Linde el-truck gør Dacapo Stainless grønnereLagerchef hos Dacapo Stainless, Kim Larsen, glæder sig over skiftet fra gastruck til fem fabriksnye Linde el-truck. De sparer CO2-udledning, mindsker brændstofforbruget og reducerer støjniveauet.

Linde el-truck gør Dacapo Stainless grønnere

Der er skruet op for farverne hos stålgrossisten Dacapo Stainless i Silkeborg. De har Danmarks nok mest farverige lagerhal, der kan ses direkte ude fra motorvejen. Og nu har de også udskiftet en række gamle gastruck til en farverig flåde af Linde el-truck, der dels er valgt på grund af den grønne teknologi og dels de lave levetidsomkostninger

Den danskejede virksomhed Dacapo Stainless er grundlagt i 2003, og er kendt for at gå nye veje for at skabe værdi for kunderne. Dacapo Stainless vil gerne give kunderne ekstra værdi i hele processen – eksempelvis i form af fleksibel levering, et bredt stålprogram med 11.000 varenumre og digitale værktøjer som webshop og EDI-løsninger.

I efteråret 2017 blev den eksisterende truckflåde analyseret nærmere. Hidtil havde Dacapo kørt med gastruck ud fra en idé om, at de var mest effektive.

Efter en sonderingsrunde hos flere truckleverandører valgte Dacapo at prøvekøre en Linde el-truck i en periode. Det overbeviste virksomheden om, at Linde el-truck kunne håndtere de mange og ofte besværlige løft af stålemner.

Går grøn fremtid i møde

– Vi havde nok nogle fordomme omkring el-truck. De blev dog hurtigt gjort til skamme. Linde el-truck klarer alle transportopgaver hos os i bedste stil. Skiftet fra gastruck til Linde el-truck er en stor miljøgevinst, da vi hvert år sparer 12 tons CO2-udledning og et anseeligt beløb i brændstofforbrug.

Vi har samtidig fået nogle støjsvage maskiner, der bidrager til et behageligt arbejdsmiljø, fortæller lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

Sikkerheden er i top, når Linde E50 el-truck løfter de rustfrie stålemner ned fra øverste hylde og nænsomt bringer dem ud til de ventende lastbiler.

Dacapo Stainless har modtaget fem fabriksnye Linde E50 med en løftekapacitet på 5,5 tons. De er blevet ekviperet med bl.a. arbejdslys, ekstra sidespejle, Blue Spot lyskegle, solskærm mv., så alle ønsker fra truckførerne er blevet tilgodeset.

Samtidig valgte Dacapo Stainless en samlet leasingaftale, hvor også to ældre Linde truck blev konverteret til leasing – og alle Linde el-truck er nu knyttet til en løbende serviceaftale.

Totalt kundetilpasset løsning

– Vi betaler et fast beløb for vores el-truck og skal ikke tænke på en eventuel brugtværdi på maskinerne. Vi er nået frem til en optimal løsning, hvor N.C. Nielsen har ageret utroligt professionelt, været fleksible med at tilpasse løsningen og svaret på alverdens spørgsmål fra min side. Det har gjort os helt sikre på beslutningen, og jeg er overbevist om, at Linde el-truck er fremtidens løsning for os, pointerer lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

Ifølge Kim Larsen passer de nye Linde el-truck perfekt til virksomhedens ekspansionsplaner. Dacapo Stainless har tilkøbt yderligere 25.000 kvadratmeter på nabogrunden, inden længe ansættes yderligere en håndfuld lagermedarbejdere og stålgrossisten arbejder benhårdt på at følge med efterspørgslen på de over 45 europæiske markeder.

– Vi kan hurtigt få behov for flere Linde el-truck. Derfor er det attraktivt med en fleksibel aftale, hvor vi kan skrue op og ned for blusset. Vi har også etableret et pitstop for truck her i virksomheden, hvor vores Linde el-truck nemt kan oplades i pauserne. Næste step bliver formentlig at gå over til Lithium-ION batterier, som N.C. Nielsen også leverer i skræddersyet form, slutter lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

 

 

 

10/4 2018
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul