MATE er mere ombejlet end forventet

MATE er mere ombejlet end forventet

Den 'bærbare' robothjælper, Exoskelettet, skaber interesse i langt flere brancher end forhandlervirksomheden Egatec havde forudset. Udover de ergonomiske gevinster bidrager løsningen også til større produktivitet og højere arbejdskvalitet

Siden frigivelsen af exoskeleton MATE i starten af året, har interessen været overvældende. Det oplyser Egatec, der er eksklusiv forhandler af Comaus robotløsninger, hvis exoskelet senest i sidste måned har medvirket på national tv og radio. En medvirken, der har resulteret i over 50 henvendelser på tværs af industrier.

- Vi har fået henvendelser fra langt flere brancher end først antaget, så potentialet er meget stort. Vi har en stribe af spændende projekter, alt fra tekstil til plast, jern og metal, fødevarer, frisører og malere. MATE har virkelig skabt interesse for, hvordan sådan en exoskelet kan forbedre arbejdsgangene. udtaler Arne Urskov, der er ansvarlig for salg på det nordiske marked.

Han fortæller videre, at der er ventetid for test af MATE helt frem til januar på grund af den store interesse.

Større udholdenhed
Denne bærbare teknologi kan ses som en løsning til automatisering af arbejdsopgaver, der ellers ikke ville kunne automatiseres ved hjælp af traditionelle metoder. Det er især de gentagne og ensidige bevægelser i overkroppen, MATE er udviklet til.

Den bæres tæt på kroppen og det er lidt ligesom at have en rygsæk på.

– Du kan selv tage den på uden hjælp, justere den og tage den af. MATE’s konstruktion er baseret på de menneskelige bevægelser, og den er designet således, at brugeren kan gå og sidde med den og sågar spise frokost med den på., fortæller Arne Urskov og fortsætter :


- Desuden er den ren mekanisk, dvs. den kræver ingen batteri eller motorer.

Den fungerer ved, at belastning flyttes fra arme og skuldre ned til hoften ved hjælp af en fjeder-baseret teknologi. Dette giver en betydelig lettelse af skuldermuskler og led, så man kan udføre armbevægelser mere komfortabelt, skånsomt og med mere udholdenhed. Det skal nemlig ses som ekstra støtte til at håndtere hverdagens opgaver.

En væsentlig funktion ved MATE er at den giver en forbedret kropholdning og forhindrer uhensigtsmæssige bevægelser.

- Når vi tester MATE, så kigger vi først på de bevægelser en bruger normalt vil foretage. Vi lavede en test på en medarbejder, som efter at have fået MATE på, så var hans bevægelser helt anderledes uden at han var bevidst om dem. MATE 'tvinger' dig til at arbejde med skulder og ryg i den rette position, så man ikke ødelægger sine led. Og bevægelserne bliver mere ergonomiske f.eks når man skal samle noget fra gulvet, så kan man ikke bare bøje sig men skal ned i knæene.

En 'bivirkning', som uafhængige undersøgelser har påvist, peger på større produktivitet, effektivitet samt højere arbejdskvalitet.
Flere kilder mener, at exoskeletter vil have en stor indflydelse i mange arbejdsmiljøer. De kan bidrage til, at vi ikke bliver hurtigt nedslidte og dermed kan blive længere på arbejdsmarkedet.
- Allerede nu kan vi se, at MATE har mange anvendelsesområder, og exoskeletter kommer til at være et almindeligt syn i industrien fremover, siger Arne Urskov

-lipe

19/9 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul