Hårdfør slider med ekstra råstyrke

Hårdfør slider med ekstra råstyrke

Continental lancerer nu et nyt specialdæk, der kan matche de ekstraordinært store belastningskrav fra de terminal-traktorer, der bruges på havneområder samt i lufthavne, logistikcentre og industrien

Med stigende godsmængder udvikles og anvendes der flere og flere specialkøretøjer til brug på havne og i terminalområder. I de senere år har Continental udviklet stadigt flere specialdæk, der er målrettet til netop de køretøjer og formål, som de skal anvendes til.

Den tyske teknologi- og industrigigant har i dag en ekstremt stor bredde i sit produktprogram, der tæller dæk til alt fra motorcykler over personbiler og varevogne til lastbiler, busser og specielle produkter målrettet forskellige industrier og brancher.

Barsk hverdag på havnen
Tung last, snævre arealer og ujævne køreforhold er den barske hverdag på mange havne og logistik områder, og det stiller helt ekstraordinære krav til dækkene.

Continental har allerede et stort udvalg af dæk udviklet specielt til havne-, logistik- og terminalområder, bl.a. StraddleMaster, ContainerMaster, DockMaster og CraneMaster samt Terminal Transport.

Nu udvides det brede program med TractorMaster, der er konstrueret til at kunne bære betydeligt mere last end almindelige dæk til lastbiler og havnekøretøjer.

TractorMaster-dækket har en forøget mønsterdybde på 24 mm og er baseret på det velafprøvede design fra Continental RV20, der er udviklet specielt til brug i lufthavne.

- Det nye TractorMaster har de samme gode egenskaber som sin forgænger med hensyn til støddæmpning, lav rullemodstand og håndterbarhed. Den nye konstruktion og opbygning af mønstret sikrer en jævn slitage af slidbanen og øger dermed holdbarheden. TractorMaster er konstrueret til tung last og til at blive udsat for de mest krævende belastninger og brugssituationer, understreger administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Styr på hjulsporingen
Når et dæk slides for hurtigt ned, hænger det ofte sammen med forkert hjulsporing på køretøjet. TractorMaster er udstyret med Continentals patenterede VAI-system, der muliggør visuel kontrol af dækkene, så forkert hjulsporing nemt kan identificeres uden brug af komplekse elektroniske målesystemer.

- Allerede efter kort køretid kan du ved hjælp af indikatorerne på det enkelte dæks trædeflade se, om den pågældende aksel er korrekt sporet. På den måde bidrager TractorMaster til en nem vedligeholdelse og til lavere omkostninger, oplyser Georg Nielsen.

Continentals portefølje af specialdæk til havne-, terminal- og industriområder vil blive yderligere udbygget frem mod 2025.

-hawin

Fakta om Continental TL TractorMaster
• Dækstørrelser: 310/80 R 22,5 og 280/75 R 22,5
• Fælgstørrelser: 9,00-22,5 og 8,25-22,5
• Udvendig diameter: 1088 mm
• Mønsterdybde: 24 mm
• Anvendelse: Terminaltraktorer i havne, lufthavne, industrien og logistikområder.

27/10 2015
  • Hjulgraver får central plads hos Scantruck i Roskilde

    Hjulgraver får central plads hos Scantruck i Roskilde

    truck ›Selvom den er med på Roskilde, behøver "det nye sort" ikke være Orange. Den er faktisk gul. Nu er det så heller ikke festivalen det handler om men Roskilde Dyrskue. Og her udstiller Scantruck. Med sig på standen har de Komatsu PW148-11E1 i 14-16 tons klassen
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden