Hos Super Dæk Service kan det store dækskifte nu klares i én arm

Hos Super Dæk Service kan det store dækskifte nu klares i én arm

Super Dæk Service har sammen med virksomheden Just Easy Tools startet et udviklingsprojekt, der hjælper dækspecialisten til at udføre det store dækskifte mere effektivt, sikkert og ergonomisk til stor glæde for både medarbejdere og kunder

'Easy Gripper 2400-2T' - sådan kaldes det nyeste teknologiske tiltag hos Super Dæk Service i Brabrand. Dækgriberen er et nyt, nyttigt værktøj, når der arbejdes med store maskiner i landbrugs- og entreprenørbranchen.

Kort fortalt er det en dækgriber med tre arme, der kan monteres på en lastbil med kran, og som kan foretage det store dæksskifte på f.eks. en gummiged med et minimum af menneskelig håndtering. Det klares nemt med en fjernbetjening og et krancertifikat D.

Mere sikkert og effektivt

-Når vi får besked om, at en gummiged står i en grusgrav og har brug for et dækskifte, så har det før krævet to mand, fordi meget klares ved håndkraft, og fordi et dækskifte på en maskine af den størrelse indebærer en vis sikkerhedsrisiko. Nu kan det klares med fjernbetjening og i sikker afstand fra dækket, der typisk vejer op imod 500 kilo, forklarer afdelingsleder Karsten Thorø Lynggaard ved Super Dæk Service i Brabrand, der samtidigt siger, at dækgriberen også sikrer et mere ergonomisk arbejdsmiljø, da håndtering af dækkene godt kan være hårdt for ryggen.

Ydermere håndteres opgaven hos kunden meget mere effektivt så nedetid på kundens materiel minimeres og samtidig skånes både kundens materiel og også montørerne med det nye værktøj.

-Super Dæk Service har en vision om at være branchens bedste, med fokus på hastighed, købmandsskab og kvalitet overfor kunden, og det mener vi går rigtig godt i spænd med det nye værktøj, siger Afdelingsleder Karsten Thorø Lynggard.

En skræddersyet løsning

Løsningen er skræddersyet til Super Dæk Services behov og er et unikt produkt på markedet i dag:

-Mange af de dækhåndteringsløsninger, der er på markedet i dag, har kun to arme, og det gør det vanskeligt at komme ind under skærmen på f.eks. forhjulet. Men med tre arme på dækgriberen har man to arme til at bære og én arm til at styre, og det giver et langt mere stabilt greb, siger produktchef Jens Dalgaard fra Just Easy Tools, der har haft stor gavn af de inputs og den feedback, Super Dæk Service er kommet med i udviklingsfasen.

-Dækgriberen er ikke blevet udviklet på baggrund af gisninger og formodninger, vi som virksomhed kan have om dækbranchen. Derimod er den blevet optimeret ud fra Super Dæk Services ekspertise og viden om hvilke behov, der rent faktisk er, når man står ude i marken og skal foretage de store dækskifter. Så det har været et spændende projekt at samarbejde om, og vi er utrolig glade for resultatet.

En ny teknologisk dækbranche

Karsten Thorø Lynggard har været i dækbranchen i 25 år, og har derfor oplevet en kæmpe teknologisk udvikling gennem årene:

-Jamen førhen foregik det meste jo ved håndkraft, og der var da mange, der blev slidt ned i deres job med så mange dårlige løft. Der kommer mere og mere avanceret udstyr, og jeg ser det som en kæmpe fordel for vores branche, siger Karsten Thorø Lynggaard, der heller ikke er bange for at blive overflødig og for at tabe kampen til maskinerne, for som han siger, 'så skal der jo nogen til at styre dem'.

Easy Gripper 2400-2T er i slutningen af sin testfase nu, og vil i løbet af marts blive helt klar til at blive integreret hos Super Dæk Service permanent. Herefter vil Just Easy Tools markedsføre den internationalt.

-hawin

31/3 2017
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul