Fuldautomatisk anlæg jonglerer med fadølsfustagerFuldautomatisk håndteringsanlæg til fustager fra RoboTool hos Royal Unibrew i Faxe.

Fuldautomatisk anlæg jonglerer med fadølsfustager

RoboTool har bygget et fuldautomatisk håndteringsanlæg til paller hos Royal Unibrew i Faxe og sørger for at tomme fustager bliver vendt rigtigt, og automatisk kørt til rensning, fyldning, forsegling og afsendelse

Festivalen er forbi, fadøllene er drukket og tilbage står de tomme fustager, stablet lidt skævt og måske omvendt på en palle. For at de atter kan gøre fyldest på landets festivaller, cafeer, concertsale, kræmmermarkeder og hvor der ellers er behov for bobler fra fad, skal stålfustagerne renses, hvorefter de atter bliver fyldt og forseglet.

Det ved RoboTool, som har bygget det fuldautomatiske håndteringsanlæg til paller hos Royal Unibrew i Faxe.

Anlægget håndterer op til 240 fustager i timen i tre forskellige størrelser ved hjælp af to ”hjerner” og tre store, specialbyggede gribere, der kan vende stålfustagerne 180 grader i luften.

Anlægget er klemt inde på ganske lidt plads, og viser dermed RoboTools specialitet: at konstruere de sværeste automationsløsninger på de mest udfordrende steder.

- Hos Royal Unibrew jonglerer vi med letvægtede stål-fustager, hvor man ikke kan være sikker på, at kunden har stablet fustagerne korrekt og ensartet. Dem skal vi have vores robotter til at tage af pallen, undersøge, hvilken vej, de vender, vende dem rigtigt, hvis det er nødvendigt, og sætte dem korrekt på båndet.

- Når de er godt rengjort og fyldt op igen, skal vi palletere, strappe og sætte etiket på, så de er klar til en ny kunde. Anlægget er kompliceret, men det hele er lykkedes til fulde og Royal Unibrew har belønnet os med den fineste hædersbevisning - nemlig en ny ordre, fortæller projektleder René Skjøt Borg fra RoboTool.

Robotten opdager omvendte fustager
Fustagerne køres ind i anlægget af selvkørende AGVer på paller, stablet i to lag. Pallen køres først ind i et opretteranlæg, fordi erfaringen viser, at de kan være stablet skævt.

Derefter løftes fustagerne over på et bånd med en stor griber. Den er udstyret med en mekanisk detektering, der registrerer, om det er nødvendigt at aktivere den såkaldte fustage-vender, eller om fustagen blot kan sættes på båndet, der fører den ind i vaske- og fyldeanlægget.

Når fustagerne kommer rene og fyldt med god øl igen, stabler anlægget dem i bestemte mønstre på paller, strammer en solid strap omkring hver palle, printer en label med de korrekte data og sætter labelen på pallen. Til sidst kører pallen ud til afhentning af endnu en AGVer.

De tomme fustagerne håndteres af en stor griber, der er udstyret med en mekanisk detektering, der registrerer, om det er nødvendigt at aktivere den såkaldte fustage-vender, før den føres ind i vaske- og fyldeanlægget.

Hele flowet af paller er nøje gennemtænkt og styret af den ene af de to ”hjerner”, der sikrer en gnidningsløs gennemførsel af logistikken - en for palle-logistikken og en for griberne og de to centrale robotter, som består af seks-aksede AAB’er.

I flowet indgår også to 15 stks- pallemagasiner. Med deres hjælp mangler der aldrig paller, selvom AGVerne i mellemtiden er ude at løse andre opgaver på bryggeriet.

Hele anlægget er 100 procent selvkørende. RoboTool har bygget det fra bunden, bortset fra strap- og label-maskinerne.

Anlægget er bygget på meget lidt plads mellem brede betonmure, der ikke kunne flyttes – så alene pladsforholdene var det muliges kunst.

Oven i det kom Corona med nedlukninger og isolation. Derfor blev FAT lavet som en onlinetest med streaming over et håndholdt kamera, så kunderne i henholdsvis Dortmund og Faxe kunne sikre sig, at de fik demonstreret anlægget i virkeligheden og ikke i en manipuleret optagelse.

Solid samarbejdspartner

- RoboTool er en solid samarbejdspartner og det er et godt anlæg, som de har lavet til os. Det lever fuldt ud op til det forventede. Vi havde en god dialog i projektfasen og det er super, at RoboTool tegner alt i 3D, ikke mindst, når det drejer sig om begrænsede pladsforhold, så alt kan vendes og drejes.

- Vi har derfor nu bedt om at tilføje en robot mere til anlægget. Den skal kunne fjerne en plasticbanderole, som i dag håndteres manuelt, siger Claus Rosenkilde Christensen, PTA Teamleder prod. Tapperi, Royal Unibrew.

-hawin

 

Fakta om RoboTool – innovativ automation for dansk industri siden 1997

RoboTool A/S fremstiller, tester og opstiller effektive og velfungerende robotceller i alle former for produktionsmiljø. Virksomheden har siden 1997 udviklet og fremstillet innovative robotbaserede løsninger på selv de sværeste udfordringer fra områder som metal og industri, træ og plast samt food og pharma.

RoboTool har leveret mere end 200 turnkey-anlæg til både små og mellemstore virksomheder samt til Danmarks største koncerner som Arla, Orkla, Chr. Hansen, GKN, Danfoss, Danish Crown, Kelsen, Royal Unibrew, Danæg og Ocean Prawn. De solide løsninger er primært baseret på robotter fra nogle af verdens førende producenter af industrirobotter, hovedsagelig ABB. RoboTool har hovedkvarter i Vejen.

16/11 2021
  • Special of the Year og Intralogistiksoftware

    Special of the Year og Intralogistiksoftware

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne. Denne gang i kategorierne: Special of the Year og Intralogistiksoftware
  • To iF Design Awards til Jungheinrich

    To iF Design Awards til Jungheinrich

    truck ›Jungheinrich vinder to iF Design Awards 2026 for fremragende produktdesign for henholdsvis AMR robot - EAE 212a og Reach truck - ETV 216i
  • Samling af kræfterne styrker synergien

    Samling af kræfterne styrker synergien

    truck ›Tektra, KMS Service og KMS Rental samles og styrker indsatsen som dual-brand forhandler af Hyster-Yale Materials Handling
  • IFOY Award - dansk deltagelse

    IFOY Award - dansk deltagelse

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”IFOY Start-up of the Year”. Vi ser på deltagerne. Denne gang gælder det kategorien for industritrucks
  • IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire konkurrerer om prisen ”IFOY Start-up of the Year”. De skal alle gennemgå IFOY-auditten på Test Camp Intralogistics i Westfalenhalle Dortmund i april
  • Fem gange platin i træk

    Fem gange platin i træk

    truck ›Jungheinrich har for femte gang i træk opnået højeste ”score” i Ecovadis’ bæredygtighedsvurdering, hvilket honoreres med en Platin-udmærkelse
  • Ny batteriteknologi på LogiMAT

    Ny batteriteknologi på LogiMAT

    truck ›Clark Europe præsenterer sin nye lithium-ion batteriteknologi, Clark Fusion på LogiMAT-messen i Stuttgart. Batterierne er specielt udviklet til hele Clarks sortiment af elektriske 48 og 80 volt gaffeltruck 
  • Automatisk modvægt på lageret

    Automatisk modvægt på lageret

    truck ›EXV-CB iGo er Stills nye automatiserede højløftende modvægtspalletruck til fleksibel varehåndtering på lageret og i logistikcentret