Manitou får høsten i husDen helt nye Manitou MLT841 blev straks sat i arbejde efter ankomsten til Enggård. Her gælder det bigballer på marken ved Ødis.

Manitou får høsten i hus

Scantruck kan det dér trick med at trylle en ekstra maskine frem, hvis der opstår havari på en af de faste i maskinflåden. Det har været med til at sende ikke færre end fem Manitou-teleskoplæssere til bedriften Enggård ved Rødding i det nordlige Sønderjylland

Fem teleskoplæssere af samme mærke og type til samme landmand er mange, erkender salgskonsulent Otto Madsen hos Scantruck, som har leveret hele håndfulden af Manitou’er.

To af dem tilmed ganske nye til dette års høst – en Manitou MLT841 og en MLT1041. Men i Rødding har svine- og kartoffelavler Hans Christian Bojsen en logisk forklaring:

- Vi har også prøvet et andet mærke, men Manitou er nu blevet hofmærket her. Og så betyder det meget, at Scantruck står her lynhurtigt med service, eller med en anden maskine, vi kan låne, hvis der opstår problemer.

- Hvis vi har en skade på en af vores egne teleskoplæssere, har Scantruck straks hjulpet os videre, forklarer Hans Christian Bojsen.

Totalt skal der håndteres omkring 30.000 bigballer med de fem Manitou-teleskoplæssere.

Nemt at få halm
Rødding-landmandens folk og maskiner håndterer godt 30.000 bigballer om året.

- Vi er nødt til at have fat i ballerne flere gange, og vi har bjærget helt vildt i år. Foruden min egen ejendom ved Rødding, har jeg lejet et par andre ejendomme oppe ved Hedensted, og beliggenheden er meget central til vores formål.

- Der er store marker med store mejetærskere, og her er ikke så stort et husdyrtryk. Så der er meget halm til rådighed, siger Hans Christian Bojsen.

Tre bigballer i ét hug. Der skal ske noget, når de mange bigballer skal flyttes. Her en af de to Manitou MLT841-læssere i sving ved Korning.

Derfor presses meget af halmen dels til mælkeproducenter og dels til fjernvarmeværker. Her sættes kursen enten mod Aabenraa Fjernvarme, Lisbjerg Fjernvarme eller Studstrupværket ved Skødstrup nordvest for Aarhus.

Mest populære teleskoplæsser
De to ældste af de fem Manitou-teleskoplæssere på Enggård er modellen MLT840. For få år siden blev den efterfulgt af den nye MLT841, som Hans Christian Bojsen også har to af.

Tillige omfatter maskinparken den lidt større Manitou MLT1041, som har to meter længere rækkevidde. Bortset fra dobbeltarm og dermed næsten 10 meter løftehøjde, er de to maskintyper identiske.

Det er Hans Christian Bojsens egne lastbiler, der læsses med bigballer både ved Ødis i det sydjyske og som her lidt nordligere ved Hedensted.

- Netop MLT841 er suverænt den mest populære landbrugsteleskoplæsser. Den har løftehøjde på 7,6 meter. Løftekapaciteten er nøjagtig den samme som på MLT1041, nemlig 4100 kg, fortæller salgskonsulent Otto Madsen hos Scantruck.

Foruden de omkring 30.000 bigballer, som de røde Manitou-maskiner svinger rundt med, tager de også en seriøs tørn med læsning af kartofler. Forkampagnen ligger i ugerne 35, 36 og 37, og i uge 38 starter den ordinære kampagne, som løber resten af året med en halv snes læs kartofler om ugen.

 

 

 

Billedtekster:

 

1.

 

 

 

 

3.

 

 

4.

 

 

5.

Den nye Manitou MLT1041 i laden på en af de ejendomme ved Hedensted, som Hans Christian Bojsen har lejet. Med løftehøjde omkring de 10 meter er maskinen ideel til at stable bigballerne i højden.

10/9 2025
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire