Hydra-Grene tager AGV-teknologispringAfdelingsleder Orla Madsen fra Hydra-Grene ser mange perspektiver i de selvkørende AGV-løsninger i virksomhedens forskellige afdelinger, hvor der er brug for hyppige og rutineprægede transporter.

Hydra-Grene tager AGV-teknologispring

Hydraulikproducenten Hydra-Grene i Skjern har netop taget hul på et nyt teknologisk kapitel i den interne logistik

Den 1. juni 2018 tog en selvkørende AGV-maskine ud på sin jomfrutur i den centrale og stærkt trafikerede køregang mellem hovedlager og forsendelsesafdeling. På denne 100-meter strækning kører AGV’en i fast pendulfart og hjælper med at flytte paller i en lind strøm

Ankomsten af den selvkørende AGV-maskine var ikke overraskende for de travle Hydra-Grene medarbejdere på lageret. Den karakteristiske orange-røde Linde L14 med påført navigations- og sikkerhedssystem havde nemlig kørt masser af testture inden sin debut. Alt imens ihærdige teknikere og programmører fra AGV Scandinavia havde klargjort alt fra laserscannere, over køreruter og til avanceret software.

Selvkørende betyder selvkørende. AGV’en henter selv de fuldt lastede Euro-paller i opsamlingsområdet ved hjælp af fintfølende sensorer og kører herefter pallen på plads til det veldefinerede ankomstområde, hvorefter varerne straks ekspederes til Hydra-Grene kunderne.

Tager fat på rutinearbejdet

AGV-løsningen hos Hydra-Grene ses som et første step i en større udviklingshistorie. I første omgang er AGV’en sat i verden for at aflaste de mange rutineprægede transporter, hvor gaffeltruck kommer fra andre produktionsafdelinger og placerer pallerne præcist i det markerede opsamlings-areal. Herefter henter AGV’en pallen efter at være aktiveret med et enkelt tryk på en panelknap i forsendelsesafdelingen.

– Vi har brug for at effektivisere vores arbejdsgange. Vi vil gøre vores interne logistik smartere med AGV-løsningen, der supplerer den øvrige maskinpark med klassiske gaffeltruck og palleløftere. Vi har taget et første skridt med denne AGV. Vi opfatter det som en spændende læreproces, hvor vi gradvist vil øge automatiseringsgraden, hvor det giver mening, fortæller afdelingsleder Orla Madsen fra Hydra-Grene.

Højteknologisk bølge

AGV-løsningen er en del af højteknologisk bølge hos Hydra-Grene, hvor blandt andet CNC-maskiner, kundeportal, intern logistik og webshop bliver udstyret med ”intelligent teknologi”, der skal øge lønsomheden og sikre et velfungerede flow af hydraulikkomponenter døgnet rundt. Kunderne kan ikke vente på deres komponenter og forsyningssikkerheden skal være intakt med over 40.000 komponenter på lager.

– Jeg ser gode muligheder for en større produktivitet med AGV-løsningen. Vi regner med at den får udvidet sit rutenetværk på lageret, og samtidig kan jeg nemt forestille mig flere AGV-løsninger i eksempelvis vores slangeafdeling og montageafdeling, hvor der også findes mange hyppige transporter. Vi går desuden snart over til treholds-skift, så AGV’en kommer til at køre i døgndrift med større rentabilitet til følge, fortæller Orla Madsen fra Hydra-Grene.

Hos AGV Scandinavia, der er ejet ligeligt mellem N.C. Nielsen A/S og BILA A/S, ses løsningen hos Hydra-Grene et eksempel på næste trin i forhold til kundesegmenter:

– Vi har leveret en række AGV-løsninger til danske fødevarevirksomheder, der i forvejen har en høj grad af automatisering i hele fremstillingsprocessen. Nu ser vi også en interessant tendens i markedet, nemlig at også industrivirksomheder kan optimere den interne transport med en eller flere AGV-løsninger. For os vidner det om, at individuelt tilpassede AGV-løsninger passer ind i stort set alle typer virksomheder, udtaler administrerende direktør Ricco Veile fra AGV Scandinavia.

-hawin

 

 

 

 

 

Fakta om Hydra Grene:

 

  • Grundlagt i 1974
  • Købt af Schouw & Co i 1988
  • Hovedsæde i Skjern
  • Beskæftiger 250 medarbejdere
  • Markedsleder i Danmark inden for salg af hydrauliske komponenter, rådgivning og produktion af

  hydrauliske systemer

  • Blandt de førende i verden inden for hydrauliske løsninger til vindmølleindustrien
  • Lagerfører over 40.000 hydraulikkomponenter – fra fittings og slanger til ventiler, pumper og

  motorer

22/6 2018
  • Special of the Year og Intralogistiksoftware

    Special of the Year og Intralogistiksoftware

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne. Denne gang i kategorierne: Special of the Year og Intralogistiksoftware
  • To iF Design Awards til Jungheinrich

    To iF Design Awards til Jungheinrich

    truck ›Jungheinrich vinder to iF Design Awards 2026 for fremragende produktdesign for henholdsvis AMR robot - EAE 212a og Reach truck - ETV 216i
  • Samling af kræfterne styrker synergien

    Samling af kræfterne styrker synergien

    truck ›Tektra, KMS Service og KMS Rental samles og styrker indsatsen som dual-brand forhandler af Hyster-Yale Materials Handling
  • IFOY Award - dansk deltagelse

    IFOY Award - dansk deltagelse

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”IFOY Start-up of the Year”. Vi ser på deltagerne. Denne gang gælder det kategorien for industritrucks
  • IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire konkurrerer om prisen ”IFOY Start-up of the Year”. De skal alle gennemgå IFOY-auditten på Test Camp Intralogistics i Westfalenhalle Dortmund i april
  • Fem gange platin i træk

    Fem gange platin i træk

    truck ›Jungheinrich har for femte gang i træk opnået højeste ”score” i Ecovadis’ bæredygtighedsvurdering, hvilket honoreres med en Platin-udmærkelse
  • Ny batteriteknologi på LogiMAT

    Ny batteriteknologi på LogiMAT

    truck ›Clark Europe præsenterer sin nye lithium-ion batteriteknologi, Clark Fusion på LogiMAT-messen i Stuttgart. Batterierne er specielt udviklet til hele Clarks sortiment af elektriske 48 og 80 volt gaffeltruck 
  • Automatisk modvægt på lageret

    Automatisk modvægt på lageret

    truck ›EXV-CB iGo er Stills nye automatiserede højløftende modvægtspalletruck til fleksibel varehåndtering på lageret og i logistikcentret