Lithium-ION letter arbejdet i Billund Lufthavn

Lithium-ION letter arbejdet i Billund Lufthavn

Fem fabriksnye Linde P250 el-traktorer fra N.C. Nielsen triller i fast pendulfart mellem platformen ved flyene og bagagesorteringen under terminalbygningen

Billund Lufthavn er Vestdanmarks internationale lufthavn. Den er i vækst, sover aldrig og håndterer årligt 3,3 mio. passagerer og store mængder luftfragt.
Derfor opererer lufthavnen med en meget stor maskinpark, der konstant er i drift og klar til at løse alle opgaver. De nye Linde P250 el-traktorer er en del af den enorme flåde af gaffeltruck, highloadere, brandbiler, snerydningsmaskiner og specialkøretøjer.

Turnaround i terminalen
Håndteringen af bagage er et nøglepunkt. Det er en kompleks operation, da al bagage skal bringes hurtigt, effektivt og sikkert videre. Flyene skal tømmes eller fyldes med bagage på specialbyggede rullebånd, og på jorden står lufthavnsmedarbejdere klar til at fylde eller tømme vogntoget, der trækkes af en Linde P250 el-traktor, som kører ned til det avancerede sorteringsanlæg i kælderen.

– Vi er glade for vores nyindkøbte Linde el-traktorer. Lithium-ION batterierne giver mere driftstid, da vi ikke skal skifte batterierne manuelt og vi kan 'sjatlade' i pauserne. Vi har fået indrettet el-traktorerne præcist efter vores behov med bl.a. selvlåsende trækkrog, glat overtræk på sæder, automatisk håndbremse ved stilstand og automatisk 'tænd-sluk'-funktion på kørelys, fortæller materielchef Niels N. Poulsen fra Billund Lufthavn.

Bæredygtig teknologi
Niels N. Poulsen fremhæver desuden den grønne teknologi bag Lithium-ION batterierne, der flugter med lufthavnens
generelle miljø- og energipolitik:

– I forhold til blysyrebatterier er Lithium-ION et kvantespring inden for grøn teknologi. Vi vil gerne bidrage på dette punkt, og tænker at Lithium-ION kan bidrage positivt til et bedre miljø på den lange bane.
Levetiden på batterierne er længere, driftsomkostningerne færre og så vil vi naturligvis også gerne tilgodese vores medarbejdere, der nemt og praktisk kan sætte en Linde P250 el-traktor til genopladning, når tiden tillader det, siger han.

Samarbejdet mellem Billund Lufthavn og N.C. Nielsen rækker tilbage til omkring årtusindskiftet, hvor Niels N. Poulsen første gang fik øje på Balling-virksomheden. I lufthavnens cargo-afdeling kører i forvejen en række Linde el-truck, Linde el-palleløftere og terminaltraktorer.

Det var derfor naturligt, at N.C. Nielsen var inde på radaren i overvejelserne omkring fremtidens nye el-traktorer til bagagehåndteringen.

– Jeg kan godt lide virksomhedskulturen hos N.C. Nielsen, hvor 'et ord er et ord' og man altid er forpligtet over for hinanden. Gennem årene har vi opbygget en god relation, hvor vi kender hinanden rigtigt godt. Vi har for det meste brug for højt specialiserede løsninger til vores maskinpark. Her er N.C. Nielsen gode til at hjælpe med at løse vores tekniske udfordringer og levere langtidsholdbart materiel, slutter materielchef Niels N. Poulsen fra Billund Lufthavn.

Platformen foran terminalbygningen er det travle samlingspunkt, når flyene på rekordtid skal tømmes for passagerer og bagage ¬– for igen at blive klar til næste afgang. Linde P250 el-traktorer sørger for en sikker transport af bagagevognene med en maksimal hastighed på 20 km/t.

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 225 medarbejdere og en årlig omsætning på over 675 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.
-lipe

20/8 2018
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul