Linde understøtter cirkulær økonomi hos Re-MatchRe-Match har valgt en række emissionsfrie Linde el-truck fra N.C. Nielsen, der bidrager til at holde den interne logistik kørende i virksomheden, der omdanner kunstgræsbaner til rene råmaterialer.

Linde understøtter cirkulær økonomi hos Re-Match

Med tre Linde el-truck har Re-Match i Herning trimmet maskinflåden og kridtet banen op til endnu mere cirkulær økonomi. De emissionsfrie Linde-maskiner bidrager til at nedbringe CO2-udledningen, når det indkomne kunstgræs fra nedslidte boldbaner bliver forvandlet til separate råmaterialer, der genbruges i kunstgræsindustrien eller til andre formål

- Vi tænker grønt i alle led og ser os selv som en miljøbevidst råvareproducent. Vi har ambitioner om at åbne flere fabrikker rundt om i verden, da genbrug af kunstgræs er et globalt fænomen.

Vi opbygger alle fabrikker ens og har valgt Linde el-truck til intern transport, så besøgende oplever den samme høje standard overalt, udtaler Plant Manager Palle Nielsen fra Re-Match.

En nedslidt kunststofbane giver 250 tons materiale. Det ankommer i genanvendelige plastsække fra Tyskland, Danmark og de øvrige nordiske lande.

En gaffeltruck med spyd tager sækkene fra lastbilen og kører dem ind i råvarehallen. Herefter overtager en Linde el-truck med vendeaggregat og løfter hver enkelt sæk ind til produktionsanlægget med råmaterialet til den videre proces.

- Vi kan genbruge størstedelen af en nedslidt kunstgræsbane. Spildet i processen er minimalt og vores Linde el-truck bidrager i høj grad til at strømline logistikken. Vi kører i døgndrift seks dage i ugen. Året rundt.

- Derfor har vi brug for driftssikre, velfungerende og fleksible gaffeltruck, der kan oplades hurtigt og miljøvenligt, pointerer Palle Nielsen fra Re-Match.

Linde i grøn omstilling
Re-Match har kørt med Linde-maskiner fra begyndelsen i 2016. De ældre dieseldrevne Linde truck og en enkelt Manitou-teleskoplæsser stod over for at skulle udskiftes.

Stykantallet skulle reduceres fra fem til tre Linde-maskiner og hele truckflåden skulle elektrificeres.

-  Vi valgte Linde på grund af vores tidligere erfaringer. Vi har fået god rådgivning fra N.C. Nielsen, der satte sig ind i vores aktuelle behov og pegede på en løsning med tre Linde E18 EVO, hvoraf de to el-truck er udstyret med en 360 graders roterende gaffelflytter.

- Med tilt cylindre i toppen kan Linde maskinerne køre med byrderne højt hævet overalt og snildt komme ind gennem lave portåbninger, fortæller Palle Nielsen.

Plant Manager Palle Nielsen fra Re-Match.

Kort reaktionstid
Heldigvis for Re-Match kunne N.C. Nielsen levere Linde-maskinerne på relativt kort tid. Allerede to dage efter det første møde stod der et par testmaskiner i Herning og derefter fik Re-Match en uge til at komme med en endelig beslutning.

Valget var truffet på et oplyst grundlag og ordren sat i værk, så de tre Linde el-truck kunne ankomme til Re-Match.

- N.C. Nielsen har i den grad været on-point. De kom til møde med det samme. De reagerede hurtigt. De har leveret de ønskede Linde el-truck hurtigere end vi havde forventet og så står de altid til rådighed, når vi har brug for deres hjælp.

- Den holdning er afgørende her hos Re-Match, hvor vi er handlingsorienterede og fokuserede på at nå vores erklærede mål, pointerer Plant Manager Palle Nielsen.

Linde el-truckene hos Re-Match er tilpasset med ekstraudstyr som sikkerhedslyset Linde Blue Spot, rotorblink, store sidespejle og 360 graders roterende gaffelflytter.

Med maskinerne er der leveret en komplet energiløsning, hvor to kraftfulde batterier og en hurtiglader sikrer tilstrækkeligt med strøm til at kunne køre i døgndrift.

- Vi ser mange perspektiver i samarbejdet med N.C. Nielsen og Linde-mærket. Vi planlægger nye fabrikker i udlandet, hvor vi ønsker at operere med samme opbygning af anlægget, samme maskinmærker og samme type indretning.

- Medarbejdere, leverandører, investorer og andre besøgende skal få det samme indtryk af Re-Match overalt i verden og ind i det billede passer Linde-mærket perfekt, slutter Palle Nielsen.

26/9 2023
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense