Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til UnicefMichaela Plunkett (rødt hår), forretningsudviklingschef, i Monaghan, Owen Buckley, Uniceff Irlands chef for virksomhedssamarbejder og Martin McVicar holder checken.

Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

Combilift udloddede i slutningen af 2025 sin gaffeltruck nr. 100.000 i en konkurrence, hvor indtægter fra lodder og et tilskud fra gaffeltruckproducenten selv løb op i 100.000 euro til Unicefs globale børnehjælpsprogram

For at markere at gaffeltruck nummer 100.000 netop var produceret, søsatte gaffeltruckproducenten, irske Combilift i efteråret 2025 en verdensomspændende konkurrence.

Her var præmien netop den selv samme truck, som altså netop var rullet ud ad fabrikken i Monaghan i Irland, hvor også producentens hovedkvarter ligger. Den guld-toplakerede multidirektionelle Combi-CBE var dermed på spil i en en lodtrækningskonkurrence, hvor alle indtægter fra de solgte lodder blev doneret til Unicef Ireland’s Children's Emergency Fund.

Kampagnen genererede 56.500 euro, og ved præmieceremonien og overrækkelsen af checken supplerede Combilift det samlede bidrag, så Unicefafdelingen modtog 100.000 euro.

Combilifts ceo og medstifter, Martin McVicar var da også glad for at kunne overrække både check og præmie. Det første skete ved en ceremoni i hovedkvarteret i midten af december.

Vinderen af konkurrencen og dermed af gaffeltruck nr. 100.000 produceret af Combilift, Kareen Farrell står her i selskab med Martin McVicar, ceo i Combilift og "the golden truck".

- Kampagnen var ikke kun sat i værk for at fejre en stor produktionsmæssig præstation for Combilift, men også for at gøre en meningsfuld forskel uden for fabriksgulvet. Ved at støtte Unicef støtter vi en af verdens mest effektive humanitære organisationer og hjælper de børn, der har mest brug for det.

Checken blev formelt overrakt af Martin McVicar til Owen Buckley, Uniceff Irlands chef for virksomhedssamarbejder, og Michaela Plunkett, forretningsudviklingschef, i Monaghan.

Owen Buckley takkede for donationen og sagde:

- Nu hvor vi går vinteren i møde, er vores prioritet at sikre, at børn, der er ramt af krig og naturkatastrofer, har adgang til varmt tøj, sikkert husly og fortsat uddannelse. Det generøse bidrag fra Combilift vil hjælpe Uniceff med at reagere hurtigt på akutte behov.

Vinderloddet var Kareen Farrell i besiddelse af. Hun lagde vejen forbi i Monaghan, hvor den ”gyldne gaffeltruck” blev overdraget.

- Min far fortalte mig om konkurrencen og købte en billet for at støtte Unicef, fordi det er en børnevelgørenhedsorganisation, der hjælper børn over hele verden. Og så er det en fantastisk bonus at vinde gaffeltrucken, sagde hun ved overrækkelsen.

Selve præmien, ”The Golden Forklift” blev først afsløret på IMHX-messen i Storbritannien, inden den begav sig ud på en europæisk messeturné, hvor den vakte stor international opmærksomhed og afspejlede Combilifts globale kundebase og et fælles engagement i at skabe en positiv social indvirkning. 

Den fandt også vej Hi-messen i Herning i efteråret 2025, hvor danske Ulrick Staudal fra Combilift fortalte om projektet på producentens stand.

-hawin


6/1 2026
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense