordan har Odense på blot 10 år positioneret sig som en af verdens førende robothovedstæder? Og hvordan kommer fremtiden inden for kollaborative robotter, automation og droner til at se ud?

Disse spørgsmål og mange flere kan man få svaret på, når konferencen European Robotics Forum, kaldet ERF2023, efter 10 år i andre europæiske lande vender tilbage til et transformeret Odense under overskriften: Odense Revisited-how to build a community for commercial successes.

Bag konferencen, som blandt andet gæstes af CEO i den amerikanske automationsvirksomhed Teradyne, Greg Smith, står euRobotics og Syddansk Universitets Mærsk Mc-Kinney Møller Institut med professor og vært Christian Schlette i spidsen. Han fremhæver særligt to grunde til at besøge konferencen:

- Man skal besøge konferencen, hvis man vil vide, hvordan forskningen og robotteknologien kommer til at præge industrien og vores hverdag de kommende 10 år. Og så skal man komme, hvis man vide, hvordan det egentlig er lykkes at gøre Odense til en robothovedstad på blot 10 år, siger professor Christian Schlette fra SDU.

ERF2023 finder sted i Odenses musik- og konferencehus ODEON d. 14.-16. marts 2023, hvor værterne fra SDU afholder arrangementet i samarbejde med euRobotics, Teknologisk Institut, den nationale robotklynge Odense Robotics, Invest in Odense, Odense Kommune og en række af de største robotvirksomheder herhjemme.

Fremtiden ser lovende ud i klyngen
Danmark er hjemsted for nogle af de mest succesfulde robotvirksomheder i verden, og noget af det, man særligt bemærker i omverdenen, er tempoet hvormed nye virksomheder etableres, densiteten i klyngen, og evnen til at udvikle applikationer som også kan benyttes uden for fremstillingsindustrien. Det siger CEO i Odense Robotics, Mikkel Christoffersen.

 Mikkel Christoffersen

- Grunden til, at Odense i dag er i samme liga som andre globale robothotspots som München, Silicon Valley og Boston er netop evnen til at skabe succesfulde startups. Odense har et unikt økosystem, som hjælper startups med at innovere og vækste – og beviset ses tydeligt i byens verdensledende virksomheder og den høje koncentration af innovative startups, siger Mikkel Christoffersen.

- Med så mange stærke startups født her i Odense ser det meget lovende ud for den danske robotindustri i fremtiden.

Den danske robot-, drone- og automationsbranche beskæftiger cirka 15.000 medarbejdere fordelt på i alt 418 virksomheder.

Robotteknologi skal løfte grøn omstilling
European Robotics Forum kaldes et forum, fordi der er tale om mere end en konference eller en messe, som man kender det fra andre industrier. Robotteknologi er i gang med at ændre vores samfund helt fundamentalt, og et af de allermest aktuelle områder, hvor det sker, er selvfølgelig i forhold til bæredygtighed, fortæller Christian Schlette:

- Robotteknologi og kunstig intelligens har styrken til at ændre vores samfund helt grundlæggende til det bedre, men det sker ikke af sig selv. Det er vigtigt, at vi bliver meget konkrete i forhold til, hvor vi kan opnå de største gevinster inden for bæredygtighed med disse teknologier.

Christian Schlette giver et aktuelt eksempel på, hvordan robtotteknologi kan hjælpe med at drive bæredygtigheden frem:

- Hos SDU's Center for Large Structure Production (LSP) arbejder vi tæt sammen med lokale industrivirksomheder i de tidligere værftsbygninger på havnen. Her undersøger vi, hvordan man kan sætte endnu mere fart på produktionen til den grønne omstilling i f.eks. vindmølleindustrien, som i dag er meget afhængig af manuel arbejdskraft.

Et andet område, der forskes meget i og forventes meget af, er droneområdet. Droner kan f.eks. servicere og inspicere vindmøller, hvilket i dag er meget besværligt. De kan også transportere medicin og tests mellem patienter og hospitaler, ligesom de kan blive vigtige inden for fremtidens landbrug og transportsektor.

Fakta om ERF2023
European Robotics Forum 2023: European Robotics Forum 2023 er en internationalt anerkendt europæisk forskningskonference inden for robotteknologi, som tiltrækker førende forskere, industriledere og beslutningstagere fra hele verden. Konferencens fokus er fremtidens robotteknologi, men i 2023 er der et særligt fokus på Odenses udvikling fra Danmarks femtestørste by til en robothovedstad på linje med München, Silicon Valley og Boston. Det er Odense Kommunes erklærede mål at være verdens bedste robotby i 2023.

-lipe

22/2 2023
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul