Knapp styrker sin position trods et hårdt markedKNAPPs løsning, Autopocket åbner op for nye muligheder for automatisering inden for lægemiddellogistik.

Knapp styrker sin position trods et hårdt marked

Efter flere år med høj vækst fortsætter logistikvirksomheden Knapp med at skabe solide resultater i sit seneste regnskabsår. På trods af vanskelige økonomiske forhold overalt i verden har ordrebøgerne været godt fyldte, bl.a. i kraft af succesfulde samarbejder med danske kunder

For regnskabsåret 2023/2024 har KNAPP AG rapporteret en omsætning på 1,8 mia. euro sammenlignet med 1,96 mia. euro året før.

I Danmark finder man leverandøren af automatiserede lagerløsninger hos nogle af de største logistiskcentre med en kundeliste, der bl.a. inkluderer Bestseller, Saint Gobain/Brødrene Dahl og autogrossisten FTZ.

I en tid, hvor virksomheder konfronteres med udfordringer som geopolitisk usikkerhed, inflation og mangel på arbejdskraft, er pålidelige partnerskaber og helhedsorienterede systemløsninger vigtigere end nogensinde, forklarer CEO i KNAPP, Gerald Hofer:

- Vi er en koncern, der skaber intelligente systemløsninger ved at bygge bro mellem branchekendskab og teknologi i verdensklasse. Den kombination er essensen i en modstandsdygtig forsyningskæde og afgørende for succes.

Generelt er gode lokationer for logistikcentre i dag synonyme med høje omkostninger og lav tilgængelighed. Derfor vælger mange virksomheder at opdatere og optimere sine eksisterende placeringer i stedet for at etablere sig på ny.

Nye langsigtede projekter for internationale kunder som Würth Group, Zalando og den amerikanske supermarkedskæde Kroger inkluderer derfor både opførelse af nye anlæg og modernisering af eksisterende systemer.

På begge områder er der substantielle gevinster at hente, ikke mindst i kraft af vigtige bidrag til øget bæredygtighed.

Fra venstre mod højre: COO Franz Mathi, CFO Christian Grabner, CEO Gerald Hofer.

Med en kontinuerlig udvikling af KNAPPs internationale netværk – især med hensyn til udvidet og service og livstidssupport – sætter virksomheden da også handling bag målsætningen om at sætte kundens behov i centrum for alt, hvad virksomheden foretager sig.

- Vores kunder kan være sikre på, at vi passer godt på deres systemer – også i det lange perspektiv, understreger Gerald Hofer.

Vækst i Europa, Latinamerika og Australien
Trods et internationalt marked præget af hård konkurrence har KNAPP AG gennem året sikret sig en ordretilgang på 2,12 mia. euro, hvilket har givet et driftsresultat før skat på 161 mio. euro (foregående år: 173 mio. euro).

I Europa oplevede koncernen høj ordretilgang på alle kerneforretningens områder med modebranchen som et af årets højdepunkter.

Således var Bestseller-koncernen en af de kunder, der investerede i et topmoderne og internationalt orienteret logistikcenter med en omfattende automationsløsning fra KNAPP.

Væksten var også stabil i Asien og Latinamerika, hvor Brasiliens største mode- og livsstilsmærker som C&A og Lojas Renner valgte KNAPP som samarbejdspartner.

I Australien kunne KNAPP også glæde sig over vækst med kunder som supermarkedskæden Woolworths og detailforhandleren Super Retail Group, der har bidraget betydeligt til den samlede omsætning.

Intelligent integrerede innovationer
KNAPP har ambitioner om at forme fremtiden for intern logistik med sine innovative løsninger.

Virksomhedens COO Franz Mathi giver sin udlægning af, hvordan det skal gribes an:

- Det handler efter min mening ikke om at have en one-size-fits-all opskrift, men snarere om at have et bredt udvalg af teknologiske ingredienser til rådighed, som vi så sætter sammen og tilbereder en løsning specifikt til den konkrete kunde – uanset hvilken udfordring, man måtte stå overfor.

Intelligent integration indebærer også at analysere og mestre de komplekse udfordringer, som virksomheder møder i dag, og at høste de mange fordele ved et automatiseret system.

KNAPP har demonstreret dette inden for dagligvarehandel, hvor deres RunPick-teknologi bruges til at opnå betydelige effektiviseringer af butikslevering.

Innovative løsninger udgør ligeledes et vigtigt indsatsområde, og her er et af eksemplerne udviklingen af markedets første shuttle-system til dagligvarehandelens frostvarer.

Endnu en af årets milepæle for KNAPP har været etablering af automatisk posepakning med AutoPocket-systemet hos den litauiske medicinalgrossist Limedika.

Før dette projekt blev AutoPocket kun anvendt inden for mode og detail.

Det nye system hos Limedika er, ifølge KNAPP, banebrydende inden for medicinalsektoren og åbner helt nye muligheder for effektiv multi-kanal distribution af farmaceutiske produkter.

- Vores tilgang er at tænke i komplette løsninger og processer, der skaber reel merværdi for virksomheder og for samfundet, forklarer Franz Mathi.

En stabil partner for alle interessenter
Med de uforudsigelige dynamikker, som mange sektorer står over for, er stabilitet vigtigere end nogensinde før. "Grundlaget for vækst er altid et stabilt fundament, understreger KNAPPs CFO, Christian Grabner.

For KNAPP indebærer dette også at være en pålidelig medspiller for sine ansatte. I årevis har virksomhedens vækst resulteret i en høj efterspørgsel på specialiseret arbejdskraft.

Ved udgangen af marts 2024 havde KNAPP AG 7.705 medarbejdere på verdensplan, hvoraf 4.122 var beskæftiget i Østrig.

Imidlertid spiller international rekruttering en stadigt vigtigere rolle, og derfor er KNAPP aktiv inden for mange lokale initiativer og investerer løbende lokalt i medarbejderudvikling og videreuddannelse.

- Det positive engagement i vores medarbejdere er med til at gøre os til en særlig arbejdsplads, ligesom det gør det muligt for os at sætte fremragende præstationer op som vores standard – en høj standard til gavn for vores kunder, konkluderer Christian Grabner.

-hawin

 

 

Koncernen KNAPP AG

2023/24*

2022/23*

Forandring

Omsætning i euro (1.000)

1,802,995

1,963,237

-8.2 %

Ordretilgang i euro (1.000)

2,122,975

1,944,819

9.2 %

Resultat af primær drift (EBITDA) i euro (1.000)

205,290

231,303

-11.2 %

Driftsresultat før skat (EBT) i euro (1.000)

160,893

173,446

-7.2 %

Driftsresultat (EBIT) i euro (1.000)

152,369

190,031

-19.8 %

Egenkapital i euro (1.000)

498,856

425,777

28.1 %

Investeringer

80 mio.

74 mio.

8.11 %

Antal medarbejdere

7,705

7,231

15.5 %

* Regnskabsår fra 1/4 til 31/3.

27/6 2024
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul