Mød de grønne giganterFirehjulsstyring (4WS) giver bedre greb og manøvredygtighed, især på steder med begrænset plads, da gaffeltrucken kan dreje hurtigt og nemt på stedet.

Mød de grønne giganter

Mitsubishi Forklifts Trucks lancerer en ny serie af kraftfulde elektriske gaffeltrucks. Maskinerne i serien er støjsvage, er forsynet med rummelig kabine og avancerede betjeningsfunktioner, hvilket sørger for godt arbejdsmiljø og optimal brugertilpasning  

Med tilføjelsen af de nye højkapacitetsmodeller ved siden af de prisvindende EDiA-trucks er den nye serie af elektriske gaffeltruck fra Mitsubishi Forklift Trucks nu en endnu mere komplet løsning. Den dækker nemlig kapaciteterne fra 1,4 til 12 ton.

FB60-120N(H)-serien på 6 til 12 ton tilbyder enorm kraft, uden at gå på kompromis med ydeevne og præcision, og så har den acceleration i høj klasse.

Alle modeller - selv op til 12 ton - kan fås med lav tagbeskyttelse, så trucken kan bruges til containeropgaver.

Det giver større fleksibilitet i truckflåden. Enkeltdæksmodeller er også en del af porteføljen. De har en smallere profil, hvilket gør det muligt for gaffeltrucken at udføre tungt arbejde på steder, hvor pladsen er trang.

Det indledende ‘skub’ er elimineret
H-modellerne har firehjulsstyring (4WS), som giver optimal manøvredygtighed selv på smalle arbejdsområder.

Mastesvaj reduceres af chassiset, hvilket giver operatøren mulighed for trygt at løfte til store højder.

Med 4WS drejer de forreste drivmotorer uafhængigt af hinanden, hvilket skaber sikkert vejgreb og præcis håndtering.

Bagakslen sørger for fuld 101-graders styreevne med dobbelte drivmotorer, så man opnår øjeblikkelig og jævn drejning på stedet.

Det eliminerer det indledende ‘skub’, som man kender fra konventionelle drivsystemer.

Det lastfølsomme hydrauliksystem sikrer, at lasthåndteringsfunktionerne reagerer ens ved forskellig vægtpåvirkning.

Et Traction Control-system til høje løft sørger for mere stabile og kontrollerbare chassisbevægelser i løft over 2,5 meter.

Lavere støjniveau
Low Noise Lift er en innovation fra Mitsubishi Forklift Trucks, som har fået stor ros, siden den blev introduceret i EDiA-serien.

Ifølge Mitsubishi Forklifts Truck er det den mest støjsvage hydraulikpumpe på markedet med kun 65 dB.

Det lavere støjniveau betyder derfor, at truckførerne bliver mindre udmattede i forhold til varehåndteringsarbejdet med lignende trucks i samme klasse.

Den rummelige, åbne kabine er designet til komfort for truckførere i alle størrelser. Sammen med kabinen, der er gummitætnet for at minimere vibrationer, giver det et mere behageligt arbejdsmiljø.

Udsyn og kontrol
De nye elektriske gaffeltruck er forsynet med avancerede betjeningsmuligheder herunder dobbelte joysticks til samtidige løfte- og vippefunktioner.

Det giver mulighed for brugertilpasning og opfylder dermed kundernes behov.

Berøringsfølsomme fingerspidskontroller giver en naturlig, fjederbelastet respons til finjusteret håndtering, selv når man bærer tykke handsker.

Det overordnede støjniveau inde i kabinen er blot 65 dB - det svarer til et normalt samtaleniveau - hvilket giver et roligt og stressfrit miljø, hvor truckføreren kan fokusere på den aktuelle opgave.

Det ergonomiske design omfatter også en fuldt justerbar kørestilling og et selvcentrerende rat, der er placeret, så det giver både optimal kontrol og komfort.

Der er udsyn hele vejen rundt, og bakkameraet giver et bedre udsyn bag trucken, mens mastens friløftcylinderstruktur er blevet optimeret med slanger i stedet for kæder, så førerne kan se mere af lasten og gaffelspidserne.

Velkendt lav indstigning
Den lave sædehøjde, som man kender fra mange trucks med forbrændingsmotor, gør det lettere for truckførerne at stige ind og ud, og dermed er der tale om et velkendt arbejdsmiljø for dem, der skifter fra forbrændingsmotor til el.

Selve designet er med til at effektivisere vedligeholdelsen, idet de to 48 V-batterier er tilgængelige uden brug af døre, hvilket gør batteriskift hurtigere og enklere. Hvert batteri kan nemt flyttes med enten en modvægtstruck eller en palletruck.

-hawin

29/4 2024
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg