NC Nielsen
Klar til ScanMek 2020 med Komatsu-milepæl
Key account manager Poul Erik Nielsen betragtes af mange som den danske Mr. Komatsu. Han fulgte med, da Scantruck for 10 år siden fik importen og har i alt 35 år på bagen med Komatsu-maskiner.

Klar til ScanMek 2020 med Komatsu-milepæl

Scantruck runder de første 10 år som dansk importør umiddelbart efter messen

Scantruck A/S er klar til en udgave af maskinfirmaets egen maskinmesse, der er speciel på flere områder. Dels bliver ScanMek 2020 fredag den 17. og lørdag den 18. januar den første af slagsen i det nye årti.

Dels får Scantruck dusinet fuldt, da 2020-versionen er ScanMek nummer 12 i rækken. Og dels kommer dette års ScanMek til at markere en milepæl for et af Scantrucks hovedmærker, Komatsu. Det er 10 år siden, Scantruck kunne præsentere import og forhandling fra en af verdens absolut største producenter af entreprenørmaskiner.

Ganske passende bliver det da også Komatsu, der tager hovedrollen på nyhedssiden ved ScanMek. Der bliver danmarkspremiere på den nye 26 tons gummihjulslæsser WA475-10, som Komatsu første gang trak klædet af på Bauma 2019 i München. Først nu kommer den egentlige lancering, og i Danmark kommer det altså til at foregå på ScanMek.

Komatsu har yderligere en brandvarm nyhed med på messen i Skive. Og her bliver tale om intet mindre end en europæisk premiere, når Scantruck lancerer en ny Komatsu-gravemaskine med intelligent maskinstyring. De nærmere detaljer afsløres først på ScanMek, bortset fra at produktchef Kasper Vissing kalder den ”en storebror" til 23 tons-maskinen PC210LCI-11.

Mr. Komatsu tog med

En af dem, der allerede véd en masse om den nye hemmelighed, er key account manager Poul Erik Nielsen. Af mange kaldes han Mr. Komatsu.

Poul Erik Nielsen runder i 2020 de første 35 år som Komatsu-mand og var en af de medarbejdere, der tog med, da Scantruck den 1. februar 2010 overtog forhandlingen efter den tidligere importør, KFD i Vejen, som ikke klarede finanskrisen.

- Vi var en halv snes stykker, der sagde ja tak til tilbuddet om at fortsætte med Komatsu hos Scantruck. Siden er også andre fulgt efter, efter at de havde været ude at snuse til andre muligheder i en periode, fortæller Poul Erik Nielsen.

Selv har Mr. Komatsu ikke snust til andet. Han startede med Komatsu i 1985, og der har aldrig været andre mærker for ham end Komatsu.

Halveret brændstofforbrug

- Det har været spændende at følge udviklingen gennem så mange år. Inden for de seneste 15 år er brændstofforbruget på maskinerne halveret. Alene de seneste 10 år, hvor Scantruck har haft Komatsu-importen, er førerkomforten kommet op på et helt anderledes niveau. Motorernes forurening er fulgt med forbruget af brændstof voldsomt nedad, og det er naturligvis til den helt store fordel for miljøet og dermed os alle, siger Poul Erik Nielsen.

- Samtidig er der sket en klar og mærkbar forbedring af både maskinernes kvalitet og holdbarhed. Dermed får entreprenørerne bedre og mere effektive maskiner at køre billigere i. Det måler vi med det såkaldte TCO – Total Cost of Ownership, som beskriver, hvad det rent faktisk koster at køre i maskinerne i hele ejertiden, forklarer Poul Erik Nielsen.

Selve flytningen af Komatsu fra Vejen til Scantruck i Skive kom til at betyde en stor forskel, vurderer han.

- Den tidligere importør, KFD, og Scantruck er to vidt forskellige butikker. I Vejen var der kun import og forhandling af Komatsu. Hos Scantruck er der en bred palette af førende maskinmærker, som hver især får opmærksomhed med forskellige produktspecialister, men som samtidig støtter hinanden. Scantruck har jo et godt økonomisk fundament med en god organisation, og det giver nogle rigtig stærke muligheder, siger Poul Erik Nielsen.

I front med intelligens

En af mulighederne er netop udnyttet ved åbningen af Danmarks første center for intelligent maskinstyring på et areal i tilknytning til Scantrucks sjællandske afdeling i Ringsted. Komatsu er suverænt i spidsen med netop den intelligente styring til de store entreprenørmaskiner. Systemerne integreres løbende i flere og flere modeller, og samtidig har Komatsu taget hul på fremtiden med Smart Construction, som giver mulighed for avanceret styring af hele byggepladsen.

Det var en veltilpas Scantruck-direktør Bo Sundroos, der i 2010 kunne byde velkommen til ScanMek med ny kasket og ikke mindst et nyt maskinmærke på menuen. Scantruck var netop blevet dansk importør og forhandler af et af verdens største maskinmærker.

- Komatsu er først med integrering af intelligent maskinstyring og har lavet hele konceptet Smart Construction. Og Scantruck har positioneret sig helt i front hos Komatsu ved at være langt fremme med systemerne i forhold til andre lande. Det er allerede flere år siden, Scantruck etablerede en specialafdeling for IMC – intelligent maskinstyring, fortæller Poul Erik Nielsen.

- Da Scantruck blev Komatsu-importør for 10 år siden, var 3D-styringerne i den spæde start. Det var dyrt, og ikke mange entreprenører havde 3D-maskinstyring. Dengang betalte man omkring 150.000 kr. mere for et 3D-system, end man gør i dag. I dag er 3D-maskinstyring en stor del af maskinerne og kan til gengæld meget mere, siger Poul Erik Nielsen.

Miljørigtig bomlift

Komatsu-maskinerne deler naturligvis opmærksomheden med Scantrucks andre maskinmærker på ScanMek. Blandt andet bliver der lejlighed til at møde Manitous elektriske bomlift 200ATJe Oxygen på Scantruck-messen i Skive.

200ATJe Oxygen er Manitous første 100 procent eldrevne bomlift, som er blevet en realitet på basis af den terrængående bomlift 200ATJ. Nu er der tilføjet det lille ”e”, som markerer el-drift, samt Oxygen til markering af, at Manitou er på forkant i udviklingen af maskiner til grøn, bæredygtig og miljørigtig drift. 

Ny saxlift-topmodel

Også Global Machinery Group byder ind med en varm nyhed på ScanMek 2020. Den amerikanske producent af saxlifte har skabt sig en ny topmodel til det danske marked i skikkelse af GMG 6094-RT, som kan løfte op til 540 kg og har en arbejdshøjde på op til 20,1 meter.

Til gengæld er der intet nyt under solen, når der kommer til menuen, der serveres for de forventelig omkring 5000 gæster i løbet af de to ScanMek-dage.

- Der er jo tradition for, at vi har både pølsemanden og suppeteltet på plads. Mange besøgende vil sikkert blive skuffede, hvis der pilles ved dén tradition, vurderer Poul Erik Nielsen.

 

 

 

 

 

 

6/1 2020
  • Etikettering af kasser på to sider i samme linje

    Etikettering af kasser på to sider i samme linje

    truck ›Herma og Bahmüller introducerer en ny maskine, der for første gang gør det muligt at sætte etiketter på foldeæsker af bølgepap på to sider på samme produktionslinje. Teknikken effektiviserer både etiketteringen og identifikationen ved stabling
  • Præcis indgang i smalgangslageret

    Præcis indgang i smalgangslageret

    truck ›Hubtex præsenterede i efteråret sensorassistenten som hjælper smalgangstruck ind i reolgangene uden at beskadige reoler eller varer
  • Hovedeftersynet er GAFSAMs DNA

    Hovedeftersynet er GAFSAMs DNA

    truck ›SPONSORERET INDHOLD: Høj kvalitet i det årlige hovedeftersyn af gaffeltruck garanterer, at maskinerne er sikre at bruge i de næste 12 måneder. Eftersynet kræver dygtige montører, og brancheforeningen GAFSAM sørger sammen med uddannelsesstedet, HEG, for at klæde montørerne på til udfordringerne med et tredages kursus
  • Dematic og Linde Material Handling samler kræfterne på messe

    Dematic og Linde Material Handling samler kræfterne på messe

    truck ›Når Logistik og Transport-messen i Göteborg åbner dørene den 14. og 15. november, vil de besøgende kunne se de to virksomheder udstille sammen og bl.a. demonstrere fordelene ved integrerede forsyningskædeløsninger
  • Dobbeltsejr til CombiLift ved prisuddeling

    Dobbeltsejr til CombiLift ved prisuddeling

    truck ›Leverandøren og producenten af løsninger til varehåndtering, Combilift har med to vundne priser opnået dobbelt anerkendelse ved dette års UK Engineering & Manufacturing Awards 2024
  • Robotter i logistik boomer på verdensplan

    Robotter i logistik boomer på verdensplan

    truck ›Efterspørgslen på robotter til transport og logistik er stigende: I 2023 blev der solgt næsten 113.000 robotter til transport- og logistikopgaver, hvilket er en stigning på 35 %
  • Vanderlande køber Siemens Logistics

    Vanderlande køber Siemens Logistics

    truck ›Leverandøren af logistik og procesautomatiseringsløsninger til lager- logistik-, pakke- og lufthavnssektoren, Vanderlande overtager Siemens Logistics fra den nuværende ejer Siemens
  • Konecranes E-VER er opløftende nyt i grøn omstilling

    Konecranes E-VER er opløftende nyt i grøn omstilling

    truck ›Nu lancerer N.C. Nielsen en af de hidtil kraftigste el-gaffeltruck til heavy handling-markedet, nemlig den fuldt elektriske Konecranes E-VER med løftekapaciteter på 18-25 ton til en bred vifte af kunder i de nordiske lande. Nøgleordene er nul emission, energieffektivitet og et innovativt systemdesign, der yder et markant bidrag til den grønne omstilling