Manøvredygtig og sikker at betjene

Manøvredygtig og sikker at betjene

Clark har lanceret en ny højtløftende lagertruck med lithium-ion-teknologi. SWX16 hedder stableren, som har en lastkapacitet på 1,6 ton og er velegnet til transport af varer over korte afstande i industri, handel og distribution

Takket være sin manøvredygtighed foregår håndteringen af varer hurtigt og sikkert med den kompakte og håndbetjente højtløfter. Det gælder også i områder hvor pladsen er trang - uanset om det er i lagerets forzone eller ved reolerne i højlageret.

Stableren, der er betjent af gående fører, har en maksimal løftehøjde på 5500 mm. Venderadiusen på kun 1507 mm sørger stablerens kompakt design for. SXW16 byder også på glimrende egenskaber, når det handler om evnerne til varehåndtering.

Eksempelvis er løfte- og sænkehastighederne på 0,20 m/s og 0,26 m/s (med og uden last) og 0,4 m/s og 0,3 m/s (med og uden last) betydeligt højere end hos forgængeren.

Clark SpeedControl gør stableren brugervenlig og sikker
Den standardmonterede Clark SpeedControl (CSC) øger sikkerheden under arbejdet. CSC tilpasser automatisk kørehastigheden til styrestangens position.

Jo mindre afstanden er mellem føreren og køretøjet, jo mere bliver stablerens hastighed reduceret. Når føreren slipper styrestangen, bremser køretøjet automatisk. Med styrestangen i normal kørestilling når køretøjet den maksimale kørehastighed på 5,5 km/t.

Alle parametre i CSC kan justeres individuelt efter kundens ønsker. Derudover sørger den proportionale hydrauliske styring, som er standard, for sikker og præcis ind- og udlagring af følsomme laster.

Alle maskinens betjeningselementer er placeret inden for rækkevidde på den ergonomisk designede styrestang og kan betjenes af både højre- og venstrehåndede førere. Det fører til en intuitiv og ubesværet betjening.

Styrestangens længde og lave position betyder endvidere at føreren betjener køretøjet med tilstrækkelig sikkerhedsafstand. Desuden har føreren optimalt udsyn til gaflerne og kan hurtigt og sikkert indlagre og plukke varer, selv i smalle reolgange.

Li-Ion-strøm sikrer maksimal effektivitet
SWX16 er udstyret med en vedligeholdelsesfri, indkapslet 1,6 kW trefaset traktionsmotor. Det sikrer kraftig acceleration og høje hastigheder. Den kraftige 4,5 kW løftemotor garanterer maksimal effektivitet ved løft og sænkning af last.

SWX16 fås med et 24 V, 205 Ah lithium-ion-batteri (Li-Ion). Den er derfor også velegnet til brug i flere skift, fordi Li-Ion-batteriet kan genoplades når som helst og inden for meget kort tid - f.eks. i pauser - uden at beskadige batteriet eller forkorte dets levetid.

Batteriet kan genoplades i enhver 230 volt-stikkontakt. Clark tilbyder en 24 V, 100 Ah oplader til Li-Ion-batterier som del af leveringen.

Li-Ion-teknologien sørger for høj oppetid  dels på grund af den hurtige opladningsevne, og dels fordi tidskrævende batteriudskiftning ikke længere er nødvendig.

Ud over at øge produktiviteten sparer Li-Ion-teknologien også omkostninger til vedligeholdelse, infrastruktur og udskiftning af batterier. Det gør truck med de hurtigopladelige batterier med høj sikkerhedsstandard eftertragtede.

Til applikationer hvor et Li-Ion-batteri ikke er påkrævet, fås SWX16 også med et blybatteri med en batterikapacitet på 24 V, 225 Ah.

Lave driftsomkostninger takket være nem vedligeholdelse
Brugen af gennemprøvede AC-controllere gør SWX16-højtløfteren til en yderst vedligeholdelsesvenlig lagertruck.

Skulle der alligevel opstå en fejlfunktion, giver fejlkodeindikationen i displayet serviceteknikeren information om den mulige årsag.

Motorhjelmen i ét stykke giver endvidere nem adgang til trucken ved service- og vedligeholdelsesarbejde.

Derudover kan serviceteknikeren nemt programmere køre- og løfteparametrene via køretøjets display.

-hawin

 

25/8 2023
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense