Lagertruck og Lithium-Ion-batterier fra BobcatBobcat lancerer en ny serie af Lithium-Ion batterier, som både lagermateriel og el-gaffeltruck kan udstyres med.

Lagertruck og Lithium-Ion-batterier fra Bobcat

Nye serier af Lithium Ion-batterier og en ny serie af klasse 3-lagertruck er blandt nyhederne, som Bobcat præsenterer i disse dage på sin stand på intralogistikmessen LogiMAT 2025 i Stuttgart

Bobcat udstiller på den årlige intralogistikmesse, LogiMAT i Stuttgart. Ud over sit brede sortiment af lagermateriel og gaffeltruck præsenterer Bobcat flere nyheder på messen.

De tæller blandt andet virksomhedens nye Li-Ion-batteriserie, der fås med forskellige kapaciteter. Batterierne er udviklet af Bobcat selv og bliver installeret i alle gaffeltruckleverandørens el-truckserier.

I sin omtale af nyhederne fortæller Bobcat blandt andet, at levetiden på de nyudviklede batterier er to til tre gange længere end blybatterier.

Den hurtige og effektive opladning sikrer derudover fleksibel brug af maskinerne til varehåndteringen på lagre og i logistikcentre.

Leverandøren garanterer fem års brugslevetid, svarende til 10.000 timer, for batterierne.

Batterisortimentet suppleres af nye Li-Ion-opladere fra Bobcat. Opladerne er optimeret til hurtig og opladning og sikrer dermed den fleksibilitet og ydeevne, der skal til for at holde driften kørende.

Bobcats Li-Ion batterier omfatter:

  • 400 og 600 Ah til rådighed for hver spænding
  • Integreret med truckens CANBUS, intet behov for et separat display
  • Cellekemi: LiFePO4 (LFP) = litiumjern(ferro)fosfat
  • Varmestyringssystem anvendt
  • App til overvågning og diagnosticering tilgængelig


Serien af lagermateriel - klasse 3 - opdateret
Bobcat opdaterer endvidere sin portefølje af lagermateriel med tre nye produktserier. Desuden kan virksomhedens nuværende LSM12N-7 og BSL12/16N-7 stablere nu fås i versioner med initialløft.

De nye serier af lagermateriel vil også kunne fås med Li-Ion-batterier fra produktionen.

Ifølge Bobcat matcher de nye BPM16/20N-7 palleløftere opgaverne i og omkring små og mellemstore virksomheder, produktion og lager.

Den lange styrestang giver optimal og ergonomisk betjening. Det kræver færre kræfter samtidig med, at operatøren holder en optimal afstand til trucken.

Komponenter i topkvalitet, robust konstruktion, en kørehastighed på op til 6 km/t og enkel vedligeholdelse gør dermed palleløfterne til det, Bobcat selv omtaler som pålidelige partnere til alle opgaver på lageret.

De eldrevne BPR20/25N-7-platformspallevogne har en kørehastighed på op til 8 km/t, hvilket sikrer, optimal transport over længere afstande.

Den elektriske servostyring (EPS) giver en sikker ergonomisk betjening af maskinerne. Den affjedrede og opklappelige platform minimerer kropsvibrationer.

Sikkerhedsbøjlerne, giver i nedklappet tilstand ekstra stabilitet og beskytter føreren ved kørsel i sving. I gående drift er platformen og armene klappet op inden for truckens kontur, hvilket sparer plads.

De eldrevne platformsstablere BSR12/16N-7 med en kapacitet på 1,2 og 1,6 t er designet til høj effektivitet ved lager- og plukkearbejde af det lidt tungere gods.

Den ergonomiske, opklappelige platform med affjedring - kombineret med beskyttelsesbøjler - forbedrer driftseffektiviteten.

Stablerne har en løftehøjde på op til 5,5 meter, og de er også velegnede til opgaver med kørsel over længere afstande.

Takket være det robuste 8 mm metalskørt, det stærke chassis, den holdbare mast og batteridækslet i metal sænker de nye stablere, ifølge Bobcat, serviceomkostningerne.

EPS-systemet kombineret med den proportionale løftefunktion muliggør endvidere jævn og ubesværet stabling.

 Ny serie af klasse 3 lagermateriel: 

  • BPM16/20N-7: gående palleløftere: 1,6 & 2 t kapacitet
  • BPR20/25N-7: Eldrevne palletrucks med platform: 2 & 2,5 t kapacitet
  • BSR12/16N-7: Motordrevne stablere med platform: 1,2 & 1,6 t kapacitet
  • BSR16N-7i: el-platformsstabler med startløft: 1,6 t kapacitet

 I Danmark er det Stenderup i Sønderjylland som importerer Bobcats materiel til varehåndtering, ligesom flere truckfirmaer forhandler maskinerne. 

-hawin

12/3 2025
  • To designpriser til Toyotas Traigo_i

    To designpriser til Toyotas Traigo_i

    truck ›Toyota Material Handling Europes næste generation af elektriske gaffeltruck, Toyota Traigo_i, er blevet tildelt German Design Award 2026 i kategorien Excellent Product Design – Industry.
  • Still automatiserer på- og aflæsning af lastbiler

    Still automatiserer på- og aflæsning af lastbiler

    truck ›Med lavløftspalletrucken, AXL 15 iGo har automatiseringen fundet vej ind i varemodtagelses- og forsendelsesområderne ved lastbilrampen. Still står bag løsningen
  •  Inspektion kombinerer  AI med LIDAR-teknologi

    Inspektion kombinerer AI med LIDAR-teknologi

    truck ›SICK lancerer Nova LMS4000, som ifølge leverandøren løfter inspektionsydelsen i bl.a. intralogistikken
  • Jungheinrich vinder tre Red Dot Awards

    Jungheinrich vinder tre Red Dot Awards

    truck ›Reach trucken ETV 216i, AMR-robotten EAE 212a og den elektriske palleløfter AME 18 hev stikket hjem, da Jungheinrich blev hædret med tre priser ved den internationale designkonkurrence Red Dot Awards
  • Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    truck ›Terberg lancerede tidligere på året RT253EV – en fuldt elektrisk terminaltraktor udviklet til tunge RoRo-operationer. Maskinen er allerede blevet en succes, og N.C. Nielsens ordrebog for 2026 er næsten fuldtegnet alene med skandinaviske ordrer
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik