Liftudlejer satser på at konvertere helt til el-maskinerDet enkle og overskuelige kontrolpanel gør det nemt at manøvrere Manitou 200ATJe. Det er straks vanskeligere for Brusgaards kunder at forstå, hvor lidt, bomliften skal oplades.

Liftudlejer satser på at konvertere helt til el-maskiner

Brunsgaard skiftede tre diesel-bomlifte med tre nye Manitou el-maskiner, som er støj- og emissionfri

Det burde være nemt at anvende en el-drevet bomlift. Det er det også. Ikke desto mindre har kunderne svært ved at forstå de nye Manitou 200ATJe-lifte, der har gjort deres entré i flåden hos den store maskin- og materieludlejer Brunsgaard A/S i Herning.

- Kunderne er overraskede over, hvor lidt, Manitou-liftene skal oplades. De kører generelt meget længere på en opladning, end man forventer, fortæller Jesper Norrild, der er afdelingsleder for lifte, teleskoplæssere og diverse materiel hos den midtjyske storudlejer.

MCH Messecenter Hernings folk klarer alskens opgaver med de el-drevne Manitou-bomlifte. Fra justering af lamper til store projekter med opbygninger til de store messer.

De positive signaler om el-maskinerne passer ham godt. Planen hos Brunsgaard A/S er nemlig helt klar: Der skal konverteres helt til el-maskiner, hvor det overhovedet er muligt. Det er det blandt andet på lift-fronten, hvor de tre nye Manitou 200ATJe bomlifte har tager over efter tre identiske maskiner på dieseldrift.

Først én – så to mere
-
Først købte vi en enkelt. Da vi havde set den i drift og fået de første erfaringer med den, sendte vi besked til Scantruck om, at de godt kunne levere to mere, siger Jesper Norrild.

- Det har været nemt og ukompliceret. El-maskinerne ligner 99 procent de diesel-maskiner, de har afløst. De kan det samme, og så er der gevinster oveni. Blandt andet er vores lejere glade for, at de nu kan tale sammen, mens liftene arbejder, fordi el-driften er stort set støjfri. Det er også en fordel, når de både inden- og udendørs skal arbejde i områder, hvor der er krav om lavt støjniveau og ingen emission, forklarer Jesper Norrild.

 

Så går det opad. Manitou 200ATJe har en arbejdshøjde på 20 meter.

Brunsgaard er særdeles godt kendt med Manitou-maskiner – både el- og dieseldrevne. Udlejningsflåden rummer ikke færre end 17 Manitou-bomlifte og tillige et præcis tilsvarende antal teleskoplæssere fra den franske producent.

Fast arbejde
De tre nye bomlifte har i øvrigt haft fast arbejde fra første dag, de ankom til Brunsgaard. De kørte nemlig direkte videre til ventende kunder.

To kører nu på et storbyggeri i Kolding, mens en 200ATJe arbejder lokalt med alskens forskellige opgaver hos MCH Messecenter Herning.

”Den kører i realiteten fast hos messecentret, som lejer nogle af vores lifte på halvårsbasis. Så hvis vi kommer til at mangle den som følge af en forespørgsel fra en anden kunde, må vi se, om vi kan låne vores egen lift, siger afdelingsleder Jesper Norrild med et grin.

Det enkle og overskuelige kontrolpanel gør det nemt at manøvrere Manitou 200ATJe. Det er straks vanskeligere for Brusgaards kunder at forstå, hvor lidt, bomliften skal oplades.

De elektriske Manitou-lifte er skabt over den terrængående bomlift 200ATJ, som har fået tilføjet et lille ”e” som markering af, at de altså er batteridrevne.

Bortset fra, at der altså er el i tanken i stedet for diesel, er der ingen forskel. Platformshøjden er 18 meter, og det giver en arbejdshøjde på 20 meter.

Der er kapacitet til 230 kilo i arbejdskurven, og dermed to mand medbringende værktøj. Liftens rækkevidde er 11,57 meter.

-hawin

18/8 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul