Linde Roadster vinder designpris Linde Roadster har vundet German Design Award 2019 i kategorien ”Utility Vehicles” – blandt andet på grund af det optimerede udsyn og gode overblik til truckføreren.

Linde Roadster vinder designpris

Linde E20-E35-serien har vundet en af priserne i den nyligt afholdte German Design Award 2019. En international jury pegede på Linde Roadster som en af vinderne i kategorien ”Utility Vehicles”. Juryen fremhævede de mange innovative designforbedringer ved Linde Roadster, som giver truckføreren et meget stort synsfelt i alle retninger

I 2016 vakte det behørig opsigt, da Linde Roadster blev præsenteret for verdensmarkedet. En helt ny type el-truck så dagens lys ved denne lejlighed.

Linde havde skabt en moderne modvægtstruck ved blandt andet at fjerne de klassiske A-stolper og erstatte dem med smallere understøtninger, indsætte verdens største armerede glastag i en truck og udvikle en stor sikkerhedsskærm foran truckføreren.

Det var præcis disse designmæssige og tekniske egenskaber, der imponerede fagjuryen ved German Design Award 2019.

Linde Roadster blev fremhævet som en ægte vinder i sin kategori ved at både udfordre konventionerne for en klassisk modvægtstruck og samtidig bevare et højt sikkerhedsniveau. Linde Roadster blev valgt blandt i alt 5.400 indsendte bidrag i den prestigefyldte designpris.

- Linde Roadster har helt klart rykket nogle grænser for, hvordan en gaffeltruck skal bygges op og fungere. Den lever på bedste vis op til Lindes velkendte kvaliteter som sikkerhed, performance og førerkomfort og har samtidig indbygget nogle ekstra innovative tiltag, der giver værdi i hverdagen. Det gælder især førerens panoramaudsyn og det fantastiske overblik inde fra kabinen, pointerer salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Linde Roadster er udviklet med en række højteknologiske egenskaber. Førerkabinen er ergonomisk indrettet med øget tilgængelighed, god gulvplads og et nyudviklet joystick, der giver føreren fuld kontrol over last og kørsel.

Energiforbruget er optimeret i forhold til den aktuelle arbejdsopgave og opladningen er nemmere. Linde Roadster er forsynet med automatisk bremse ved parkering og en optimeret køreevne med Linde AC-teknologi.

Linde Roadster fås i de fire modelvarianter E20R. E25R, E30R og E35R med en løftekapacitet mellem 2.000-3.500 kg. og med rige muligheder for ekstraudstyr.

-hawin

16/1 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul