Fyns førende robotposition styrkes yderligere af nyt fyrtårnsprojektSådan kommer det store LDP-center på Odense Havn efter planen til at se ud. Illustration: NextGen Robotics

Fyns førende robotposition styrkes yderligere af nyt fyrtårnsprojekt

Stort offentlig-privat konsortium på Fyn får 108,5 mio. kr. af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra REACT-EU til at tage de første skridt mod et internationalt epicenter for fremtidens digitale, robotteknologiske og autonome løsninger

Fyn har en styrkeposition inden for robotter, droner og den maritime branche, og den skal udnyttes til at udvikle, teste og producere fremtidens nye industrielle løsninger til brug til lands, vands og i luften.

Det skal ske i fyrtårnsprojektet NextGen Robotics, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu støtter med 108,5 mio. kr. fra REACT-EU.

Bestyrelsen udmønter i alt 595 mio. kr. som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år.

Epi-center bliver det første af sin slags
Midlerne går blandt andet til at investere i testudstyr og etablere infrastrukturen til et kæmpestort test- og udviklingscenter på Odense Havn, hvor robotter og droner skal automatisere test og produktion af store konstruktioner – fx bygningsdele, skibsdele eller vindmøller. Anlægget bliver det første af sin slags i verden, og Syddansk Universitet, som skal etablere centret, har betegnet det som den næste robotrevolution for Danmark og dansk industri.

Bag det fynske fyrtårn står et bredt konsortium med 26 offentlige aktører og private virksomheder. Derudover er yderligere 25 virksomheder tilknyttet udviklingsprojektet. I spidsen er Business Region Fyn, hvor bestyrelsesformand Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune, ikke lægger skjul på, at ambitionsniveauet er højt:

-Visionen er at realisere ét samlet industrielt fyrtårn, der skal styrke Fyn og resten af Danmark nu og i fremtiden. Vi vil rage op og gøre en forskel, for Fyn har forudsætningerne for at udvikle morgendagens automatiserede og digitaliserede industrier. Allerede i dag har Fyn en etableret styrkeposition, der er afspejlet i klyngelandskabet og potentialerne inden for robotter, droner og det maritime område. Vi har med andre ord allerede et stærkt afsæt, og nu bliver potentialet for alvor sat i spil.

Korte afstande og fælles arbejdsmarked
Konsortiet peger på Fyns unikke kombination af industriområder: Droner i HCA Airport, produktion i storskala på Odense Havn, samarbejdende robotter i klyngen Odense Robotics og autonom, kystnær skibsfart i Det sydfynske Øhav.

Kenneth Muhs siger:

-Der er højst 35 minutters kørsel mellem adresserne, vi har et fælles arbejdsmarked afgrænset af to broer, og brancherne anvender alle teknologier som AI, 5G og andre Industri 4.0-teknologier. Og det er de samme forsknings– og uddannelsesinstitutioner, som leverer uddannede til alle områderne.

Med REACT-EU-midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sætter erhvervsfyrtårnet først og fremmest gang i etableringen af et nyt test- og udviklingscenter på Fyn til store konstruktioner, LSP (Large Structure Production). Det skal ligge på Odense Havn, hvor Lindø-værftet havde til huse, indtil det lukkede i 2012.

Første opgaver på vej
Blandt de projekter, som konsortiet forventer at gennemføre i 2022-23, er:

NextGen Drones, Odense: HCA Airport som internationalt hot spot for test og demonstration af droneteknologi. Etablering af testområde for droner. Regeringen har i 2021 besluttet at placere et nyt dronecenter i lufthavnen.
Maritime Autonomous Reliable Systems (MARS), Svendborg: Styrkelse af Fyn som knudepunkt for test og demonstration af autonom højteknologi i den bæredygtige kystnære skibsfart, bl.a. med etablering af et datacenter.
NextGen Innovation: Tværgående innovation på tværs af anbefalinger
Robotternes Hus: Etablering af fysisk/virtuelt besøgscenter/showroom, der skal styrke den internationale markedsføring af Fyn som centrum for robotteknologi.
Medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Claus Jensen har fulgt det fynske fyrtårn på tæt hold – både som formand for Dansk Metal og som formand for det regionale vækstteam for Fyn:

Hvis vi skal fastholde danske virksomheders konkurrencekraft, er det afgørende med ny teknologi, og at vi udnytter vores styrkepositioner. Derfor er det glædeligt, at så mange virksomheder, der arbejder med robotter og droner, enten deltager i eller bakker op om det fynske fyrtårn. Det skaber fundamentet for arbejdspladser i fremtiden."

Fakta om konsortiet bag Fyrtårn Fyn
Det nye konsortium består af 26 partnere: 13 private virksomheder, 4 kommunale aktører (bl.a. Business Region Fyn som er ansøger), 4 videninstitutioner, 3 erhvervsklynger samt 2 GTS'er (godkendte teknologiske servicevirksomheder). Yderligere 25 virksomheder uden for konsortiet bakker op om fyrtårnet.

Fakta om Lokale Erhvervsfyrtårne 
I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.
I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 2. februar 2022 besluttet at udmønte de 595 mio. kr. til i alt otte erhvervsfyrtårne inden for bl.a. vandteknologi, sundhed, grøn energi, lagring af CO2 mv.

-lipe

7/2 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul